De grå striber stråler om kap med regnbuen efter en livslang kamp for kærligheden

Under det store regnbuebanner, der hænger fra plejehjemsbygningens facade, skyder Jørgen paraden i gang med konfettirør.

Personale og frivillige fra plejehjemmet Slottet ruller beboerne ud på deres årlige prideparade.

Selvom håret på deltagerne i Slottets pride er gråt, er der på ingen måde skruet ned for farverne. Flere har regnbuesokker i træskoene, andre har iført sig hjemmehæklede pride-huer og pyntet deres kørestole med flag og balloner.

LGBT+-plejehjemmet på Nørrebro har længe været en fast del af den store Copenhagen Pride Parade, der hvert år samler flere hundredtusinde mennesker. Men for at inkludere de beboere, der ikke er friske nok til at deltage, begyndte Slottet for nogle år siden at lave deres egen miniversion af optoget gennem De Gamles By, et område på Nørrebro i København med plejehjem og ældreboliger.

Slottets forstander Kristina Tugsen er også klædt på til lejligheden. Hun har en blomsterkrans om halsen og håret fyldt med pynt.

Men selvom paraden er spækket med farverig udklædning, er det vigtigt for forstanderen at understrege, at priden ikke kun er en fest. Det er også en vigtig påmindelse om, hvad beboerne på Slottet har kæmpet for gennem deres lange liv:

”På den her dag kan vi som en yngre generation sige tak til vores LGBT-beboere, fordi de i sin tid kæmpede en vigtig kamp for, at homoseksuelle i dag har de rettigheder, de har,” siger Kristina Tugsen højlydt i et forsøg på at overdøve diskomusikken i baggrunden.

På trods af at fødderne måske ikke længere helt kan følge med til musikkens rytme, er den svækkede fysik ingen hindring for, at beboerne ivrigt vifter med flag og vrikker i sæderne.

For man kan sagtens danse, selvom man sidder i en kørestol. Det beviser Slottets beboere.

Det kommunale plejehjem Slottet er et profilplejehjem med særligt fokus på LGBT+-beboere. Det er det eneste af sin slags i Skandinavien.

Slottets mantra er, at det er et plejehjem, hvor ’dørene er åbne for alle, og hvor alle skal føle, at de er noget værd’. Det står printet på de t-shirts, personalet har taget på i stedet for den almindelige arbejdsuniform.

Kristina Tugsen har været forstander på plejehjemmet i halvandet år. For hende er det vigtigt, at hun som relativ ny forstander gør en indsats for at føre plejehjemmets LGBT+-profil videre:

”Man behøver ikke altid kun at lave de aktiviteter, der er almindelige at lave på et plejehjem. Vi laver en pride for at vise, at eksklusion er noget, der kun hører fortiden til. Jeg er dybt taknemmelig for at arbejde her,” siger hun.

Paraden fortsætter og slanger sig mellem bygningerne i De Gamles By. På ruten står beboere og personale fra kvarterets andre plejehjem og vifter med regnbueflag for at hilse på deres naboer fra Slottet.

En af de beboere, der går med i priden, er Bruno Pedersen. Han var formand for Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske fra 1986-89. Den forening, der nu hedder LGBT+ Danmark.

Bruno Pedersen var med til de første pride-parader i Danmark, og siden da har han deltaget i mange af slagsen. I dag er han ikke længere med til den store parade, da han ikke kan overskue mængden af mennesker. Men han er glad for, at priden er vokset til den størrelse, den har i dag:

”Til de første pride-parader, der blev afholdt fra 1969, var der ikke mange tilskuere, der kom og heppede på os. Folk blev væk. De var især bange, da der kom aids. Dengang turde jeg slet ikke håbe på, at pride ville blive så stort, som det er i dag.”

Bruno Pedersen blev formand for landsforeningen blot få år efter, at de første aids-tilfælde blev registreret i Danmark. Mange af Bruno Pedersens venner fra det københavnske homomiljø blev smittet og døde.

”Det eneste, vi kan takke aids for, er det sammenhold, det gav os i miljøet. Det sammenhold har vi taget med os til priden i dag,” siger Bruno Pedersen.

Paraden tager et pitstop ved den lokale kirke, for at beboerne kan holde et kort hvil og forsyne sig med rød saftevand. Der bliver skruet op for musikken, og forstander Kristina Tugsen danser til ABBA med en kvinde i kørestol. Bassen er skruet helt op på højttalerne, så selv de mest hørehæmmede beboere kan mærke rytmen.

Ligesom Kristina deltager resten af personalet fra Slottet i optoget med lige så stor begejstring som beboerne. En af dem, der går med, er Ida Nygård. Hun er til daglig social- og sundhedsassistent på plejehjemmet og bruger sin fridag på at deltage i paraden:

”Jeg er selv til kvinder, så det er rørende at se, hvor meget min arbejdsplads gør ud af den her begivenhed. De beboere, vi har på Slottet, har kæmpet for deres rettigheder, og de har banet vejen for, at jeg kan være åben om min seksualitet,” siger Ida Nygård.

Hun er stolt over at være ansat på et plejehjem, der har et stort fokus på mangfoldighed:

”Her er der plads til forskellighed. Ikke kun seksualitet, men også hvor man kommer fra i verden. Vi er alle enige om, at vi skal følge Slottets mangfoldighedsprofil, og vi gør alle et stort stykke arbejde – både ansatte og beboere,” siger hun.

Efter en runde i kvarteret slutter paraden foran plejehjemmet, hvor personalet har sørget for, at festlighederne fortsætter resten af eftermiddagen. Der skænkes fadøl og serveres chips i kræmmerhus. På scenen underholder drag queen Miss OTB, der gennem mange år har lavet shows for Slottets beboere.

Og festen slutter ikke her. Hele ugen har plejehjemmet pride på programmet, med blandt andet ’queer slowdance’ og besøg af børnehavebørn og gymnasieelever. På lørdag deltager en del af Slottets personale desuden i Copenhagen Pride Parade, og de tager et par af de beboere, der ikke kan få nok, med i rickshaw.