Dagens coronahelt: Megasvært at skulle sige nej til at give et kram 

Hverdagen er langt fra, som den plejer på Specialinstitutionen Skodsborg – en institution for udadreagerende og psykisk sårbare teenagere – hvor Pia Gammelgaard er pædagog. Også her har coronasituationen vendt op og ned på det meste. Ikke mindst arbejdstiden.

 

Lige nu arbejder de ansatte nemlig i rul af 38-40 timer for at undgå for mange skift og dermed minimere smittefaren. Og selvom medarbejderne har haft medbestemmelse på ordningen, er det stadig ”skidehårdt”, lyder det fra Pia Gammelgaard.

 

“Når jeg kører på 32. time, har jeg bare ikke samme overskud og aktivitetsniveau,” siger den 50-årige pædagog og fortsætter: 

 

“Min tålmodighed kommer under pres, og lunten bliver kortere. Det har været det værste. Jeg synes ikke, jeg har været en rappenskralde, men jeg har stået i situationer, hvor bagefter jeg tænkte: ‘Det ville pædagog-Pia aldrig have sagt under normale omstændigheder.’ En dag kom jeg for eksempel til at hæve stemmen, og det ærgrede mig helt vildt, men overskuddet var brugt op.”

 

De unge keder sig og savner kram

Presset skyldes ikke kun den lange arbejdstid. Som så mange andre steder er dagene på institutionen præget af isolation. Og selvom personalet finder på alternative aktiviteter, er der ikke mulighed for at komme på tur ud af huset eller i fitnesscentret med de unge, som de plejer. 

 

“Det er er hårdt at være sammen med unge, der er drænet af kedsomhed. De er frustreret, fordi de keder sig, og så laver de ballade. Der er blevet ødelagt ting og smadret vinduer. Jeg synes, det er synd for dem, at situationen presser dem, men også for det personale, som skal håndtere det,” siger Pia Gammelgaard.

 

 

“Det er megasvært at skulle sige nej til at give et kram til en, som har brug for det og ikke har nogen forældre, der kan give det. Det gør sgu lidt ondt i hjertet,” siger Pia Gammelgaard. 

 

Kollegial kampgejst 

På en af Pias 40-timers vagter kom en kollega hen til hende og sagde, at Pia lige skulle lægge sig ind med iPad’en og få lidt ro på. I denne tilspidsede situation har medarbejderne været meget opmærksomme på, at alle har det godt, og ingen brænder ud.

 

“Hvis jeg har været sindssyg træt eller presset, har de sagt: “Kom nu, vi kan godt klare det”. Vi har været gode til at holde gejsten oppe og give hinanden et skulderklap,” siger Pia Gammelgaard og understreger, at det gode kollegaskab har været altafgørende.

 

Læs også: Coronakrisen har tømret plejere og pårørende tættere sammen

Hun håber og tror derfor også, at corona-krisen kan gøre sammenholdet og samarbejdet mellem kollegerne stærkere. Hvis de kan klare det her, kan de klare alt. 

Tiden med corona har også gjort dem mere bevidste om hinandens styrker og bidraget til at bryde de faste roller, netop fordi arbejdsdagen lige nu er anderledes indrettet.

 

“Jeg har tit været den, der har løst konflikter eller stået i køkkenet, fordi de unge synes, jeg er god til at lave sovs. Nu har jeg set, at der også er andre, der kan tage den rolle. Det har været rigtig fedt, og noget, jeg håber, vi kan bruge på den anden side af krisen.”