Champagnepropperne sprang på SOSU H:"Nu kan jeg stole mere på mig selv"

0:57

Rigmor Ginnerup Kelsen og Julia Friis Jørgensen

Endnu et hold af social- og sundhedshjælpere og -assistenter er dimitterede fra SOSU H i København. Glæden og lettelsen var at mærke, da Fagbladet FOA talte med flere af de nyuddannede.

19. august

Midt i varmen fik 75 elever på SOSU H svedige håndflader - og det var ikke på grund af sommerens retur. 

For med en sidste eksamen veloverstået, kunne de i sidste uge kalde sig uddannede social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Og derfor skulle der være fest.

55 hjælpere og 20 assistenter kunne gå ud af svingdøren med et eksamensbevis i hånden - klar til at gøre brug af alt det, de har lært gennem de sidste år.

Nu har jeg den her uddannelse, så jeg kan måske stole mere på mig selv, og at jeg godt kan de her ting.

Mads Vestergaard, nyuddannet social- og sundhedsassistent

En af dem var Mads Vestergaard, der er nyuddannet social- og sundhedsassistent:

"Nu har jeg den her uddannelse, så jeg kan måske stole mere på mig selv, og at jeg godt kan de her ting."

Konfettirør skulle selvfølgelig skydes af, for at kunne kalde sig social- og sundhedshjælpere og -assistenter er ikke bare en titel - der følger en opgave med.

"Når jeg tager på arbejde, er det mere end bare at hjælpe borgerne. Der er nogle, der har brug for at snakke med nogle. Der er nogle, der har brug for en fast hverdag," siger Ivan Ssali, der er nyuddannet social- og sundhedshjælper.

Læs mere om uddannelse på foa.dk


Fagbladet anbefaler