Anne-Marie trak ikke vejret, da hun blev født - I dag er hun en helt særlig rollemodel
Kollegaer beskriver Anne-Marie Rygaard-Wiwe som livsglad, ansvarsbevidst og som en rollemodel for både velfærdsfaget og for andre unge med et fysisk handicap. Derfor er hun normineret til dette års Velfærdens Talent 100.
15. marts
”Jeg vil helst ikke skille mig ud. Jeg vil bare gerne blende ind med almindelige mennesker, der ikke fejler noget.”
Det siger Anne-Marie Rygaard-Wiwe, der er blevet nomineret til Talent 100 af sine kollegaer fra Bronzealdervej Plejehjem i Odder.
Hun er 23 år gammel, og til hverdag er hun ved at uddanne sig til social- og sundhedsassistent i Aarhus.
Og så har hun cerebral parese, der er et bevægehandicap.
Ingen skal have det dårligt
Selvom Anne-Marie ikke ønsker at skille sig ud, har hun alligevel gjort sig bemærket på arbejdspladsen, for hver dag gør hun sig umage med at øge livskvaliteten blandt plejehjemmets beboere.
Hendes blik opfanger pletter på beboernes tøj, og hun sørger for, at de bliver fjernet. Hun klæder dem pænt på, så de føler sig godt tilpas – for velvære skal ikke negligeres, blot fordi man bliver ældre, mener Anne-Marie.
Ifølge Anne-Marie er der ingen, der skal have det dårligt på hendes vagt. Hun er særligt opmærksom på de beboere, der er kede af at være på plejehjem, hvor hun gør sit bedste for at opmuntre dem:
”Jeg bruger meget tid på at finde ud af, hvad beboerne godt kan lide at lave. Det er vigtigt, at de bliver aktiveret, så de oplever, at de har en god hver dag med livskvalitet,” siger Anne-Marie.
Interesse for fagets fremtid
Det motiverer Anne-Marie at se, hvor taknemmelige beboerne bliver for hjælpen, de får.
Det er derfor, hun bliver ved.
Hun har snart været i faget i fire år. Hun begyndte i hjemmeplejen i Aabenraa Kommune i sit sabbatår, og siden er hun blevet bekræftet i, at hun er havnet på den rigtige hylde.
På studiet har hun valgt at fordybe sig i fagets fremtid. Hun har valgt DigiTech-linjen, hvor der er fokus på at fremme livskvaliteten blandt beboerne gennem velfærdsteknologi, som også kan aflaste personalet:
”Uanset om man har et fysisk handicap eller ej, så skal man passe på sin krop i det her fag. Velfærdsteknologi kommer formentlig til at fylde mere og mere, og derfor vil jeg gerne forberede mig på fremtidens løsninger,” siger Anne-Marie.
Jeg har svært ved at hjælpe en borger med at tage smykker på, eller hjælpe med at knappe en skjorte. Men jeg er stædig, så jeg bliver ved, indtil det lykkes for mig.
Anne-Marie Rygaard-Wiwe, social- og sundhedsassistentelev
Vilje gør forskellen
Da Anne-Marie blev født, træk hun ikke vejret. Manglen på ilt skadede hendes hjerne, og derfor blev hun handicappet i mild grad.
For Anne-Marie betyder det, at hun går anderledes. Hun har ufrivillige og uforudsigelige bevægelser. Finmotorikken er udfordret af rystende hænder:
”Jeg har svært ved at hjælpe en borger med at tage smykker på eller hjælpe med at knappe en skjorte. Men jeg er stædig, så jeg bliver ved, indtil det lykkes for mig,” siger Anne-Marie.
Kollegaerne står også altid klar med en hjælpende hånd, hvis det bliver nødvendigt.
Hvis man vil det nok, så kan det sagtens lykkes. Man skal ikke lade sig begrænse, selvom man har et handicap – for uanset hvad, findes der en hylde til en. Ligesom jeg har fundet min.
Anne-Marie Rygaard-Wiwe, social- og sundhedsassistentelev
Da Anne-Marie var barn, kunne hendes ben ikke altid følge med, når hun løb rundt. Det resulterede i blå mærker og sår på knæene – men hun rejste sig altid for at løbe videre.
For ifølge Anne-Marie gider hun ikke at dvæle ved det negative, og det har hun taget med sig på plejehjemmet i Odder. For selvom det kan tage længere tid for hende at knappe en skjorte, betyder det også, at der automatisk bliver mere tid til at snakke med plejehjemmets beboere:
”Der er mange ensomme ældre, og derfor kan det godt være en fordel, at nogle opgaver tager lidt længere tid for mig, for så har vi også mere tid til at tale sammen,” siger Anne-Marie.
Har du en kollega, der fortjener at blive nomineret til Velfærdstalent 100?
Velfærdstalent 100 hylder og fejrer velfærdstalenter under 36 år.
Der er gensidig forståelse
Det er ikke nogen hemmelighed på plejehjemmet, at Anne-Marie har en mild grad af cerebral parese. Hun spørger sine kollegaer om hjælp, hvis finmotorikken driller, og hun fortæller om sit handicap som det første, når plejehjemmet får en ny beboer:
”Der er ikke nogen, som ser det som et problem, at jeg har et handicap,” siger hun.
Hun tilføjer, at hun derfor godt kan spejle sig i beboerne, når de har brug for hjælp:
”Jeg har fået hjælp i hele mit liv, så nu er det tid til at hjælpe andre.”
Anne-Marie mener ikke selv, at hun er noget særligt – for ifølge hende, passer hun bare sit arbejde og sin uddannelse:
”Jeg blev meget overrasket over, at mine kollegaer havde nomineret mig. Det gjorde mig meget glad og beæret over, hvad de synes,” siger hun.
Derfor vil hun også opmuntre andre til at tro på sig selv, selvom man har et fysisk handicap.
