Alberte Winding bliver glad, når hun ser et bestemt skilt: ”I fortjener mere i løn”

Som hun stod der på scenen en tidlig septemberaften og svajede i takt til musikken – hjemmevant og med et mildt blik – satte Alberte Winding og hendes mand Andreas Fuglebæk et musikalsk punktum til FOAs første regionale OK24-debatmøde i København.

Allerede da guitarens toner for første gang blev slået an, nynnede salens knap 500 FOA-medlemmer med på de velkendte melodier ”Tænder på et kys” og ”Lyse Nætter”.

Og i morgen torsdag sker det så igen, når den folkekære musiker runder rækken af debatmøder af med at spille til det sidste arrangement i Aalborg.

”Vi er sikkert mange, der mener, at I fortjener at få mere i løn. Men jeg tror, at hvis sådan en kamp skal vindes, må man blive ved med at gøre opmærksom på sin sag og stå sammen,” siger Alberte Winding entusiastisk, da Fagbladet FOA møder hende til en snak efter koncerten.

Alberte Windings arbejdsliv kunne næppe stå mere i kontrast til de erhverv, der giver salens publikum smør på brødet. En hverdag, der for eksempel kan indeholde bleskift, at give personlig pleje, at skrubbe gulve eller at rykke ud til en brændende bygning midt om natten.

Ikke desto mindre bliver sangerinden glad, hver gang hun kører forbi det store banner på H.C. Andersens Boulevard, hvor der står: ’84% af danskerne mener, at dem, der løfter velfærden, fortjener mere i løn’. 

For selvom FOAs medlemmer sjældent gør meget væsen af sig i den offentlige debat, fremhæver Alberte Winding, at det især blev tydeligt efter covid-19, at service-, pleje- og sundhedspersonale udfører et uundværligt stykke arbejde.

”Mit job kan ikke sammenlignes med det kæmpehårde arbejde, jeres medlemmer gør her for tiden. Det er jo dem, der konstant skal løfte alle samfundets fundamentale funktioner og få hjulene til at køre rundt”.

”Som musiker kan jeg komme og smøre lidt salve på myggestikket – men det klør jo stadigvæk,” uddyber sangerinden med en ydmyg oprigtighed.

Sammen kan vi flytte bjerge

Ifølge Alberte Winding er det prisværdigt, at der dukker så mange engagerede medlemmer op for at påvirke, hvilke krav fra lønmodtagerne, der skal med ind i forhandlingslokalet, når fagforeningerne i januar begynder at forhandle om nye overenskomster.

”Stemningen i salen var superfed. Jeg får en god tro på demokratiet, når jeg mærker, at folk kæmper for noget stadigvæk og lytter på hinanden, debatterer og skændes for at nå frem til et fælles ståsted. Det er dejligt,” siger artisten og forklarer, at hun selv har siddet i bestyrelsen fra Dansk Artist Forbund, der organiserer musikere og andre artister, der arbejder indenfor underholdningsbranchen.

Derfor kender hun alt til, at det kan trække tænder ud at være politisk aktiv i en fagforening og konstant at skulle slå på tromme for bedre vilkår og rettigheder – hvad end det handler om arbejdstid, løn eller vagtskemaer. Men selvom kampen kan være hård, er den nødvendig, mener hun.

”Man må jo bare blive ved. Så får man måske et lille hjørne, og det er bedre end ingenting. Men især følelsen af at have et fællesskab, og at det gør en forskel, at vi stædigt bliver ved og ved med at kræve bedre arbejdsforhold – sammen – det er det, der batter i sidste ende,” siger Alberte Winding.