To uenige dagplejere er enige om én ting: Her er det største problem for dagplejens fremtid 

De er begge dagplejere. De har begge alderen til at kalde sig seniormedarbejdere. Og de har begge forståelse for, at der er brug for en ny overenskomst.

Men så stopper enigheden også. Mens Birgitte Poffler fra Assens stemte ja til den nye overenskomst, sagde Lene Kjær fra Odense nej.

”Den er nødvendig, hvis dagplejen skal overleve,” motiverer Birgitte Poffler sin stemme.

”Når man laver en helt ny aftale for en enkelt gruppe som vores, er det forkert, at andre faggrupper er med til at afgøre resultatet,” forklarer Lene Kjær om sit valg.

Er solidarisk med kritikerne

Fagbladet FOA møder dem blot få timer efter nyheden om, at 87 procent af de offentligt ansatte i regioner og kommuner har stemt ja til den nye overenskomst. Og dermed også sagt ja til den helt nye overenskomst for dagplejerne.

Den træder i kraft den 1. april næste år. Og det gør den, selv om urafstemningen også viste, at to ud af tre dagplejere, helt præcist 65,6 procent, er imod aftalen.

”Jeg er med på, der skal ske noget nyt. Men det er i solidaritet med dem, der hele tiden har været kritiske, jeg har stemt nej,” siger Lene Kjær, der er 59 år og ved siden af jobbet som dagplejer også er tillids- og fællestillidsrepræsentant for kollegerne i Odense.

I Assens bærer den 62-årige Birgitte Poffler de samme kasketter, og de seneste uger har hun oplevet stor splittelse blandt de medlemmer, hun repræsenterer. Den konflikt udspringer af de ændringer, der sker i dagplejernes seniorordning.

Ifølge Birgitte Poffler har den nuværende ordning haft den forkerte effekt, fordi den har gjort det svært at få puslespillet med gæstebørn til at gå op.

”Det er kollegerne på seniorordning ikke enige i. Til gengæld er mellemgruppen glade for, at de er blevet hørt. Og jeg tror, de har ret. Hvis man virkelig er glad for jobbet som dagplejer, er vi nødt til at acceptere nogle radikale ændringer,” siger Birgitte Poffler.

Det synspunkt er Lene Kjær ikke afvisende overfor. Men hendes anke ligger også et andet sted:

”Det er heller ikke så meget det, at man har lavet en ny overenskomst. Det er mere måden, man har gjort det på,” gentager hun.


Lokalt slagsmål om lokale aftaler

Selv om begge har alderen til det, er hverken Birgitte Poffler eller Lene Kjær overgået til den nuværende seniorordning. Og de har heller ikke planer om det.

Men hvis de får lyst, ved de, at de vil være omfattet af den overgangsordning, der er aftalt og omfatter alle, der er fyldt 58 år inden den 1. april 2025.

Som det ser ud nu, vælger de begge det årlige tillæg på godt 30.000 kroner for at tage ekstra børn, der indgår i den nye overenskomst. Og så ser de ellers frem til at bidrage med at få alle aftalens løse ender på plads.

”Det største problem er måske, at der går noget tid, før det hele er indfaset. Og den allerstørste udfordring venter, når vi det næste år skal til at genåbne vores forhåndsaftaler,” siger Birgitte Poffler med henvisning til de mere end tusinde lokale aftaler, der er indgået landet over.

Som konsekvens af den nye overenskomst skal de nu kigges igennem, og her er både Birgitte Poffler og Lene Kjær klar til at bide sig fast i bordet i deres kommuner.

”Indtil da er det lidt problematisk, at man ikke helt ved, hvordan det ender,” siger Lene Kjær og ligner ligesom Birgitte Poffler en tillidsvalgt, der er klar til at bide sig fast i forhandlingsbordet.