Tillidsfolk tilfredse med højere lønstigninger end i staten – men hvorfor gives den i procenter?

Fire kommunalt ansatte tillidsrepræsentanter – en fra hver af FOAs fire sektorer – kommenterer på den nye overenskomst. Fra venstre er det Irene Holmstrøm, Poul Heidemann, Jimmi Freno og Andreas Brøsen. Victoria Mørck Madsen og Heidi Lundsgaard

Fire tillidsrepræsentanter giver her deres umiddelbare vurdering af den nye overenskomst for kommunalt ansatte. En række elementer vækker tilfredshed, men de havde gerne set, at lønstigningen blev målt i kroner og øre og ikke i procenter.

15. februar 2021

Generelle lønstigninger på 5,02 procent, en rekrutteringspulje på sosu-området og videreførelse af lavt- og ligelønsprojektet. Det er blandt hovedresultaterne i mandagens overenskomstaftale for kommunalt ansatte.

En aftale, der over de næste tre år blandt andet sikrer de kommunalt ansatte større lønstigninger end den lønforhøjelse på 4,42 procent, som de ansatte på statens område forhandlede sig til forleden.

Og der er flere elementer i aftalen, som er gode, lyder vurderingen fra fire tillidsfolk i den kommunale sektor, som Fagbladet FOA har talt med.

Irene Holmstrøm, rengøringsassistent og fællestillidsrepræsentant i Københavns Kommune

”Jeg er glad for, at vores lønstigninger ligger højere end på statens område, men vi er ikke deroppe, hvor jeg har hænderne over hovedet. Det, jeg får ud af en lønstigning på 5,02 procent, er ikke ret meget,” siger Irene Holmstrøm.

Hun ærgrer sig over, at lønstigninger endnu en gang udmåles i procent og ikke i kroner og øre, som FOA er fortaler for.

”Jeg er lavtlønnet rengøringsassistent, og jeg vil have lønstigninger i kroner og øre og ikke procenter. Når det er i procenter, får dem, der tjener mest, de største stigninger, og os, der tjener mindst, får stort set ingenting.”

- Hvad tror du dine kolleger vil sige til lønstigningen?

”I pressen og i fagforeningen er vi blevet fortalt, at vi ikke skal forvente os det store af den her forhandling. På den baggrund formoder jeg, at folks forventninger er blevet indfriet – og måske også en lille smule mere. Men jeg sidder ikke med den følelse. Jeg har været en del af kampagnen om 3.000 kroner mere i løn om måneden, og jeg kan godt se, at det nærmer vi os jo slet ikke.”

- Lavt- og ligelønsprojektet, der blev etableret ved OK18, fortsætter med den nye overenskomst. Hvad betyder det for dig?

”Det er et rigtig godt initiativ. Det er puljer, som vi fik del af sidste gang, og det vil vi også få denne gang, og det er jeg glad for. Det er godt, at man i overenskomsten forsøger at tilgodese dem, der har brug for en højere en lønstigning. Men jeg havde gerne set, at puljerne var større, når vi ikke kan overbevise de andre om, at lønstigninger skal gives i kroner og øre. Det ville være med til at løfte bunden endnu mere og kompensere for den uretfærdighed, der er, når lønstigninger gives i procenter.”

Andreas Brøsen, tillidsrepræsentant og social- og sundhedsassistent i hjemmeplejen i Ballerup Kommune

Det er dejligt med lønstigninger. Det er det, vi alle forventer. De er dog ikke så høje, som jeg og mine kolleger nok havde håbet på,” siger Andreas Brøsen, der mener, at tiden er inde til at give lønstigninger i kroner og øre fremfor i procenter:


”En kollega sagde den anden dag, at der mangler solidaritet i fagbevægelsen, når lønstigninger stadig gives i procenter og ikke kroner og øre.”

- Havde du forventet større lønstigninger som tak for corona-indsatsen?

”Jeg håber på, at vi får en bonus, men jeg synes faktisk ikke, at det skal være en del af en generel lønstigning. Jeg har både kolleger, som er i fronten og kolleger, som ikke er. Så jeg synes, at man bør lave en bonus, der er differentieret afhængig af den indsats, man har lavet. Så forhåbentlig kommer der lokale lønmidler, man kan bruge til at tilgodese den ekstra indsats under corona.”

- Der er ligesom ved OK18 lavet en særlig rekrutteringspulje til sosu-området. Hvad tænker du om det?

”Jeg håber, at den kan være med til at fastholde folk, for hvert år har vi en udskiftning af personalet på 25-30 procent, og det er frustrerende.”

Og så kan jeg se, at mange af mine kolleger prioriterer friheden i stedet for at arbejde fuld tid. Det taler for, at man prioriterer arbejdsmiljøet, så flere får lyst til at arbejde fuld tid. Derudover er det vigtigt, at ikke faglærte bliver faglærte. Det får man godt nok ikke flere hænder af, men det bliver mere kvalificerede hænder.”

Jimmi Freno, pædagogisk assistent og tillidsrepræsentant i Thurø Børnehuse i Svendborg Kommune

”Jeg er faktisk overordnet tilfreds med resultatet af overenskomstforhandlingerne,” siger Jimmi Freno, der alt i alt synes, at forhandlingerne er blevet håndteret på bedste vis givet den nuværende situation.

”I forhold til corona synes jeg, at de har gjort et godt stykke arbejde. Mådeholdenhed i den her situation – som er en fælles situation for hele landet – den er også nødvendig. Det er der noget signalværdi i. Det nytter ikke noget, at man som enkelt faggruppe stiller sig frem og siger: ’Vi er mere værd end alle andre’. Alle løfter den her opgave i fællesskab. Så jeg kan sagtens forstå, at vi ikke skal have samme lønstigning, som vi for eksempel fik sidste gang, der var overenskomstforhandlinger.”

- Hvad mener du om den kommunale lønstigning på 5,02 procent?

”Det er godt at få løftet hele det kommunale område. Vi ligger jo meget lavtlønnet i forhold til de ansvarsområder, vi har. At der bliver tilgodeset helt specifikke faggrupper, det synes jeg jo er forrygende. Fordi på den måde undgår vi at få for meget ulighed fagforeningerne imellem. Så jeg synes, det giver rigtig god mening, at lønstigningen på det kommunale område er højere end på statslige.”

- En af OK21-kravene fra KL’s side var, at pædagogiske assistenter skulle have mindre i løn. Det er ikke blevet en realitet. Hvad betyder det?

”At KL’s krav om lønnedgang for pædagogiske assistenter er taget af bordet, synes jeg er helt fantastisk, fordi det kan jeg slet ikke se nogen mening i, at man skulle gøre. Bare fordi man som assistent uddanner sig, så mener jeg ikke, at man skal gå ned i løn. Tværtimod. Det er også en generel måde at anerkende uddannelsen på, som også tilføjer noget faglighed ind i hverdagen.”

Poul Heidemann, tillidsrepræsentant og teknisk servicemedarbejder i Holbæk Kommune

”Som jeg ser det, så havde jeg ikke forventet nogen lønstigning som sådan på grund af coronasituationen. Men da staten så fik lidt, så tænkte jeg: ’så får vi også lidt’. Så jeg er egentlig meget godt tilfreds med de 5,02 procent. Det synes jeg er ganske fint, når man skærer det over en kam,” siger Poul Heidemann, som især nu ser frem til, at forhandlingerne fortsætter i sektorerne, da der er flere ting, han mener, der kan gøres bedre.

”Når jeg har været med til at stille nogle af kravene, så håber jeg selvfølgelig, at nogle af dem kommer igennem. Særligt i forhold til seniordagene. Vi er den eneste sektor i FOA, der ikke har seniordage for folk fra 58 år. Og det synes vi jo er forkert. Nu er vi på alle mere eller mindre ved at være oppe i alderen,” siger Poul Heidemann grinende og fortsætter:

”Det at gå fra 60 til 58 år for at få seniordage, det kunne vi jo lige så godt bruge som en pædagog eller en sosu-ansat kunne.”

- Hvad ville det betyde for dig og dine kollegaer?

”Vi ville blive ligestillet sammen med de andre fag i FOA. Vi har alle sammen skavanker, ligesom hjemmeplejerne eller andre har. Vi har bare værktøj i hånden i stedet for et barn i armene. Altså den her store uretfærdighed i, at alle de andre sektorer i FOA kan gå på seniordage to år før os, det tror vi på, kan laves om i de kommende forhandlinger.”

- Er du tilfreds med resultatet af overenskomstforhandlingerne?

”Mere vil selvfølgelig have mere, men jeg venter stadig spændt på, når det kommer til sektoren. Vi er jo vant til at være dem, der får mindst i lønstigningerne. Det gjorde vi også sidst. Men som jeg lige kunne regne det ud, så giver stigningen små 5.000 om året for vores fag. Det svarer til et løntrin, så det har vi trods alt at se frem til.”