Som barn blev Nadia overset – nu siger hun fra: “Børn skal have hjælp, inden de brænder ud”

Det er virkelig et sørgeligt sted, vi er nået til.

Det er sørgeligt, fordi børn i institutioner og folkeskoler nu skal have en diagnose, før de kan få hjælp.

I dag er ”diagnosesystemet” skruet sådan sammen, at det skal påvirke din dagligdag så meget, at du ikke kan fungere normalt, før der sker noget.

Det er helt håbløst.

Da jeg gik i skole, var der ingen, der så det - men jeg havde det sindssygt dårligt indvendigt.

Jeg har autisme.

Hvis jeg bare havde fået noget hjælp til at håndtere situationer, og måske bare havde fået lov til at trække mig, når jeg blev overstimuleret, så var det ikke sikkert, at resultatet blev, som det blev.

Jeg brændte ud, da jeg begyndte på en ungdomsuddannelse.

Derfor skal vi have ændret tilgangen til børn med diagnoser, for de skal have hjælp - inden de brænder ud.

Hjælpen skal ikke være afhængig af et mærkat. For det vil forhindre mange derude i at ende et sted, hvor de ikke kan mere.

En forebyggende indsats vil i stedet være meget bedre. Det kræver selvfølgelig bedre ressourcer, men det kræver også et andet syn på diagnoser.

I stedet for at kalde børn og unge ”pisse dårligt opdraget”, som undervisningsminister Mattias Tesfay ynder at gøre det, skal vi kigge på, hvad det er, der ligger bag den adfærd, de har.

For jeg er sikker på, at langt størstedelen af børn er, som de er, fordi de er blevet presset i klasseværelser, hvor der simpelthen er for meget larm og for mange indtryk. De har ikke mulighed for at trække sig.

Jeg er ikke imod inklusion. Jeg synes, inklusion er rigtig godt i sin grundform. Men vi risikerer også at tabe dem, der har de største udfordringer, på gulvet.

Ressourcerne er ikke fulgt med fra specialområdet i den mængde, som de burde.

Der er nu to veje at gå: Enten kan vi vælge at gå tilbage til specialklasserne, der er tilpasset til børn, der har brug for det. Eller også må vi bruge de ressourcer, der skal til, for at børn kan få den hjælp, de har brug for.

På uddannelsen til pædagogisk assistent tal vi om diagnoser i både psykologi og pædagogik. Vi taler om, at vi ikke kun skal kigge på folks udfordringer, vi skal også kigge på deres ressourcer – hvad de rent faktisk kan.

For når de får opbygget selvværd og selvtillid, så får de også en meget større appetit på at komme ud og lave noget ude i den virkelige verden.

Men noget skal ændres, for lige nu er vi ved at opbygge et samfund, hvor vi ikke bruger ressourcerne på de svageste, men på de stærkeste.

Vil du være med i debatten? Så send dit indlæg til juli@foa.dk