Social- og sundhedsassistent i opråb: "Jeg møder pårørende med tårer i øjnene"

Social- og sundhedsassistent Pernille Rothmann Taubee er glad for sit arbejde på Plejecenter Glesborg. Og selvom hun støtter op om, at plejecenteret skal være hele Norddjurs Kommunes demenscenter, er der én ting ved sammenlægningen, der stikker i hjertet på den erfarne social- og sundhedsassistent.

Når hun bevæger sig ud i plejecenterets forhal, sker det, at hun møder pårørende, der sidder med tårer i øjnene. De græder i frustration, fordi de har svært ved at overskue transporten til Plejecenter Glesborg.

Efter sammenlægningen er der nemlig flere pårørende, der er kommet længere væk fra deres kære. Og det betyder færre besøg for beboerne på plejecenteret.

Særligt vigtigt for demente

For Pernille Rothmann Taubee gør det ondt at se, for hun ved, hvor stor betydning besøg fra pårørende har for mennesker med demens.

”De demente er jo en særlig sårbar gruppe, som kan have ekstra behov for genkendelighed, et kram eller et nus fra én, de kender. Det er jo en hel stjernestund i sig selv, når de genkender deres pårørende.”

Hun mener derfor, at når Norddjurs Kommune samler og flytter de ældre, har kommunen også et ansvar for at sikre, at transporten er let tilgængelig for de pårørende.

Det er medlem af kommunalbestyrelsen Karoline Bergkvist Søndergaard (S) enig i. Hun sidder i udvalget for kultur, fritid og landdistrikter, som også har ansvar for transportområdet. 

Hun fortæller, at de pårørendes transport til plejecenteret blev diskuteret i byrådssalen i forbindelse med beslutningen om at samle demensindsatsen på Plejecenter Glesborg.

”Dengang ønskede flertallet, at vi skulle starte med at indføre knudepunkter for at gøre det lettere at kombinere bus og flextrafik. Samtidig blev vi enige om, at hvis det fortsat viste sig at være en udfordring for de pårørende, så skulle sagen tages op igen.”

Pårørende er selv sårbare

Pernille Rothmann Taubee mener ikke, at løsningen med flextrafik er optimal. Her lægger hun vægt på, at mange af de pårørende selv er sårbare mennesker, der kan have svært ved at tage offentlig transport, hvilket stiller krav om, at løsningen skal være let tingængelig.

Karoline Bergkvist Søndergaard mener omvendt, at en del af udfordringen handler om manglende information. Hun foreslår derfor, at pårørende skal have en bedre guide til, hvordan flextaxa bestilles, når en borger flytter på plejehjem, og understreger, at turen også kan bestilles telefonisk.

Flytning af beboere skaber udgifter for pårørende

Et andet perspektiv er ifølge Pernille Rothmann Taubee, at mange af de pårørende er ægtefæller til beboere på plejecenteret, og derfor står i en situation, hvor de skal betale for både plejehjemspladsen og deres egen bolig. Hun mener derfor, at en transportløsning skal være billig.

”Når man flytter beboerne, skaber det jo en merudgift for de pårørende i form af transporten.”

Ifølge Karoline Bergkvist Søndergaard er transportudgifter en af de problemstillinger, som knudepunkterne skal afhjælpe. Ved at benytte knudepunkter i flextrafik kan prisen reduceres fra otte til tre kroner per kilometer.

Hun understreger dog, at hun er opmærksom på, at det stadig kan blive dyrt for dem, som tager turen flere gange om ugen.