Skal regionerne nedlægges? Her er eksperternes bud på et nyt sundhedsvæsen
Efter mere end et års arbejde præsenterede Sundhedsstrukturkommissionen tirsdag dens forslag til, hvordan sundhedsvæsenet kan se ud i fremtiden.
11. juni
Vi bliver langt flere ældre mennesker over 80 år med kroniske sygdomme de kommende år. Der er ulighed i sundhed med færrest læger i de områder, hvor der bor flest syge. Og oveni hatten kommer der til at mangle meget faglært personale i fremtiden – især social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Hvordan skal det håndteres?
Det kom den såkaldte Sundhedsstrukturkommission med forskellige bud på tirsdag, da kommissionens eksperter præsenterede deres rapport på et pressemøde på Holbæk Sygehus.
Kommissionen er kommet med tre forskellige modeller til, hvordan sundhedsvæsenet kan indrettes. Derudover har den sammenfattet seks anbefalinger, som gælder uanset, hvilken model politikerne går med.
Du kan dykke ned i hele Sundhedsstrukturkommissionens rapport her.
-
1
Model 1 – Sundheds- og omsorgsregioner
I model 1 nedlægges de nuværende fem regioner, og der etableres i stedet otte til ti sundheds- og omsorgsregioner. Hver sundheds- og omsorgsregion ledes af 21-25 direkte valgte politikere.
De nye sundheds- og omsorgsregioner får det samlede ansvar for sygehuse, almenmedicinske tilbud og den øvrige praksissektor. Samtidig får de ansvaret for en række opgaver på sundheds- og ældreområdet, som i dag bliver løst af kommunerne. -
2
Model 2 – Statsligt enhedssundhedsvæsen
I kommissionens model nummer to nedlægges regionerne, og staten overtager myndigheds- og driftsansvaret for sygehuse, almenmedicinske tilbud og den øvrige praksissektor. Derudover får staten ansvaret for en række opgaver på sundheds- og ældreområdet, som i dag bliver løst af kommunerne.
”Sundhed og Omsorg Danmark” er en fællesbetegnelse for det opgaveområde, som staten overtager ansvaret for. Det politiske ansvar er placeret hos ministeren for området, som fastsætter den overordnede strategi og udviklingsplan for sundhedsvæsenet.
Der etableres en central bestyrelse og driftsorganisation under det ansvarlige ministerium, som har det overordnede driftsansvar. -
3
Model 3 – Sundhedsregioner
I kommissionens tredje model tages der udgangspunkt i den nuværende opgavefordeling indenfor sundheds-og ældreområdet. Det vil sige, at regionerne fortsat har ansvaret for sygehuse og praksissektoren, og kommunerne har fortsat ansvaret for deres nuværende opgaver på sundheds- og ældreområdet.
I modellen kan der ske en mindre samling af opgaver på sundheds- og ældreområdet, men modellen bygger på et rationale om en væsentlig mindre opgavesamling sammenlignet med model 1 og 2.
Modellen indebærer, at en del af regionernes økonomi målrettes indsatser i det primære sundhedsvæsen. Det skal øge fokusset på, at en større del af opgaveløsningen skal ske i det primære sundhedsvæsen fremfor på sygehusene.
Modellen indeholder to varianter: En, hvor antallet af regioner reduceres fra de nuværende fem til tre, og en, hvor de nuværende fem regioner bevares. -
4
De seks generelle anbefalinger
Udover de tre modeller er kommissionen kommet frem til seks generelle anbefalinger, som gælder uanset, hvilken model politikerne vælger at gå med.
1. Kapacitetsudvidelse og ændret organisering af det almenmedicinske tilbud
Blandt andet ved at udvide kapacitet og kompetencer i det nære sundhedsvæsen og give mulighed for forskellige klinikformer og ændret opgavebeskrivelse fastlagt af nationale myndigheder.2. Ny organisering af digitalisering og data
Blandt andet ved udarbejdelse af en forpligtende strategi for digitalisering og data og etablering af en fælles, national service- og leveranceorganisation, Digital Sundhed Danmark.3. Tilpasset fordeling af ressourcer i sundhedsvæsenet
Anbefaling tre indeholder en udarbejdelse af en national sundhedsplan for strategisk retning og tilpasning af ressourcefordelingen. Herunder en styrket prioritering af det nære sundhedsvæsen og reduceret vækst for sygehusene. Derudover skal lægernes fordeling geografisk tilpasses på tværs af sygehuse og det nære sundhedsvæsen.4. Styrket psykiatri
Med anbefaling fire vil kommissionen have øget fokus på at forbedre kvaliteten og tilgængeligheden af psykiatriske tilbud, bedre sammenhæng i psykiatrien og styrket samarbejde på tværs af sektorer.5. Involvering af private aktører i sundhedsvæsenet
Anbefaling fem involverer øget brug af private aktører til at supplere offentlige sundhedstilbud og sikring af kvalitet og sammenhæng i samarbejdet med private aktører.6. Implementeringsomkostninger ved organisatoriske ændringer
Organiseringen tager højde for omkostninger ved implementering af ændringer i sundhedsvæsenets struktur. -
5
Hvad mener FOA?
For FOA er fokus ikke på de enkelte strukturforslag, men at en reform af sundhedsvæsenet gør op med den store og stigende ulighed i sundhedssystemet.”En styrkelse af det nære sundhedsvæsen ude hos borgerne og på plejecentrene er en væsentlig vej til at mindske ulighed. Også gennem en opprioritering af sundheden i de geografiske områder, som vi kan se, halter bagefter i dag,” siger Mona Striib, som understreger, at opgaven er at rykke sundhedsvæsenet tættere på den enkelte borger.”For os kan struktur ikke alene være svaret, strukturer er blot rammer. For FOAs medlemmer og for borgerne, som hver dag mødes ude i virkeligheden, handler det om sammenhæng og faglighed,” mener Mona Striib.
Hun påpeger, at Folketinget for kort tid siden er blevet enig om en ny ældrelov, der sætter fokus på selvstændige, tværfaglige teams og den enkelte borgers selvbestemmelse.”Det er helt nødvendigt, at den nye ældrelov bliver tænkt ind i fremtidens sundhedsvæsen. De to ting er fuldstændigt forbundne størrelser,” siger Mona Striib.”Også derfor vil jeg gerne advare mod en opsplitning af opgaverne i sundhedsvæsenet. Når vi taler om helhedspleje, så omfatter det alle plejeopgaver omkring borgeren – også sygeplejen. Det vil sige ingen helhedspleje uden sygepleje.”
