Sådan vil FOA sikre markant løft af din løn
Står det til FOA, skal arbejdet i den nye lønstrukturkomité og de efterfølgende overenskomstrunder munde ud i meget synlige lønforhøjelser til en stor del af FOAs medlemmer. Forbundet har netop udarbejdet en oversigt over de vigtigste pejlelinjer for at få opfyldt dette mål.
09. december 2021
Arbejdet i den såkaldte "lønstrukturkomité", der skal undersøge lønnen i den offentlige sektor, er så småt gået i gang.
Mona Striib, FOAs formand, der har fået plads i komitéen, har klare målsætninger for, hvad dens arbejde skal føre til. Og for, hvad der skal ske ved de efterfølgende overenskomstforhandlinger.
"Vi skal have Folketinget til at afsætte en pulje penge uden for den almindelige overenskomstramme, der kan medvirke til gedigent lønløft i de typiske kvindefag," siger hun.
- Hvad snakker vi om i kroner og øre?
"Jeg vil ikke sætte konkrete beløb på. Det vil være særdeles uklogt, og det kan i øvrigt svinge fra faggruppe til faggruppe. Men vi taler om en markant og gedigen lønforhøjelse, som nok må fordeles over flere overenskomstrunder, hvis samfundsøkonomien skal holde til den," siger Mona Striib.
Nu skal din løn under luppen: Komité får stor betydning for dens størrelse
Forudsætningen for at komme så langt, er imidlertid lønkomiteens analyse af det lønefterslæb, som kvinderne har.
"Vi synes jo, at lønnen i kvindefagene er for lav. Det er bare ikke nok, hvad vi synes. Det kræver et grundigt analysearbejde at undersøge, om lønnen er fulgt med arbejdets udvikling, ansvar, uddannelseskrav og – længde. Men de typiske kvindefag er jo netop dem, der tidligere var ufaglærte områder, og som nu er uddannelsesdækkede. Vi skal også sikre, at lønnen følger med, når opgaver flyttes mellem faggrupperne".
Politikere skal forstå lønsystemet
Udover ønsket om en særlig pengeindsprøjtning fra Christiansborg, har FOA adskillige bud på, hvordan medlemmerne får lønforhøjelser, der kan mærkes. Forbundet har udarbejdet et notat, hvor forslagene oplistes.
Helt eller skurk? Denne ordning er megavigtig for din løn
"Notatet er målrettet til de politiske beslutningstagere, for det er vigtigt, at politikerne forstår, hvordan lønsystemet i den offentlige sektor fungerer. Derfor har vi beskrevet de enkelte elementer i systemet og samtidig fortalt, hvad vi gerne vil have gjort ved dem," forklarer Mona Striib.
Notatet er også tænkt som en hjælp til tillidsrepræsentanterne i FOA, så de er godt rustet til debatter på de sociale medier og på arbejdspladserne.
"Mange medlemmer kan for eksempel ikke forstå, hvorfor vi ikke bare går ud og siger: Ok, løft bare sygeplejerskernes løn med 5.000 kroner om måneden. Men som lønsystemet er indrettet vil det betyde, at vores medlemmer selv kommer til at betale for det med løntilbageholdenhed," siger Mona Striib med henvisning til den måde, reguleringsordningen fungerer på.
Behov for opgør med uligeløn
Notatet rummer også pejlelinjerne for hendes arbejde i lønstrukturkomitéen, som hun mener har en meget stor og vigtig opgave.
"For mig bliver det særligt vigtigt at beskrive, at de erhvervsfaglige uddannelser har lige så stor værdi for velfærdssamfundet som de mellemlange videregående uddannelser. Det er en af de roller, jeg skal udfylde."
Overblik: Derfor har en gammel lov betydning for din lave løn
Det afgørende mål er opgøret med uligeløn, og Mona Striib peger på, at det problem rækker langt ud over forskelle i indkomst.
"Det er beskæmmende, at vi i 2021 stadigvæk skal have diskussioner om uligeløn. For vi kan jo se, at ulighed i indkomst også har betydning for helbred, levetid og levevilkårene som pensionist. Det handler altså ikke bare om dagen og vejen, det handler om et samfund med mere lighed i stedet for større ulighed."
Opgør med lavt- og uligeløn: Sådan vil FOA kæmpe kampen:
-
1
Overenskomsten skal tage særlige hensyn til lavtlønnede
Både de generelle lønstigninger og reguleringsordningen udmøntes nu i procenter. Det betyder, at uligelønnen forstærkes ved hver ny overenskomst, kun en smule mindsket af for eksempel (små) puljer til lavt- og ligeløn. FOA vil i fremtiden have særlige hensyn til lavtlønnede i overenskomsterne, blandt andet ved at lønstigninger gives i kroner og øre i stedet for i procenter. Eller ved en kombination, hvor reallønnen sikres for alle faggrupper via procentregulering og resten af puljen fordeles i kroner og øre. -
2
Kvindefag skal op på mandeløn
I Danmark lønnes fag med mange kvinder lavere end fag med mange mænd. VIVE har i 2016 beregnet forskellen til 14,5 procent. Det betyder, at når en mand tjener 100 kroner, får en kvinde kun 86,50 kroner. FOA vil have et ekstraordinært løft af lønnen til de kvindedominerede offentlige faggrupper for at rette op på historiske skævheder. Og det skal ske udenom reguleringsordningen, så det har også har effekt i forhold til privat ansatte. -
3
Lavtlønnede skal have mere pension
Der er store forskelle på, hvor meget forskellige faggrupper i den offentlige sektor får indbetalt til deres pension. FOAs faggrupper får typisk 13-14 procent, mens lærere og akademikere får over 18%. Pensionen blandt lavtlønsgrupperne er samtidig forringet at, at mange først sent påbegyndte deres indbetalinger. Mange grupper i den offentlige sektor fik først arbejdsmarkedspension fra 1990, startende med bare 2,4 procent. FOA vil have mere pension til disse grupper, og regningen skal betales af alle ansatte i fællesskab. -
4
Den offentlige løn skal følge med den private
FOA mener, at lønningerne på det private og det offentlige arbejdsmarked skal følges ad. Det sørger reguleringsordningen, eller rettere tre reguleringsordninger (stat, kommuner og regioner) i dag for. Reguleringsordningen har generelt været en fordel for de offentligt ansatte, men på det seneste har den især på det regionale område haft negativ effekt på lønnen. Det skyldes blandt andet ændringer i medarbejdergrupperne (flere højtlønnede). FOA ønsker en reguleringsordning, der er mindre afhængig af sådanne ændringer, og som mere præcist kan måle lønudviklingen. Det kan et nyt lønindeks, som Danmarks Statistik er ved at udarbejde, måske hjælpe med. -
5
Lavtlønnede skal have mere lokalløn
Den løn, der aftales i den enkelte kommune eller region (lokalløn), bidrager i dag også til at øge uligelønnen. I gennemsnit udgør lokalløn i kommunerne cirka 8 procent af de ansattes samlede løn, men for eksempelvis social- og sundhedspersonale er det kun 4,5 procent, selv om kommunerne mangler arbejdskraft på området. Chefer, ledere og akademikere får mest lokalløn, altså de grupper, der i forvejen har den højeste løn. FOA ønsker, at der fortsat skal være mulighed for at forhandle løn lokalt, men lønnen skal forhandles og aftales, så den ikke øger uligheden i løn. -
6
Lønnen skal udvikles mere inden for eget fag
Lønnen i den offentlige sektor afgøres ofte med udgangspunkt i et hierarki mellem de forskellige uddannelser. Det vil FOA gøre op med. Fremtidens overenskomster skal i højere grad kunne tage højde for, hvordan ansatte udvikler sig inden for deres eget fag. FOA ønsker, at ansatte med en faglært uddannelse skal kunne opnå en højere løn gennem deres overenskomst end andre faggrupper med for eksempel en mellemlang videregående uddannelse. Det skal de eksempelvis kunne, hvis de har lang erfaring, videreuddanner sig, varetager særlige funktioner eller bare er meget dygtige.
Kilde: "Notat om FOAs lønpositioner" (november 2021)
