Så er det endeligt besluttet: Store bededag lagt i graven
Trods stor modstand stemte Folketinget tirsdag lovforslaget igennem om at fjerne store bededag. En skammens dag, siger Mona Striib, formand for FOA.
28. februar 2023
Den 5. maj i år bliver den allersidste store bededag med helligdagsstatus nogensinde. For fra 2024 bliver store bededag afskaffet, og dagen vil blot fungere som en normal arbejdsdag. Det har Folketinget netop vedtaget med et flertal bestående af regeringen – Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – samt Radikale. 95 folketingsmedlemmer stemte for afskaffelsen af store bededag. 68 stemte imod.
Det sker, selvom lovforslaget har mødt massiv modstand. Både fra Folketingets øvrige partier, fra Folkekirken og fra fagbevægelsen – bakket op af underskrifter fra 477.441 personer i skrivende stund.
Senest viser en meningsmåling foretaget af Epinion for DR, at 7 ud af 10 danskere er imod afskaffelsen af store bededag. Kun 19 procent har svaret, at de synes, det er en god idé at afskaffe store bededag, mens 11 procent ikke har taget stilling.
Læs også: FOA-ansatte mister formue i genetillæg: Grotesk, siger formand
”Ganske enkelt en skændsel”
Hos FOA kalder formand Mona Striib beslutningen for ’en skændsel’ og dagen i dag for ’en skammens dag’.
”Vi har advaret imod at gribe ind i den danske model og bare at tromle lovforslaget om afskaffelsen af store bededag igennem. Vi har i et høringssvar påpeget, hvor mange problemer det skaber, hvis man nedlægger en helligdag, og samtidig ser stort på aftalerne på arbejdsmarkedet. Vi har indtrængende bedt om at blive indkaldt til en trepartsforhandling for at afbøde for de værste konsekvenser af en sådan lov. Men vi er på groveste vis blevet ignoreret, og mangler stadig at få svar på, hvordan regeringen vil løse de problemer, den skaber. Det er ganske enkelt en skændsel,” siger Mona Striib.
FOA vil have provenu overført til OK24
Tidligere har Fagbladet FOA på baggrund af beregninger fra FOA kunnet fortælle, at afskaffelsen af store bededag vil koste FOAs medlemmer millioner i genetillæg, som forsvinder.
”Men du kan tro, vi kæmper videre for det,” lyder det fra FOA-formanden.
Læs også: Otte partier vil udsætte afskaffelsen af store bededag til efter et valg
Forsøg på folkeafstemning
Læs også: Store bededags-demonstrationen i billeder
Kommunal modstand