Retsordførere i oprør: Krænkende at sosu-eleven Line skal vente på erstatning
Partier fordømmer samstemmende, at voldsofre nu skal vente endnu længere på deres erstatning. ”Vi kan ikke være det bekendt,” siger SF. Liberal Alliance mener, retssikkerheden er på spil.
15. maj
Det er fuldstændig uholdbart, at voldsofre nu skal vente mere end to år på at få behandlet og afgjort deres sag i Erstatningsnævnet.
Og det er paradoksalt og krænkende, at Erstatningsnævnet forlænger sagsbehandlingstiden, samtidig med at ansatte i minksekretariatet for 5.000 kroner ekstra for at høvle sig igennem erstatningssagerne til de nu forhenværende minkavlere.
Det mener SF’s retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt, der reagerer på baggrund af Fagbladet FOAs artikel onsdag om de omkring 130 FOA-medlemmer, der er blevet overfaldet eller krænket på deres job.
Heriblandt den 30-årige social- og sundhedsassistentelev Line Andersen, der blev angrebet af en mand med Alzheimer og netop har fået at vide, at hendes sag først afgøres næste efterår – næsten to år senere end først bebudet og i alt 31 måneder efter overfaldet.
Det sker som konsekvens af, at Erstatningsnævnet først i april forlængede sagsbehandlingstiden og meddelte, at ofrene nu må vente mindst to år på at få at vide, hvad de får i tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerter.
Utilstrækkelige initiativer
”Vi kan ikke være bekendt at lade hverken dem eller andre vente så længe på deres afgørelse. Hvis det er et spørgsmål om ressourcer, skal medarbejderne i Erstatningsnævnet da have de samme gode vilkår som de ansatte i minksekretariatet,” siger Karina Lorentzen Dehnhardt til Fagbladet FOA.
Hun har allerede bedt justitsminister Peter Hummelgaard fra Socialdemokratiet, om at gøre rede for de seneste fem års udvikling i ventetiderne.
Her har hun fået bekræftet, at de er eksploderet. Og hun har fået bekræftet, at de initiativer, Folketinget har taget de seneste år – herunder en række midlertidige merbevillinger – ikke har været tilstrækkelige.
Folk kan ikke stå med ødelagte tænder og dyre behandlinger, de ikke kan betale, fordi de ikke får deres erstatninger
Karina Lorentzen Dehnhardt, retsordfører, MF for SF
Paradoksalt det får lov at sejle
Samme konklusion – og samme formulering – benyttede justitsministeren i en artikel, da Fagbladet FOA stillede ham spørgsmålet, og derfor stiller Karina Lorentzen Dehnhardt nu endnu flere spørgsmål til ministeren.
Hun beder ham svare på, om han vil skaffe flere ressourcer til Erstatningsnævnet.
Og så vil hun også vide, om han – inspireret af mink-modellen – vil overveje højere løn til de ansatte i Erstatningsnævnet, så det ikke er den økonomiske lokkemad, der får dem til at skifte job.
Det sidste spørgsmål stiller hun med baggrund i, at en del af minksekretariatet ligger i Viborg og deler adresse og kantine med de ansatte i Erstatningsnævnet, og derfor vil sådan et jobskifte ikke være usandsynligt.
”Det er paradoksalt, at man lige har besluttet at give 5.000 kroner ekstra for at tiltrække og fastholde medarbejdere, der giver erstatninger til minkavlerne, og så får det her område (Erstatningsnævnet, red.) lov at sejle,” siger Karina Lorentzen Dehnhardt og fortsætter:
”Folk kan ikke stå med ødelagte tænder og dyre behandlinger, de ikke kan betale, fordi de ikke får deres erstatninger. Det er krænkende.”
Retssikkerheden er på spil
Liberal Alliances retsordfører Steffen Larsen kender ikke detaljerne i ’mink-aftalen’ – her sorterer sekretariatet under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri – og vil derfor ikke kommentere den del. Men bortset fra det er han på linje med sin SF-kollega.
”Det går ikke, at borgere skal vente flere år på svar i den her slag sager. De risikerer jo at gå på pension – eller i værste fald at dø – inden sagen afgøres. Det er deres retssikkerhed, der er på spil, men samtidig oplever de også et retstab,” siger Steffen Larsen.
Problemet bliver ikke mindre, når det gælder de ofre, der – som Line Andersen – er havnet på ventelisten, fordi de passede deres arbejde.
”De kan være ramt både fysisk og psykisk og er måske usikre på deres arbejdsmæssige fremtid. Det gavner bestemt heller ikke dem, at de er havnet i et system, der både er rigidt og langsomt,” siger han.
Ligesom Karina Lorentzen Dehnhardt vil han lægge pres på justitsministeren for at få svar på, hvorfor ventetiderne er vokset så meget.
”Det kan godt være, det handler om flere penge. Men det kan også være, det er reglerne, der skal ændres. Det må vi forholde os åbent til,” siger Steffen Larsen.
De utilstrækkelige initiativer
Som resultat af en større konsulentanalyse har Erstatningsnævnet siden 2019 løbende arbejdet på at nedbringe sagsbehandlingstiden.
En ny driftsstyringsmodel, interne omprioriteringer i Civilstyrelsen, øget it-understøttelse, forsøg på at fastholde erfarne medarbejde og en række midlertidige merbevillinger er nogle af de redskaber, der er taget i brug i årene 2019-2023.
I 2020 og 2021 var den samlede sagsbehandlingstid reduceret med godt en tredjedel i forhold til 2019. Men ved udgangen af 2023 var den stort set tilbage på samme niveau som fire år tidligere.
I 2023 var der en ventetid på 260 dage for nye sager, mens der var en ventetid på 622 dage for gamle sager.
Det er den udvikling, der nu betyder, at Erstatningsnævnet har en sagsbehandlingstid på to år som det normale.
Erstatningsnævnet behandler sager, hvor personer er kommet til skade efter at have været udsat for en forbrydelse. Der skal være faldet dom i sagen, før man kan søge erstatning.
Den regel gælder ikke sosu-ansatte, pædagoger og andre, der har relationer til borgere, der udsætter dem for skade.
I 2022 udbetalte Erstatningsnævnet mere 262 millioner kroner til skadelidte.
Kilde: Justitsministeriet og Erstatningsnævnet
