Regeringens plan for pædagoguddannelsen: Mindre teori, mere virkelighed
Tre måneder kortere, tættere på praksis, bedre praktikforløb og mere individuel sparring. Regeringens uddannelsesudspil får også betydning for pædagoguddannelsen, og takterne er udmærkede, mener sektorformand i FOA. Få overblikket her.
10. oktober
Regeringens nye uddannelsesudspil om professions- og erhvervsrettede uddannelser kan få stor betydning for pædagoguddannelsens fremtid. Samlet set vil 2,1 milliarder kroner årligt blive investeret i uddannelser som sygeplejerske-, lærer- og pædagoguddannelsen.
Pengene skal finansiere flere undervisningstimer, øget vejledning, mindre hold og en ny praksisbaseret professionsprøve, der erstatter det nuværende bachelorprojekt. Der vil også blive lagt vægt på mere simulations- og værkstedsundervisning, bedre praktikmuligheder og langt bedre efteruddannelsesforløb.
”Mange studerende bliver ramt af praksischok, når de går fra teori til virkelighed – et paradoks, da netop disse uddannelser skal kombinere teori og praksis,” sagde Christina Egelund, da hun præsenterede udspillet sammen med to andre ministre.
Hun understregede, at medarbejdere i en tid, hvor arbejdsmarkedet forandrer sig hurtigt – blandt andet på grund af digitalisering – skal kunne uddanne sig hele livet. Den viden, man tilegner sig under studiet, er ikke længere nok til at vare hele vejen til pensionsalderen.
Gode takter
Samlet set giver udspillet mening, mener Kim Henriksen, formand for Pædagogisk Sektor i FOA.
”Jeg er positiv over, at der er et øget fokus på praksis. Det har fyldt i vores drøftelser, at uddannelsen skal tættere på virkeligheden. For eksempel er det en god idé, at bachelorprojektet bliver en praktisk opgave,” siger Kim Henriksen, som ser mange gode elementer i udspillet.
Han er dog spændt på detaljerne i reformen, som vil blive tydeligere i den videre proces.
”Vi skal have løftet sløret for de enkelte tiltag, og jeg er spændt på, om de virkelig kan afhjælpe de rekrutteringsudfordringer, der allerede nu og i fremtiden vil ramme både dagtilbud og det specialiserede socialområde.”
Løbende efteruddannelse
At der er behov for at øge den pædagogiske kvalitet, blev klart med den nationale kvalitetsundersøgelse af nul til to-årsområdet, understreger han.
”Det er helt rigtigt at fokusere på løbende kompetenceudvikling i både daginstitutioner, dagpleje og det specialiserede socialområde. Jeg ser meget positivt på, at vi nu vil gøre mere for at løfte kvaliteten. Forhåbentlig baner dette udspil vejen for, at flere af vores medlemmer får mulighed for at specialisere sig løbende.”
Kim Henriksen er dog bekymret for, at en eventuel forkortelse af pædagoguddannelsen vil gøre det vanskeligt at opnå den ønskede kvalitet. Han savner også, at udspillet adresserer meritordningen for pædagogiske assistenter.
”Jeg kunne godt have tænkt mig et fokus på, at pædagogiske assistenter selvfølgelig skal have merit, hvis de efterfølgende vælger at læse til pædagog.”
Regeringen skal nu forhandle med Folketingets partier, før en endelig reform kan vedtages.
Disse ændringer er i spil ...
Regeringen vil prioritere 2,1 milliarder kroner fra år 2030 til at styrke uddannelserne. Heraf vil man afsætte 1,05 milliarder kroner til uddannelseskvalitet, som indebærer flere undervisningstimer etc. 610 millioner kroner skal bruges på nye uddannelsesveje, f.eks. en styrkelse af merituddannelsen til pædagog og uddannelser på deltid. 240 millioner kroner skal gå til styrket efter- og videreuddannelse, blandt andet en ny professionsmasteruddannelse f.eks. til pædagoger.
Udspillet foreslår derudover:
-
Flere undervisningstimer, undervisning på mindre hold samt mere vejledning og personlig, faglig sparring.
-
Undervisningen på uddannelserne skal blive mere praksisbaseret.
-
Bachelorprojektet afløses af en praksisbaseret professionsprøve. Her skal der investeres i mere simulations- og værkstedsundervisning på professionsbacheloruddannelserne. Og praktikforløbene skal forbedres.
-
Der skal være nye muligheder for at tage en professionsbacheloruddannelse på deltid med sideløbende beskæftigelse på mere fordelagtige vilkår, end det kendes i dag. Det vil gøre det muligt for studerende, der ønsker at arbejde ved siden af studiet, at gennemføre en professionsbacheloruddannelse uden deltagerbetaling og SU.
-
Man skal kunne læse til sygeplejerske og socialrådgiver på merit.
-
Der oprettes nye, praksisrettede professionsmasteruddannelser, så professionsuddannede kan tage en overbygningsuddannelse målrettet arbejdet i den borgernære velfærdssektor.
-
Der kommer nye muligheder for fri, praksisrettet efteruddannelse for alle, der har gennemført en professionsbacheloruddannelse. De nye muligheder kan både bestå af enkelte fag og moduler og mere sammenhængende forløb.
-
Der skæres 15 ects-point fra, så professionsbacheloruddannelserne bliver tre måneder kortere, end i dag.
Kilde: ufm.dk
