Regeringen vil ændre sundhedsvæsenet markant: Her er 10 ting, du skal vide

Regeringen ønsker at lægge Region Hovedstaden og Region Sjælland sammen. På den måde kommer én region – Region Østdanmark – til at dække halvdelen af Danmarks befolkning og have i alt cirka 55.000 ansatte.

For at undgå at patienter bliver tabt mellem sygehuse, praktiserende læger og kommuner ønsker regeringen at oprette 17 sundhedsråd med repræsentanter fra regionsråd og byråd. Sundhedsrådene får hovedansvaret for at rykke sundhedsbehandlingen tættere på borgerne. 

De 17 sundhedsråd skal bandt andet opbygge nye hjemmebehandlingsteams, som kan sikre behandling og monitorering af borgere i eget hjem. Opgaven skal tilrettelægges i samarbejde med sygehuset, særligt det præhospitale område, og kommuner. 

Opgaverne vil efter aftale også kunne løses af de kommunale medarbejdere for eksempel sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, som i forvejen er i borgerens hjem.

Inspireret af kræftpakkerne ønsker regeringen at indføre kronikerpakker, så patienter med kroniske sygdomme – først KOL, senere diabetes og hjertesygdom – får et samlet forløb på tværs af sundhedsvæsenet. 

For mange borgere kan det give bedre mening at blive derhjemme frem for at skulle flytte sig derhen, hvor sundhedspersonalet er.

Det kan digitale sundhedstilbud understøtte, men behandlingen skal altid tilpasses den enkeltes præmisser, og personalet skal kunne hjælpe med at betjene de forskellige digitale løsninger i borgerens eget hjem.

Regeringen vil integrere den almene sygepleje i den kommende helhedspleje for ældre borgere, som implementeres i forbindelse med ældreloven. Det skal sikre mere sammenhæng og mere kontinuitet i indsatsen på tværs af ældreplejen og sygeplejen. 

Mange borgere over folkepensionsalderen vil både modtage ydelser efter den kommende ældrelov og kommunal sygepleje efter sundhedsloven. Regeringen vil samle det i helhedsplejen.

I mange kommuner løftes de sygeplejefaglige opgaver allerede af medarbejdere, som også udfører opgaver på ældreområdet, eksempelvis personlig pleje. Ved at integrere sygeplejen i helhedsplejen sikres det, at sygeplejeindsatser i højere grad løftes af de faste, tværfaglige teams fra starten af et forløb, i stedet for at være adskilte.

Mange patienter – særligt ældre – får i forbindelse med at blive udskrevet fra sygehuset tildelt et ophold på en kommunal midlertidig plads.

Men der er for stor forskel på kvaliteten, mener regeringen, som nu vil indføre regionale ophold på sundheds- og omsorgspladser til borgere, som for eksempel er udskrevet fra sygehuset, men har behov for en fortsat sundhedsfaglig indsats.

Kommunerne skal fortsat kunne tilbyde et ophold til en borger med demens, hvor formålet er at aflaste den pårørende.

Beboere på botilbud får tilbud om at vælge en læge, som er fasttilknyttet botilbuddet.

Regeringen foreslår at udvide sygehusets behandlingsansvar til fra 72 til 96 timer, efter borgeren er udskrevet. Det betyder konkret, at sygehuset stadig har et ansvar for patienten i op til fire dage efter, at patienten er blevet udskrevet.

Og hvis egen læge eller sundhedspersonalet i borgerens eget hjem bliver i tvivl om noget, skal speciallægen på sygehuset kunne hjælpe. Det skal i fremtiden også gælde flere patientgrupper, for eksempel psykiatriske patienter eller ældre patienter.

”For os at se er opgaven at rykke sundhedsvæsenet tættere på den enkelte borger. Det gør vi ved at skabe de bedste rammer for de forskellige medarbejdergrupper, således at de borgere, der har brug mange forskellige sundhedsmæssige tiltag, får de allerbedste ydelser. Det handler om helhedspleje,” siger Mona Striib, formand i FOA, som derfor ’har mundvigene opad’ over regeringens udspil.

Generelt har regeringen lyttet til meget til FOA, mener hun, men hun bekymrer sig dog over, at psykiatrien og det specialiserede socialområde ikke er nævnt i regeringens udspil. 

”Jeg hører, at der kommer en god plan til efteråret. Det håber vi sandelig, er rigtigt. Det er der meget stort behov for,” siger hun.