Rammeaftale på handicapområdet landet: Her er punkterne, du som medarbejder bør kende
Der er er endelig landet en rammeaftale for handicapområdet, der netop sætter en retning for et område, hvor udgifterne er eksploderet og den rette hjælp til borgerne har været under pres. Læs her, hvad den går ud på.
02. maj
Rygterne, om at der ville lande en aftale for handicapområdet, har svirret længe, og allerede for godt en uge siden lækkede mediet Socialmonitor dele af den.
I dag skete det så endelig, at rammeaftalen for en ”langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet” blev præsenteret af den socialdemokratiske social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil som regeringens udsendte sammen med repræsentanter fra Liberal Alliance, Konservative og Radikale Venstre med input fra Sammen om Handicap, blandt andet FOA.
Og det er lige præcis en rammeaftale, som sætter retningen på et socialområde, der i aftalepapiret bliver beskrevet som at ”kommunerne oplever et stigende udgiftspres, mens borgere med handicap oplever, at kvaliteten i indsatserne, retssikkerheden og tilliden til kommunerne er under pres”.
”Overordnet set er vi tilfredse med rammeaftalen, som sender nogle signaler om de intentioner, de centrale parter på det specialiserede socialområde har for arbejdet fremadrettet,” siger Kim Henriksen, der er formand for Pædagogisk Sektor i FOA og har siddet med i Sammen om Handicap. En retning, der ikke altid har præget det specialiserede socialområde, understreger han.
På kortere og længere stræk
Nogle af aftalens initiativer skal implementeres på kort sigt i 2024 og 2025 og kræver ændring af lovgivningen. Andre er tiltag, der kommer til at tage flere år at indføre.
For eksempel hvordan servicelovens handicapbestemmelser nytænkes, så borgerne får den rette hjælp til tiden. En udarbejdelse af et etisk kodeks for medarbejdere og ledere, som blandt andet skal forebygge forråelse. Og en plan for øget faglighed på bostederne og hvordan man her bedre udnytter den tvær- og flerfaglighed, der er i de faggrupper, der arbejder på området såsom socialpædagoger, pædagogiske assistenter, socialrådgivere, social- og sundhedsassistenter.
Aftalen er kun begyndelsen
Kim Henriksen er især glad for de dele af aftalen, som fokuserer på medarbejdernes faglighed.
”Især at aftalen præciserer, at det er tvær- og flerfaglighed, der er brug for i arbejdet med borgere med særlige behov, er vigtigt. Og så understreger den behovet for en specialeplan på området. Det ser vi også som bydende nødvendigt,” siger Kim Henriksen, der er glad for, at man trods alt kunne samle så stor en kreds om, hvordan området skal udvikle sig i fremtiden. Men der er også dele af aftalen, man har været uenig om.
”Økonomi og økonomiske styringsmekanismer fylder i aftalen, og det har også været noget af det, vi har taget afstand fra.
Aftalens dele skal uddybes, udbores, og konkretiseres i løbet af de næste par år, og derfor er det heller ikke helt klart, hvordan aftalens i alt 25 punkter udmøntes.
Alligevel har Fagbladet FOA trukket nogle af de punkter ud, der er væsentligst for dig som medarbejder på området at kende til. Læs hele aftalen her.
-
1
Merudgifter
I dag gennemfører kommunerne mange og omstændelige sagsbehandlinger for at vurdere, hvilke personer og på hvilket niveau en borger har ret til at få dækket merudgifter.
Netop spørgsmålet om merudgifter er kilde til stor frustration og mange uenigheder mellem borgeren og kommunen og lægger beslag på socialrådgivernes tid, som kunne være brugt mere meningsfuldt på andre opgaver.
Ligeledes vedrører ca. 20 pct. af klagesagerne ved Ankestyrelsen netop merudgifter. Systemet fungerer med andre ord ikke for hverken mennesker eller myndigheder.
Et nyt system skal indføres i forbindelse med regeringens og Kommunernes Landsforenings Økonomiaftale i 2024. Der fremsættes lovforslag. -
2
Specialeplanlægning
Der skal udvikles en model for, hvordan den højt specialiserede del af handicapområdet kan inddeles i specialer.
Formålet er at styrke kvaliteten lokalt, regionalt og nationalt ved at samle den fælles faglighed i form af eksisterende viden, kompetencer og indsatser i forhold til personer med beslægtede behov inden for den højt specialiserede del af handicapområdet.
Med specialeplanlægning styrkes fagligheden, bl.a. ved at sikre relevant uddannelsessammensætning af personalet på højt specialiserede tilbud samtidig med, at der skabes overblik over og viden om de højt specialiserede tilbud til brug i socialrådgivernes visitation til tilbuddene.
Det indebærer, at ikke alle kommuner skal have alle typer af specialiserede tilbud. Initiativet forventes at kunne bidrage til at imødegå forråelse.
Et lovforslag om specialeplanlægning vil kunne fremsættes i kommende Folketingssamling. -
3
Revision af magtanvendelsesreglerne
Magtanvendelsesreglerne revideres for at understøtte personalets mulighed for at drage omsorg for en gruppe af borgere, som ikke kan tage vare på sig selv.
Ændringen vil betyde, at personalet bruger mere tid på borgerne i stedet for at bruge tiden på registrering. Samtidig vil ændringerne udgøre en administrativ lettelse for kommunerne.
Ikke-akutte magtanvendelser kræver forhåndsgodkendelse, og det følger af lovforslaget, at alle akutte magtanvendelser fortsat skal registreres hver gang.
Det følger af lovforslaget, at hvis borgeren samtykker til kamerakig, kan det iværksættes uden forelæggelse for nævnet i det tilfælde, hvor borger og kommune er enig om at anvende kamerakig.
Regeringen igangsætter et arbejde med henblik på at afdække, om borgeren skal have en ret til at tilvælge kamerakig frem for fysisk overvågning. Lovforslaget er sendt i ekstern høring ultimo februar 2025 og forventes fremsat i april 2025.
Punktet om magtanvendelsesreglerne er uddybet i aftalen her. -
4
Nyt tilsyn
Regeringen og Kommunernes Landsforening har aftalt i økonomiaftalen for ’24, at der skal udarbejdes en model for ændringer af socialtilsynsreglerne.
Den skal efterfølgende drøftes i Sammen om Handicap, og samlet set skal den medføre et lavere, meningsfuldt og kvalitetsfremmende tilsynstryk på de sociale tilbud, på tværs af de forskellige tilsyn.
Det kan blandt andet frigøre tid til borgernære opgaver og sikre, at socialtilsynets ressourcer anvendes mere effektivt og fokusere på de tilbud, hvor der er problemer. Desuden skal tilsyn på området i højere grad koordineres på tværs af tilsynene.
Et lovforslag fremsættes i efteråret 2024. -
5
Visitation til hjælpemidler
Der skal være en enklere og mere tillidsbaseret visitation til hjælpemidler.
Mange ældre og personer med handicap kan opleve lang sagsbehandling af visitation til hjælpemidler. Partierne er enige om at forenkle reglerne for visitation til hjælpemidler, så borgerne oplever øget tilgængelighed, mindre ventetid og en mere smidig visitation til hjælpemidler.
Der igangsættes et arbejde med at udarbejde en positivliste til hjælpemidler, der skal kunne udleveres uden forudgående visitation, ligesom mulighederne for et samlet regelsæt, som kommunerne kan administrere efter, skal afdækkes.
Et lovforslag vil kunne fremsættes i 2025. -
6
Uddannelseskrav på sikrede tilbud
Medarbejderne, der arbejder på sikrede tilbud, arbejder med nogle af de borgere i samfundet, der har de allerstørste udfordringer, og som ofte har en udadreagerende adfærd, som det forudsætter særlige kompetencer at forebygge og håndtere. Derfor er det helt centralt, at medarbejdere på netop de sikrede tilbud har de fornødne kompetencer.
Socialpædagogisk uddannet personale udgør kernen i forhold til at sikre den rette indsats for borgerne i de sikrede tilbud, men det er også vigtigt at have fokus på andre fagligheder omkring borgerne, eksempelvis uddannende socialrådgivere, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, pædagogiske assistenter m.fl.
Der skal i forbindelse med udarbejdelse af specialeplanlægningen udarbejdes en model for fastlæggelse af et uddannelseskrav for personalet på de sikrede sociale tilbud, som har adgang til de mest vidtgående indgreb over for borgerne. Der skal overvejes en indfasning af kravet.
Et lovforslag vil kunne fremsættes i 2025. -
7
Justering af BPA-ordningen (Borgerrettet Personlig Assistance)
Den allerede nedsatte arbejdsgruppe præsenterer et forslag til en justering af BPA-ordningen i form af en takstmodel, der kan danne rammen om en bedre og enklere udmåling af BPA-tilskud.
Med afsæt i dette udspil udarbejdes lovforslag om en ny takstmodel på området.
Derudover afsøges i samarbejde med parterne i Sammen om Handicap mulighederne for en lovændring, som imødegår udfordringer ift. sundhedsydelser ved at præcisere, at BPA-hjælpere kan udføre hjælpeopgaver for en borger svarende til det, som andre borgere, i samme alder og livssituation uden en funktionsnedsættelse, selv kan udføre. -
8
Brug af attester mv. i forbindelse med ansættelse
Udsatte borgere skal ikke opleve, at mennesker, der bliver dømt for forbrydelser i relation til deres arbejde på det sociale område, får mulighed for at gentage deres forbrydelser.
Aftalepartierne er derfor enige om, at der skal gennemføres en afdækning af, om reglerne om dømtes mulighed for efterfølgende ansættelse på det sociale område beskytter borgere med handicap tilstrækkeligt, og om offentlige, private eller selvejende tilbud i støtte omfang end i dag bør have mulighed for indhentning af børneattester og straffeattester på ansøgere.
