Ordningen for risikogrupper skaber bekymringer

"Det skal jo ikke være en forhindringsbane, hvor man ikke kan komme over på den anden side, fordi man selv står med ansvaret for at skaffe dokumentationen,” siger forbundssekretær i FOA Maria Melchiorsen om den nye ordning for personer i risikogruppen. Istock

Begejstringen i FOA var stor, da aftalen for personer i den særlige risikogruppe faldt på plads. Men nu da selve lovteksten er kommet frem, er der flere punkter, som man ser kritisk på, fortæller forbundssekretær i FOA Maria Melchiorsen. 

28. maj 2020

Da aftalen for personer i den særlige risikogruppe for corona og deres pårørende landede, var forbundssekretær i FOA Maria Melchiorsen ganske tilfreds med, at der nu var en afklaring i sigte for de berørte medarbejdere. Men da selve lovændringen blev vedtaget, kom der skår i glæden:
 
”Vi er bestemt glade for, at der er landet en aftale, der både omfatter den ansatte selv og dennes pårørende. Men når vi ser på selve lovteksten, så er begejstringen dalet en smule. Et kritikpunkt er for eksempel, at ordningen først er gældende, fra da loven blev vedtaget onsdag den 20. maj og ikke med tilbagevirkende kraft, fra da de 200 millioner kroner rent faktisk blev afsat til ordningen,” siger Maria Melchiorsen. 

Læs også: Er du i risikogruppen: Sådan er reglerne for hjemsendelse

De 200 millioner kroner blev afsat den 18. april, altså lidt over en måned inden loven endeligt blev vedtaget og trådte i kraft. 
 
”Vi har fået flere henvendelser fra medlemmer, der har måttet bruge al deres ferie og afspadsering for at kunne blive hjemme fra arbejdet. Det ville have haft stor betydning for dem, hvis deres arbejdsgiver kunne få sygedagpenge med tilbagevirkende kraft, og de selv fik deres ferieperiode annulleret og dermed mulighed for holde noget sommerferie med deres familie,” siger Maria Melchiorsen. 
 

Læs også: Trods utryghed og vold var det først efter drab, at tilsyn greb ind

Det skal ikke være en forhindringsbane

Der er også en række krav, man skal opfylde for at blive omfattet af ordningen, og det giver ifølge Maria Melchiorsen anledning til en vis bekymring. 
 
I modsætning til proceduren ved almindelig sygemelding, så ligger ansvaret for at få ret til sygedagpenge hos den ansatte selv, der skal skaffe dokumentationen fra lægen og i første omgang selv betale for lægeattesten. 
Derudover skal den ansatte sørge for at få en erklæring fra sin arbejdsgiver, før der kan søges om sygedagpenge. 
 
"Det kan være en stor mundfuld for nogle medlemmer. Det skal jo ikke være en forhindringsbane, hvor man ikke kan komme over på den anden side, fordi man selv står med ansvaret for at skaffe dokumentationen. Vi vil ikke ud i en situation, hvor vores medlemmer opgiver at søge, og derfor skal vælge mellem helbred eller forsørgelse,” siger Maria Melchiorsen.  
 

Ingen mulighed for deltid

For at blive omfattet af ordningen skal arbejdsgiveren også erklære, at medarbejderen er helt fritaget fra sin arbejdsforpligtelse. 
Det betyder, at arbejdsgiveren ikke kan få sygedagpengerefusion, hvis det er muligt at finde risikofrie opgaver til medarbejderen på et lavere antal timer om ugen, end ansættelsen lyder på. 
Det er anderledes end de almindelige sygedagpengeregler, hvor medarbejderen kan genoptage arbejdet delvist under en sygemelding, og arbejdsgiveren får refusion for det antal timer, den sygemeldte ikke kan arbejde.
”Vi ved, hvor meget tilknytningen til ens arbejdsplads betyder. Det gør sig også gældende for mulighederne for at fastholde arbejdet under en fraværsperiode. Så vi er ærgerlige over, at man ikke får muligheden for at bidrage til sit arbejde ved at bevare en del af sine opgaver, og arbejdspladsen så kan få refusion for resten,” siger Maria Melchiorsen.