Nye beregninger: Det koster det at hæve sosu-ansattes løn med 2000 kr. om måneden

Hvad skal det koste at give faggrupper med store rekrutteringsvanskeligheder fem procent mere i løn?

Det har beskæftigelsesordfører fra SF, Karsten Hønge, spurgt Finansministeriet om.

1,25 milliarder kroner om året, lyder svaret fra ministeriet, som har foretaget beregninger med udgangspunkt i de faggrupper, der er særlig stor mangel på. Det er social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker.

For social- og sundhedshjælpere svarer en lønstigning på fem procent til cirka 1.800 kroner om måneden, for en social- og sundhedsassistent svarer det til cirka 2.000 kroner om måneden og for en sygeplejerske cirka 2.200 kroner om måneden.

Hos SF finder man Finansministeriets beregninger interessante.

“Svaret fra Finansministeriet viser mig både, at det er muligt at løfte grupper med rekrutteringsudfordringer, men også at vi skal kigge bredere end det, for vi ved, at eksempelvis pædagoger også har et stort lønefterslæb, og de bliver ikke nævnt her,” siger Pia Olsen Dyhr, formand for SF, til DR.

Pengene til lønstigninger og flere kolleger i sundhedsvæsenet findes allerede. Det vurderer professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet Jes Søgaard på baggrund af de store summer, der bliver brugt på overarbejde og vikarer.

“Der er som minimum tre milliarder kroner at gøre godt med,” konstaterede Jes Søgaard overfor Fagbladet FOA i sidste uge.

Den udregning bygger han på, at der det seneste år er brugt 2,2 milliarder kroner på tillæg for ekstra timer og ændrede vagtplaner. Det er tæt på en fordobling på bare to år, viser beregninger på baggrund af tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). Og sidste år blev der brugt 1,3 milliarder kroner på vikarer på sygehuse, viser et svar fra Danske Regioner til Folketinget. Dertil kommer et ukendt beløb på vikarer i ældreplejen.

“Det er en lønsum, som man kan udnytte smartere, hvor der inden for rammen både vil være plads til lønstigninger og flere i fast ansættelse,” vurderer han.

Udover de minimum tre milliarder kroner påpeger Jes Søgaard, at der tegner sig politisk opbakning til at give sundhedsvæsenet en ny ‘vintermilliard’. Han opfordrer til, at de faglige organisationer inviteres til forhandlinger om, hvordan de i alt fire milliarder kroner kan bruges smartere.

“Der er pludselig nogle midler i sundhedsvæsenet, som man kan begynde at forhandle om. Med til ligningen hører, at hvis man ikke gør noget, så vil udgifterne stige, og her må man også spørge, hvor længe det eksisterende personale vil finde sig i, at mængden af overarbejde og ændrede vagtplaner vokser,” siger Jes Søgaard.