Ny aftale landet: Sådan vil regeringen styrke sundhedsvæsnet og ældreplejen med udenlandsk arbejdskraft

Den nye aftale betyder blandt andet, at positivlisten nu udvides, så man kan få opholdstilladelse, hvis man med udenlandsk baggrund arbejder som social- og sundhedshjælper. Jacob Nielsen

Regeringen har med fire andre partier indgået aftale om udenlandsk arbejdskraft. Nu skal det blandt andet være lettere at rekruttere sundhedspersonale fra tredjelande til Danmark.

24. januar

Der er brug for flere sundhedspersoner fra udlandet, hvis vi skal sikre det danske sundhedsvæsnet.

Det understregede indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (Venstre) i dag på et pressemøde sammen med udlændinge- og integrationsminister Kåre Dybvad (Socialdemokratiet) og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (Moderaterne).

”Vi står på en brændende platform, og vi er nødt til at handle. Udfordringen bliver kun endnu større, når vi kigger ind i fremtiden,” sagde Sophie Løhde på pressemødet.

Sammen med SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre har regeringen indgået en bred aftale med flere sundhedspolitiske tiltag, der har til formål at sikre arbejdskraft i fremtidens sundhedsvæsen og ældrepleje.

For det første vil regeringen nu undersøge muligheden for, at udenlandske sygeplejersker, hvis uddannelse ikke svarer til de danske standarder, i stedet kan blive autoriseret som social- og sundhedsassistenter. Det er de personer, som regeringen kalder ”nurses”.

Det er noget, som SF’s ældreordfører Kirsten Normann fremhæver som utroligt vigtigt.

”Manglen på personale i sundhedssektoren er en af de største udfordringer vi står overfor. Nu skal vi have speedet op på autorisationen for udenlandsk personale, og jeg tror, vi peger på en løsning, der også kommer til at virke i praksis,” sagde hun i dag på pressemødet.

Ifølge Tanja Nielsen er det vigtigt, at udenlandske arbejdere i sundhedsvæsnet har danske sprogkundskaber og en faglighed, der svarer til de danske standarder. Pressefoto

Udvidelse af positivlisten

Et andet tiltag er, at social- og sundhedshjælpere nu skal optræde på positivlisten på lige fod med blandt andet social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Dermed kan social- og sundhedshjælpere med udenlandsk baggrund nu bo og arbejde i Danmark uden frygt for, at de skal sendes tilbage til deres hjemland.

Det vækker stor glæde hos Helena Mikkelsen, fagpolitisk ordfører i FOA.

”Det er noget, FOA har arbejdet for i flere år. Vi har haft alt for mange sager, hvor regeringen har hjemsendt faglærte social- og sundhedshjælpere af årsager som for eksempel skilsmissen fra deres danske mand, selvom vi i den grad har brug for deres arbejdskraft,” siger Helena Mikkelsen til Fagbladet FOA.

Dog kommer tiltaget med et loft: Højst 1.000 social- og sundhedshjælpere kan nemlig få opholds- og arbejdstilladelse gennem positivlisten.

”Det undrer mig, at der skal være et loft. 14 millioner europæere er arbejdsløse, så der er i udgangspunktet masser af folk, der kunne komme til Danmark og arbejde som social- og sundhedshjælpere. Hvorfor have et loft på 1.000, hvis der kunne være 1.200, som stod klar?” siger Helena Mikkelsen.

 

Nyt samarbejde med Indien og Filippinerne

Et yderligere tiltag er, at regeringen vil indlede en dialog med Indien og Filippinerne for at afsøge mulighederne for, om der kan være grundlag for samarbejde om rekruttering og uddannelse af sundhedspersonale fra landene. Lignende samarbejde har Filippinerne og Indien i dag med Tyskland og England.

”Jeg tror alle efterhånden er smerteligt bevidste om, at hvis vi ikke gør noget ekstraordinært nu, så vil vi mangle medarbejdere i sundhedsvæsnet og ældreplejen. Ved at afsøge mulighederne for at lave et samarbejde med Indien og Filippinerne, kan vi udvide vores rekrutteringsgrundlag. Det skal dog foregå etisk forsvarligt, og begge parter skal have noget ud af det. Om det bliver til noget, må vi se, men i dag tager vi første skridt,” sagde uddannelses- og forskningsminister Christina Englund.

Tanja Nielsen, formand for social- og sundhedssektoren i FOA, er positivt stemt over udsigten til mere udenlandsk arbejdskraft. Dog mener hun, at det skal sikres, at fagligheden er i orden, og at man kan besidde danskkundskaber på et nogenlunde niveau.

”De ældre borgere, der får hjælp i dag, kan ikke andre sprog end dansk, og derfor er plejeren nødt til også at kunne begå sig på dansk. Kommunikationen er meget, meget vigtig, når sundhedspersonalet holder øje med borgernes ve og vel, men den er også vigtig for borgerens følelse af tryghed,” siger Tanja Nielsen i en pressemeddelelse.

Fagbladet FOA har tidligere beskrevet, hvordan velintegrerede udenlandske social- og sundhedshjælpere er blevet smidt ud af Danmark, selvom man har haft svært ved at rekruttere ansatte i faggruppen. Læs mere om det i artiklen her.

Her er de anbefalinger, regeringen gennemfører

Regeringen og de fire partier er blevet enige om at gennemføre 16 anbefalinger, som Taskforcen om udenlandsk arbejdskraft er kommet med.
Her er de fem anbefalinger, der er mest relevante for FOAs medlemmer:

1. Shortcut-autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner og etablering af en ny autorisationsopholdsordning

En udenlandsk sundhedsperson, som en arbejdsgiver konkret ønsker at ansætte på f.eks. en sygehusafdeling, skal kunne påbegynde evalueringsansættelse i starten af autorisationsprocessen og sideløbende hermed kunne gennemføre øvrige betingelser. Derudover skal tilbud om evalueringsansættelse forud for indrejse give opholdstilladelse efter en ny autorisationsopholdsordning, uanset faggruppe.

2. Undersøgelse af autorisation af ”nurses” som sosu-assistenter

Der skal igangsættes en undersøgelse af, om udenlandskuddannede sygeplejersker, der ikke har kvalifikationer til at få dansk autorisation som sygeplejerske (”nurses”), skal kunne blive social- og sundhedsassistenter, evt. med opkvalificeringsforløb. Ved en eventuel ny autorisationsproces for ”nurses”, vil der være behov for også at se på den gældende autorisationsopholdsordning, som ikke i dag omfatter social- og sundhedsassistenter.

3. Udvidelse af positivlisten for faglærte med social- og sundhedshjælpere

Positivlisten for faglærte skal udvides, så udlændinge kan få opholdstilladelse på baggrund af ansættelse som social- og sundhedshjælper. Aftaleparterne er i den forbindelse enige om, at der skal indføres en lovbunden kvote på 1.000 opholds- og arbejdstilladelser til udenlandske social- og sundhedshjælpere efter positivlisten for faglærte.

4. Information om muligheden for ansættelse i stillinger, der ikke kræver autorisation

Ansøgere, der søger om dansk autorisation eller autorisationsophold, eller som anmoder om en uddannelsesniveauvurdering, skal informeres om muligheden for ansættelse i stillinger, der ikke kræver autorisation, f.eks. som social- og sundhedshjælper eller plejemedhjælper.

5. Afdækning af partnerskaber med tredjelande om målrettet rekruttering af sundhedspersoner

Indholdet af eksisterende samarbejdsaftaler mellem forskellige lande om rekruttering og uddannelse af sundhedspersonale skal afdækkes til brug for senere stillingtagen til, om Danmark skal indgå konkrete partnerskabsaftaler med et eller flere tredjelande, herunder afklaring af faggrupper. Aftaleparterne er enige om, at der indledes dialog med Indien og Filippinerne med henblik på at afsøge, om der er grundlag for samarbejde om rekruttering og uddannelse af sundhedspersonale med disse lande. Samtidig er aftaleparterne enige om, at det skal sikres, at en eventuel aftale er i overensstemmelse med de etiske principper i WHO’s Global Code of Practice on the International Recruitment of Health Personnel fra 2010 og WHO’s Side 3 af 4 Global strategy on human resources for health: Workforce 2030, og at der i afdækningen skal lægges vægt på at belyse risikoen for braindrain. Derudover er det væsentligt, at en eventuel rekrutteringsordning tager højde for en god modtagelse af de nye medarbejdere på arbejdspladsen og i samfundet generelt.

Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriet

Du kan læse alle anbefalingerne her.