Mette Frederiksen: En ordentlig ældrepleje kræver mindre dokumentation
Mindre dokumentation af arbejdet. Det er dét, der skal være fremtiden for ansatte i ældreplejen, og det er dét, der vil få flere folk til faget. Sådan lød hovedbudskabet, efter statsminister Mette Frederiksen onsdag besøgte et plejehjem i Aalborg.
25. august 2022
Klokken er 11:58, da den sorte ministerbil ruller op foran indgangen til Annebergcentret. Frem til klokken 13, skal statsminister Mette Frederiksen præsenteres for og snakke med beboere, ansatte og ledelse på plejecentret i det vestlige Aalborg om den afbureaukratisering, der indtil videre er foretaget, og som de ønsker langt mere af.
”Der er ikke sket nok. Og vi får ikke en ordentlig ældrepleje, hvis ikke vi kommer af med dét, jeg står med i hænderne,” siger statsminister Mette Frederiksen, der holder et flersiders dokument over en my af den dokumentation, der foregår på plejecentret.
I mere end 30 år har der været snak om afbureaukratisering i ældreplejen, men endnu intet er sket. I stedet bruger medarbejderne tid på at dokumentere hver en ting, de foretager sig på arbejdet. Tid de kunne havde brugt på beboerne.
”Jeg vil gerne have, at min tid kan blive brugt på borgerne og ikke på en iPad,” siger Laila Rebstrup, der er social- og sundhedsassistent og tillidsrepræsentant på Annebergcentret.
122 regler er blevet fjernet
På plejecentret bliver Mette Frederiksen vist gennem de smalle gange, hvor væggenes farve skifter nuance, alt efter hvilken etage man befinder sig på. På 1. sal møder hun flere af beboerne og medarbejderne til en eftermiddagssnack og snak om livet på plejecentret. Der er en klar opfattelse af travlhed både fra beboere og ansatte. Og det er på trods af, at plejehjemmet har fjernet 122 af de regler om dokumentation, som de før har fulgt.
”Vi har kigget på nogle af vores egne regler og procedurer, og så har vi ryddet op. Det er for eksempel administrative ting, som med fordel kan løses af andre,” fortæller plejecenterleder Lene Vejen.
Flere af reglerne, mener Lene Vejen, har kunnet betegnes som overflødige, eller at de er blevet foretaget dobbelt.
Men de 122 regler, der er blevet løftet, har endnu ikke haft den effekt, som man kunne have forventet. For på trods af at 122 lyder af meget, er det taget ud fra et tal, der lyder på 2700 regler. Og spørger man personalet, har det heller ikke været mærkbart.
Læs også: Overdokumentation i ældreplejen: Service- og sundhedsloven skal integreres bedre
”Jeg har ikke kunnet mærke nogen stor forskel. Vi har lavet et papir over, hvor mange klik det tog dokumentationsmæssigt at pausere en tablet i 14 dage. Det fyldte 2 sider i punktform. Det er helt ekstremt,” siger Laila Rebstrup.
Selvom det stadig halter efter, er hun dog glad for de få steder, hvor det har haft betydning.
”Vi havde en stor bog, som lå på bordet. Den skrev man i hver morgen, for eksempel om folk var syge. Men så var vi 45, der skulle hen at kigge i den samme bog og se efter informationer. Det er blevet ændret, så det nu ligger online. Så er der ikke nogen informationer, der bliver overset.”
Enige om rekrutteringsløsningen
Den kontrol, der præger plejehjem og -centre, mener statsministeren og FOAs formand, Mona Striib, da også har en sammenhæng i forhold til de massive rekrutteringsproblemer, der er på sosu-området. Og at det også er her, man skal finde den løsning, der kan gøre uddannelsen mere eftertragtet – både for kommende social- og sundhedsassistenter- og hjælpere og for de nuværende.
-Du sagde, at afbureaukratisering var vigtigt for at rekruttere, men tror du, det er det eneste, der spiller ind på rekrutteringsproblemerne? Spiller løn ikke også en rolle, og vil I komme ind på det?
”Jeg tror ikke, der kun er én brik. Afbureaukratisering er vigtigt. Det er en del af det. Og så tror jeg, at arbejdsvilkår spiller en rolle. Jeg tror, økonomi spiller en rolle,” siger Mette Frederiksen.
At løsningen til rekrutteringsproblemerne ligger mere end ét sted, er Mona Striib enig i.
”Hvis arbejdsvilkårene blev anerkendt, og at de kan arbejde og bruge deres faglighed i stedet for klik, klik, klik – det ville det hjælpe på at kunne rekruttere,” siger hun.
Tingene skal komme sammen, for at opnå det resultat, som de ønsker. Men afbureaukratiseringen ligger særdeles højt på listen.
”Man kan ikke tage ét element ud og sige ’forbedrer vi det, så har vi løst alle problemer’. Men dét her – hvis vi kommer af med det, så frigør vi med det samme tid, både til de ældre, og flere kolleger til dem,” siger Mette Frederiksen.
At faget endnu ikke, efter flere årtier, er blevet afbureaukratiseret, har da også været et kritikpunkt i lang tid, og derfor ser Mona Striib på besøget med positivitet.
”Det var et rigtig godt besøg. Hun lyttede til beboerne og personalet, og de var gode til at fortælle, hvor lang tid de skulle bruge på dokumentation.”
Og netop at lytte til de ansatte er helt essentielt for, at der kan komme bedre vilkår for både de ansatte og beboerne.
”Det handler om tillid. Vi skal anerkende personalets bud på, hvad der skal være tid til. Vi skal væk fra det her dokumentation,” slår hun fast.
Mette Frederiksen varslede i sin seneste nytårstale, at vi skulle have en ældrelov, som skulle sikre mere medbestemmelse og færre dokumentationskrav.