Løn, trivsel og fritvalg: Det vil FOA slås for i din nye overenskomst
FOAs hovedbestyrelse har studeret 3.000 krav fra medlemmerne til OK26 og prioriteret de mål, forbundet nu går efter.
i dag kl. 17.01
Lønstigninger til alle ansatte. Men i særlig grad til de lavtlønnede grupper.
Kraftigt spotlys på arbejdsmiljø, fleksibilitet og trivsel.
Og så vil FOA have en model for fritvalg, som betyder, at den enkelte kan bruge en del af lønnen på selv at vælge mellem for eksempel et par ekstra fridage eller en lidt højere pensionsopsparing.
Sådan lyder tre af de mest markante overskrifter på de forslag til forbedrede vilkår, som FOAs hovedbestyrelse torsdag besluttede at satse på, når der næste år skal forhandles nye overenskomster for de ansatte i den offentlige sektor.
Mange har drøftet kravene
Beslutningen blev truffet på baggrund af de tæt på 3.000 ideer og ønsker, som medlemmer og lokale fagforeninger har bidraget med de seneste måneder. Et forløb, som Mona Striib, formand i FOA, er meget tilfreds med.
Selv om vi hjertens gerne vil opfylde alle krav, skal vi jo prioritere og forholde os til, hvad det er muligt at få igennem
Mona Striib, Forbundsformand, FOA
Hun hæfter sig blandt andet ved, at flere af de 3.000 krav er sendt på vegne af ’grupper af medlemmer’:
”Det er rigtig godt, for det betyder, at de mange steder har drøftet det her og sammen forholdt sig til, hvad de gerne vil have igennem ved OK26. Og selv om vi hjertens gerne vil opfylde alle krav, skal vi jo prioritere og forholde os til, hvad det er muligt at få igennem,” siger Mona Striib.
Første skridt mod fritvalg
Mens kravene om højere lønninger næppe overrasker mange, er det første gang, at FOA i den grad gør sig til fortaler for en fritvalgskonto.
Og det er, mener Mona Striib, vigtigt, at medlemmerne nu – gennem overenskomsterne og på linje med de privatansatte – får mulighed for selv at vælge, om en del af lønnen eksempelvis skal bruges på eksempelvis ekstra frihed, udbetales som løn eller sættes ind på pensionsopsparingen.
”Vi skal i gang med at etablere fritvalgskontoen nu, ellers får vi den ikke udbygget til noget, der bliver rigtigt fyldigt. Det her er kun første skridt,” fastslår Mona Striib.
Forhandler i tre spor
Ud over løn, frit valg og fleksibilitet peger FOA specifikt på eleverne som en gruppe, der fortjener bedre forhold og højere løn. Og så skal den danske model – herunder ikke mindst de tillidsvalgtes vilkår – udvikles.
Næste skridt bliver, at FOA nu afleverer ønskerne til de nye overenskomster til Forhandlingsfællesskabet (FF), som i løbet af november koordinerer og prioriterer den endelige af krav, som gælder alle de godt 800.000 offentligt ansatte, der skal have ny overenskomst næste forår.
Sideløbende med dem mødes FOA også med de kommunale og regionale arbejdsgivere for at diskutere de krav, der alene handler om de knap 265.000 personer, der er offentligt ansatte og på en af FOAs overenskomster.
De krav handler blandt andet om lokalløn, og dem tog hovedbestyrelsen også stilling til torsdag. Også her på baggrund af de 3.000 forslag fra medlemmer og fagforeninger.
Endelig venter der også et tredje forløb i form af organisationsforhandlingerne. Her er det de enkelte sektorer i FOA, der mødes med arbejdsgiverne for at diskutere vilkår, der er målrettet de enkelte faggrupper som eksempelvis ambulanceansatte, dagplejere eller husassistenter. Her arbejder FOA stadig med at prioritere de endelige ønsker.
Forhandlingerne går i gang efter nytår. De nye overenskomster træder i kraft 1. april.
Bedre balance i arbejdslivet
Tilsvarende handler teamet om arbejdsmiljø, fleksibilitet og trivsel også om at skabe bedst mulige rammer for ’det hele liv’. Netop det fylder ifølge FOA-formanden mere end tidligere i medlemmernes forslag.
”De ønsker i højere grad et arbejdsliv, der passer bedre med de forskellige livsfaser, de fleste er igennem,” siger hun og nævner muligheder for seniorer, stærkere rettigheder ved barns sygedage eller retten til at ledsage en samlever til en livsfasesamtale som eksempler.
Er det overhovedet noget, der kommer en arbejdsgiver ved?
”Ja. Arbejdsgiverne er stærkt afhængige af et attraktivt arbejdsmarked. Og hvis ikke vi tager bestik af det, får vi sværere og sværere ved at tiltrække ny arbejdskraft og beholde dem, vi har.”
Næste kamp altid den vigtigste
Mona Striib forudser, at de kommende forhandlinger kan blive komplicerede. Men hendes kampgejst er intakt, og hun er, siger hun, klar til at slås for medlemmernes krav.
Betyder det noget for dig, at det – med al sandsynlighed – er sidste gang, du kører en overenskomstforhandling i mål?
Nej. Overhovedet ikke. Den næste kamp er altid den vigtigste. Det er ikke det, man har vundet eller været med til, der er vigtigt. Det er det, man står over for, det handler om. Det vil til enhver tid være den næste overenskomst. Det er spændende, det er udfordrende, og det er faktisk kernen i det, vi laver.
