Kommission klar med 20 forslag: Her er de vigtigste for dig
Sundhedsvæsenet har hårdt brug for at blive mere robust i årene fremover. Det har været omdrejningspunktet i den såkaldte Robusthedskommission, der mandag formiddag fremlagde sine 20 anbefalinger. FOAs Mona Striib har været med til arbejdet.
11. september 2023
Hvordan sikrer man, at sundhedsvæsenet hænger sammen i årene fremover? Hvad skal der til for at tiltrække og fastholde sundhedsansatte, og hvordan udnytter man de ansattes kompetencer bedst?
Det er de spørgsmål, Robusthedskommissionen med afgående direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm i spidsen har brugt det seneste års tid på at finde svarene på.
Svarene er blevet kogt sammen til 20 anbefalinger, der mandag blev præsenteret i Sundhedsministeriet.
”Igennem de sidste par årtier har medarbejdere fået mange flere kontakter med patienter – vi har kortere indlæggelser, vi har omlagt til ambulant – det er en produktionsstigning, men for medarbejderne vil de opleve, at de løber stærkere, eller at det bliver sværere at nå opgaverne,” sagde Brostrøm på et pressemøde og understregede:
”Vi skal gøre noget, for det er ikke bæredygtigt at fortsætte ad samme vej.”
Samtidig adresserede Søren Brostrøm problemet med, at mere end hver anden sygeplejerske og tre ud af fire sosu-ansatte arbejder på deltid. Derfor er det vigtigt at gøre det attraktivt for personalet at gå op i tid.
Brostrøm: ”Jeg forstår ikke det fagfnidder, der kører i sundheds-væsenet”
Striib: Glem de gamle hierarkier
FOA har haft forbundsformand Mona Striib siddende med i Robusthedskommissionen. I forhold til FOAs medlemmer fremhæver hun især kommissionens anbefalinger om bedre fordeling af vagter og opgaver samt fleksibilitet i forhold til uddannelse og videreuddannelse.
”Det er rigtig vigtigt, at vi får sat de mange superstærke og gode kompetencer i spil, som FOAs medlemmer har, så de bliver en del af fremtidens løsning,” siger hun og nævner, at det ikke kun handler om sosu-fagene, men også portører og serviceassistenter på sygehusområdet.
”Det handler om, at man kigger på, at det er medarbejdernes samlede kompetencer på tværs af faggrupper, som man skal anvende til at løse kerneopgaven, frem for at blive i gamle tiders hierarkier og forudfattede meninger om, hvem der kan hvad. Der skal man tage bestik af, hvordan de enkelte faggruppers kompetencer har udviklet sig,” siger Mona Striib.
”Jeg tror på, at hvis vi kan få en bredere båndbredde på de faglige uddannelser og udnytte den bedre, så mindsker det også presset på de faggrupper, hvor der er en mangel.”
Sosu-assistenternes kompetencer skal udnyttes bedre, siger ny formand for regionerne
Bedre fordeling af vagter
Presset på de udsatte faggrupper bliver også mindre, når vagterne fordeles bedre, end de gør i dag. Det mener både Mona Striib og den samlede Robusthedskommission, der har haft otte ekspertmedlemmer og otte repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter.
Kommissionen skriver blandt andet, at vagtbelastningen i dag rammer skævt, ’så fx nyuddannede, unge børneforældre, bestemte afdelinger og faggrupper bærer en uforholdsmæssig stor vagtbyrde.’
”Det handler også om, at opgaver, der ikke nødvendigvis skal foregå i aftentimerne, bliver lagt i dagtimerne. Vi har en bunden opgave, fordi vi ved, hvor sundhedsskadeligt det egentlig er at arbejde tre nattevagter i træk,” siger Mona Striib og understreger, at ”flere skal deles om vagterne, så færre har en oplevelse af, at de altid skal på arbejde, når det ikke er attraktivt at være på arbejde.”
- Anbefalingerne fra Robusthedskommissionen ligner til forveksling noget, vi har hørt før. Hvad er forskellen i forhold til tidligere kommissioner?
”Det har ikke kun været holdningsbaseret denne gang. Det har også været faktabaseret. Der er kigget på analyser, og på hvordan ser det ud i virkeligheden,” siger Mona Striib og fremhæver, at den norske Helsekommission tidligere på året nåede frem til mange af de samme konklusioner som den danske Robusthedskommission – herunder, at det havde været en fejl, at man havde tyndet ud i laget af sundhedspersonale med brede faglige kompetencer til fordel for specialister.
- Hvad får dig ellers til at tro på, at det bliver anderledes denne gang?
”Det kan godt være, vi har sagt, det har været slemt før, men den brændende platform, der er nu, står i lys lue. Alle ved, at vi står med en helt katastrofal situation, hvis vi ikke finder løsninger, ikke bare i forhold til sygehusene, men også i forhold til fremtidens børn, unge og ældre. Man er nødt til at tro på det og arbejde for løsningerne. Vi er nødt til at mosle på,” siger Mona Striib.
Det er nu meningen, at den Sundhedsstrukturkommission, som er nedsat og har et år til at arbejde i, skal kigge på anbefalingerne og tage dem med som en del af den løsning, der skal findes i både regioner og kommuner, fortæller hun. Det vil munde ud i en samlet rapportering i foråret 2024, så der kan vedtages lovgivning i Folketinget i 2024/25.
”Men man kan ikke få sådan en transformation gennemført, hvis ikke politikerne satser økonomisk på velfærden. Og i forhold til det ældreudspil, der kommer senere på året, skal man ikke finde løsninger, der flytter aber fra forskellige skuldre. Der skal man også virkelig tænke i holdbare løsninger,” advarer Mona Striib.
Du kan læse mere om nogle af Robusthedskommissionens anbefalinger her:
Vagtarbejdet skal udtyndes og deles mellem flere
Opgaver skal i højere grad prioriteres til dagarbejde og på hverdage og skal fordeles mere jævnt mellem medarbejdere. Alle, der kan, skal bidrage i vagtfunktioner. Alle relevante stillinger i sundhedsvæsenet skal som udgangspunkt være stillinger, der også bidrager i vagtfunktioner. Det indebærer fx, at en medarbejder, der ansættes i et ambulatorium med arbejde i dagtid, også skal kunne bidrage til vagter uden for dagtid på et senge- eller operationsafsnit, hvor det er fagligt forsvarligt.
Efter- og videreuddannelserne skal reformeres, så karrierevejene rettes mod praksis
Efter- og videreuddannelser for sundhedspersonale på tværs af sektorer nytænkes og bliver meget mere sammenhængende. Der skal ryddes op i uddannelsesudbuddet, og karrierevejene skal samlet set rettes ind i det patient- borgernære arbejde og ikke væk fra det patient- og borgernære arbejde. Det skal både være muligt at dygtiggøre sig inden for egen profession samt skifte profession, fx fra social- og sundhedshjælper til -assistent og fra sygeplejerske til jordemoder via efter- og videreuddannelsessystemet.
Det skal på sigt være muligt at tage en fuld social- og sundhedshjælperuddannelse via en sammensætning af AMU-kurser. Derudover skal muligheden for at videreuddanne sig fra social- og sundhedshjælper til social- og sundhedsassistent via AMU-systemet, herunder hvordan kravet om, at elever på social- og sundhedsassistentuddannelsen skal tilknyttes flere oplæringssteder, imødekommes.
Faglige siloer skal nedbrydes, og flere skal bidrage
Administrativt personale skal aflaste de sundhedsfaglige for administrative og koordinerende opgaver. En lang række opgaver, som i dag varetages af sundhedsfaglige, bør i stedet varetages af administrativt personale som fx sundhedsadministrative koordinatorer og lægesekretærer.
Brugen af rammedelegationer bør udbredes, og det bør overvejes, om en fremadrettet udvikling af de forskellige personalegruppers opgaveporteføljer medfører, at flere faggrupper vil få opgaver med sådanne patientsikkerhedsmæssige risici, at de bør autoriseres fx social- og sundhedshjælpere, farmakonomer og farmaceuter. Ufaglærte, der ikke er under uddannelse, studerende og elever skal varetage flere praktiske opgaver samt basale borger- og patientnære opgaver. Medarbejderne skal kunne opbygge kompetencer til at varetage specifikke og afgrænsede borger- og patientnære opgaver. Et eksempel herpå er ufaglærte, som under covid-19 blev oplært til at kunne pode og vaccinere. Andre eksempler er opgaver med personlig hygiejne, hjælp til mobilisering af patienter, prøvetagninger som fx urinundersøgelse, podninger, blodtryks-, temperatur- og vægtmålinger, observation af patienter i mindre komplicerede tilfælde, hjælp med at give mad til patienter, der ikke er i ernæringsrisiko, og som ikke har særlige udfordringer, samt praktiske opgaver som fx oprydning og opfyldning.
