Klumme: På tide at sige farvel til madvalg

Hvert andet år skal forældre stemme om, hvorvidt der skal være madordninger eller ej i deres børns daginstitution. Sådan har det været i 13 år, siden det i dagtilbudsloven blev besluttet, at alle kommuner er forpligtet til, at de med de såkaldte madvalg skal sørge for, at forældre til børn i vuggestuer og børnehaver stemmer om madordninger hvert andet år. Hvis forældrene beslutter, at deres børn skal have hjemmesmurte madpakker i stedet for varm mad i daginstitutionen, mister de madprofessionelle i køkkenet deres job.

Det er en både dum og bureaukratisk ordning. Madordninger bidrager med strukturelle fordele i forhold til trivsel og sundhed, mens madvalg giver ansatte i køkkenerne nogle urimeligt barske ansættelsesvilkår.
Derudover rykker madvalget sjældent noget. Kun i ni tilfælde er det sket, at forældrene i et dagtilbud har fravalgt madordningen – blot for at vende tilbage til den igen efter næste afstemning. Og i blot fem tilfælde har forældrene vekslet et ja til frokostordninger til et foreløbig permanent fravalg.

Madvalgene udspringer af, at Folketinget i 2009 vedtog, at alle børn i vuggestuer og børnehaver har ret til et dagligt forældrebetalt og sundt frokostmåltid. Ambitionen var at forebygge overvægt hos de 0 til 6-årige, og derudover handlede det også om at undgå ulighed i sundhed og sikre nærende mad til socialt udsatte børn.

Madvalgene er altså et politisk kompromis, der har medført uholdbare arbejdsvilkår for ansatte i daginstitutionernes køkkener og en stor bunke skrivebordsarbejde for ansatte i kommunerne. Det er en ommer.