Klumme: Krise, løn og valg
For FOA er der kun to ting at gøre: Stille krav om mere i løn, forhandle og se, om det ikke lykkes at få lidt kompensation for det stigende udgiftspres, skriver sektorformand for Teknik- og Servicesektoren, Reiner Burgwald i denne klumme.
31. oktober 2022
Vi går med sikkerhed en mere usikker fremtid i møde. Forhåbentligt bliver den del, der handler om energikrise, inflation og recession, kortvarig, men hvem ved? Det eneste, der vist er sikkert, er, at alle medlemmer må imødese stigende udgifter til alt, og især vil udgifterne til strøm og varme komme til at gøre ondt i rigtig mange hjem.
Inflationen rammer alle, men energipriserne rammer enormt skævt og afhænger jo nærmest af tilfældigheder. Har man gasfyr, fjernvarme, elvarme eller andet, rammes man forskelligt og er helt uden skyld i den situation, der for mange har meget alvorlige konsekvenser.
De velhavende kan naturligvis være ligeglade, men for FOAs medlemmer og for FOA er der kun to ting at gøre: Stille krav om mere i løn, forhandle og se, om det ikke lykkes at få lidt kompensation for det stigende udgiftspres.
Dernæst kan vi forsøge at forklare, at de tilfældigheder, der afgør, hvor hårdt man rammes af den igangværende krise, også gælder i mange andre af livets forhold. Og at det er fagbevægelsens forbandede pligt at kæmpe for et samfund, der påtager sig ansvaret for at udligne konsekvenserne af sådanne tilfældigheder.
I denne valgtid bør vi alle huske, at enhver snak om skattelettelser og besparelser i den offentlige sektor vil forringe vores muligheder for at udvikle et mere retfærdigt samfund og for at skaffe en mere retfærdig løn til de mange FOA-medlemmer, hvis samfundsvigtige opgaver ikke honoreres anstændigt. Der er sammenhæng i tingene, og kampen for et retfærdigt samfund slutter aldrig.
Klummen er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA.
Inflationen rammer alle, men energipriserne rammer enormt skævt og afhænger jo nærmest af tilfældigheder. Har man gasfyr, fjernvarme, elvarme eller andet, rammes man forskelligt og er helt uden skyld i den situation, der for mange har meget alvorlige konsekvenser.
De velhavende kan naturligvis være ligeglade, men for FOAs medlemmer og for FOA er der kun to ting at gøre: Stille krav om mere i løn, forhandle og se, om det ikke lykkes at få lidt kompensation for det stigende udgiftspres.
Dernæst kan vi forsøge at forklare, at de tilfældigheder, der afgør, hvor hårdt man rammes af den igangværende krise, også gælder i mange andre af livets forhold. Og at det er fagbevægelsens forbandede pligt at kæmpe for et samfund, der påtager sig ansvaret for at udligne konsekvenserne af sådanne tilfældigheder.
I denne valgtid bør vi alle huske, at enhver snak om skattelettelser og besparelser i den offentlige sektor vil forringe vores muligheder for at udvikle et mere retfærdigt samfund og for at skaffe en mere retfærdig løn til de mange FOA-medlemmer, hvis samfundsvigtige opgaver ikke honoreres anstændigt. Der er sammenhæng i tingene, og kampen for et retfærdigt samfund slutter aldrig.
Klummen er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA.
