Klumme: Færre børn i specialtilbud kræver investeringer

Kommunerne bruger mere end en fjerdedel af det samlede skolebudget på de 6,5 procent af eleverne, som er i specialtilbud.

Og det er kommunernes forventning, at udgiften til specialtilbud kun vil vokse. Så hvis ikke almenundervisningen skal udsultes helt, skal færre børn visiteres til specialtilbud. Dertil kommer, at en KL-analyse har vist, at knap halvdelen af eleverne fra specialtilbud er på offentlig forsørgelse 10 år efter 9. klasse. Det er vi enige med kommunerne i,
at vi må kunne gøre bedre.

På dagtilbudsområdet er KL optaget af, at dagtilbuddene skal kunne mere for flere. Fordi alt for mange børn skilles ud allerede i de mindste skoleklasser. Og som noget nyt efterspørger mange dagtilbud nu også personale med specialpædagogiske kompetencer. Det er svært at skabe inkluderende fællesskaber, men det er en grundlæggende
kompetence, man som pædagogisk uddannet medarbejder skal have. Så hvis dagtilbuddene skal kunne mere for flere, er vi nødt til at tale om det mærkbare fald i formel efter- eller videreuddannelse af personalet, der er sket, mens vi talte om inkluderende fællesskaber de seneste 10 år.

Alle børn har brug for god pædagogik, og Opkvalificeringspuljen fra Børne- og Undervisningsministeriet er et skridt i den rigtige retning, men der er ikke penge nok i den til uddannelse af alle ansatte. Så kommunerne må i gang med at lægge uddannelsesplaner for alle ansatte i dagtilbud.

Hvis færre børn skal udskilles til specialområdet,
når de kommer i skole, kræver det investeringer
i personalet nu.

Klummen er bragt i det trykte Fagbladet FOA.