Kantineleder løfter skolemad, mens køkkenet endnu ikke er klar

I køkkenet på Tjørnegårdskolen i Roskilde breder duften af dampende vegetarlasagne sig, i takt med at kantinen fyldes af de 129 udskolingselever- og lærere, der de næste tre år får varm og gratis mad til frokost.

Tjørnegårdskolen er nemlig blevet udvalgt til at være med i forsøgsordningen for skolemad. Og det er kantineleder Maria Louise Jørgensen og kollegaen Cecilie da Silva Jensens opgave, at det hele spiller. Maden leveres to gange om ugen, men det er dem, der skal finde frem, varme op, anrette, rydde op og mange andre ting.

”Jeg synes, det har været rigtig fint de første par uger. Eleverne kommer og siger, at de er rigtig glade for maden. Mange kommer endda ned og tjekker menuen for hele ugen og siger, at de glæder sig til det,” siger Maria Louise Jørgensen.

Det er Regeringen samt SF og Radikale Venstre, der har indgået aftalen, der løber frem til juleferien 2028. 191 skoler er udtrukket, og forsøgsordningen skulle senest være igangsat den første skoledag i januar 2026.

Læring og trivsel

Formålet med forsøgsordningen er at indsamle viden om og erfaringer med skolemad i Danmark. Og ambitionen er blandt andet at få mere viden om skolemads betydning for elevernes sundhed, læring og trivsel.

”Jeg er stor tilhænger af skolemad,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye i en pressemeddelelse.

”Både af hensyn til elevernes læring og trivsel og mere lighed i sundhed. Men også fordi jeg tror, det styrker fællesskabet i en klasse, at man sidder sammen om et måltid.”

Netop det – det gode ved at være fælles om maden – nikker kantineleder Maria Louise Jørgensen genkendende til. Hun fortæller, at fordi lærerne får den samme mad, kan de sætte sig og spise og snakke med eleverne, så de fastholdes i måltidet.

”Og så er der ikke noget med, at det er pinligt, fordi en spiser et eller andet, som de andre kan vrænge på næsen af. Det er jo det fede ved det her projekt. At alle spiser det samme sammen, så det hele ikke bliver så fremmed for dem,” siger hun.

Hver dag kommer et par af eleverne fra udskolingen ned og hjælper til med at anrette og servere maden. Også den del mener Maria Louise Jørgensen er med til at skabe værdi for eleverne.

”Jeg gør meget ud af ikke at være den sure kantinedame. Det skal være hyggeligt at komme herned. Vi kan lave sjov med hinanden, og fordi de føler sig trygge, tager de også et ansvar,” siger hun.

”Lægger asfalten, mens vi kører”

Siden Tjørnegårdskolen i sommer blev udvalgt, har Maria Louise Jørgensen haft travlt. Blandt andet med at holde møder med flere leverandører af skolemad, men også at være med til at planlægge, hvordan et nyt køkken, der laves hen over sommerferien, skal indrettes.

Til marts har hun arbejdet på Tjørnegårdskolen i otte år, og hun glæder sig til, at køkkenet får en overhaling, så det passer til den nye opgave. For når 129 elever og lærere hver eneste dag skal bruge tallerkner, skåle og bestik, hober en stor opvask sig op.

”Vaskestationen lige nu er håbløs,” siger hun og peger hen mod en opvaskemaskine, som de fyldte bakker skal løftes ind i.

”Vi har mange tunge løft og drejer meget rundt. Men til sommer får vi en hætteopvasker, som vi bare kan skubbe bakkerne ind og ud af.”

En anden ting, der fra næste skoleår bliver nemmere, er selve det at varme maden op. For maden, der leveres to gange om ugen, kommer i små plastikbakker, der egentlig bør kunne gå ind i ovnen.

”Men fordi vores køkken ikke er bygget op til det endnu, skal vi stå og vippe det op i bradepander – og så kommer der jo en kæmpe opvask ved det også,” siger Maria Louise Jørgensen.

”Vi lægger asfalten, mens vi kører. Men det var jo mig selv, der sagde ja, selvom køkkenet ikke helt er på plads endnu. For jeg ville starte op med rigtig, varm mad, så vi ikke skal lave om på det midt i det hele. For så risikerer vi at tabe eleverne.”