Jesper går fra København til Milano på jobbet: “Vi burde få et tilskud til sko”

De neongrønne Nike-sko er ikke til at overse på gangene på Psykiatrisk Center Sct. Hans.

De tilhører social- og sundhedsassistent Jesper Forsberg, og sammen trasker de gangene tynde i løbet af en arbejdsdag på det lukkede afsnit.

For der er nok at se til - patienterne skal følges til aktiviteter, pårørende skal hentes og vises til besøgslokalet, og der skal hentes varer ved indgangen.

“På den måde kan man jo komme op på en del skridt i løbet af en vagt,” siger Jesper.

Fra København til Milano

For at blive klogere på, hvor mange skridt social- og sundhedsassistenten egentlig tager i sine arbejdstimer, har Fagbladet FOA udstyret ham med en skridttæller.

På 14 dage har han tilbagelagt 76.565 skridt, mens han var på job. Sammenlagt bliver det til 1.760.995 skridt eller cirka 1.391 kilometer på et år. 

Det kilometertal svarer næsten til at gå fra København til Milano.

Et så aktivt job sætter både krav til de ansattes fysiske formåen og til kvaliteten af deres fodtøj. 

“Jeg sørger altid for at købe fodtøj, der er behageligt at have på, som ikke strammer, og som sidder ordentligt på foden,” fortæller Jesper, der selv betaler for sine arbejdssko. 

Farligt med dårligt fodtøj

Det er dog ikke kun for komfortens skyld, at social- og sundhedsassistenten løbende investerer i ordentlige sko. Det er også for ikke at komme galt afsted.

På den lukkede afdeling kan det nemlig ske, at der går en alarm, som betyder, at en kollega har brug for hjælp. I sådan et tilfælde må Jesper smide, hvad han har i hænderne og sætte i løb. 

“Hvis man er den, der skal løbe på alarmen, skal det bare gå stærkt, så man kan komme ned og hjælpe med at få styr på situationen,” fortæller han.

Det betyder også, at han sommetider må stikke i rend gennem den indre udendørsgård, som ligger mellem afdelingens bygninger. 

“Hvis det har regnet, kan belægningen være enormt glat. Og så er det altså vigtigt, at skoenes såler kan stå ordentligt fast. Ellers ryger man ned,” understreger Jesper.

Godtgørelsen rækker ikke langt

Hver måned får Jesper en beklædningsgodtgørelse på 331,84 kroner før skat. 

Men da social- og sundhedsassistenten både går i eget tøj og egne sko og samtidig selv skal vaske, rækker pengene ikke langt.

Faktisk går størstedelen, ifølge Jesper, til strøm og vask af tøjet. Det betyder, at der ikke er meget tilbage til at dække slitage. 

“Jeg tager selvfølgelig aldrig min fineste skjorte på, når jeg er på job. For vi kommer ud i nogle situationer, hvor vi for eksempel skal fastholde patienterne. Og der kan tøjet sagtens gå i stykker. Samtidig bliver skoene jo slidt af, at vi går og løber rundt,” fortæller han. 

Derfor mener social- og sundhedsassistenten også, at der burde være mere fokus på, hvor meget jobbet tærer på deres beklædning. 

“Jeg synes, at beklædningsgodtgørelsen skal sættes op, eller at vi burde få et særskilt tilskud til sko. For vi slider bare meget af vores tøj op,” siger han.

FOA: Et rimeligt ønske

Hos FOA er man opmærksom på, at mange medlemmer tilbagelægger rigtig mange skridt i løbet af en dag. Det understreger Maria Klingsholm, der er fagpolitisk ordfører i FOA.

Derfor kan hun også sagtens forstå Jespers ønske om en forhøjet beklædningsgodtgørelse eller et regulært skotillæg.

“Vi ved, at det er et område, der har stor betydning for vores medlemmers hverdag, hvor de skal have økonomien til at løbe rundt,” siger hun.

Derfor er netop et skotillæg også et af de krav, som FOA tager med til de kommende overenskomstforhandlinger.

“Vores medlemmer har brug for godt fodtøj, og mange af dem slider flere par sko op om året, fordi de går så meget. Så er det altså helt rimeligt, at man får noget økonomisk kompensation for det,” siger Maria Klingsholm.