Jens vil have flere hænder, ikke regnestykker:"Det er uærligt – og det er børnene, der betaler prisen"

Jeg arbejder som pædagog i en vuggestue på Nørrebro, og jeg er dybt frustreret over, hvordan minimumsnormeringerne bliver præsenteret og opfattet – især af politikere og beslutningstagere, som burde vide bedre.

For det, vi oplever på gulvet, er ikke minimumsnormeringer. Det er en illusion.

Lad mig tage jer med ind i hverdagen i en typisk vuggestue: Her er tre voksne til 12 børn – men kun fra klokken 09.00 til 12.30. Før og efter den periode er man færre. Fra klokken 08.00 til 09.00 er der to voksne til at tage imod børnene. Efter frokost, cirka fra klokken 12.30 til 16.00, er der igen kun to voksne tilbage. Fra klokken 07.00 til 08.00 og klokken 16.00 til 17.00 er der ofte to voksne til stede med de første og sidste børn i hele institutionen. Måske er der en voksen, som barnet kender godt.

Det svarer til en reelt oplevet normering på omkring 4,2 børn per voksen. For et forældrepar ville det svare til at have ansvar for 8,4 børn, hvor ingen er over tre år.

Politikerne siger, at vi har minimumsnormeringer. Men det er kun på papiret. 

For kun med talgymnastik og medregning af ledere, køkkendamer, pedeller, talepædagoger og sygemeldte medarbejdere, når man ned på den lovede normering. Men de passer altså ikke børn, så hvordan kan man med god samvittighed hævde, at det lever op til en minimumsnormering på tre børn per voksen?

Det er uærligt – og det er børnenes udvikling, der betaler prisen.

Vi har brug for én ekstra voksen på hver stue – ikke flere ledere, ikke flere kurser. Vi har brug for tid til at være sammen med børnene. Det er dét, der skaber kvalitet. 

Psykologer anbefaler en normering på omkring tre børn per voksen i vuggestuen. Det er her, vi kan skabe tryghed, læring og trivsel. Alt andet er discount.

Og lad os være ærlige: Vi behøver ikke nødvendigvis flere uddannede pædagoger lige nu – det gør vi selvfølgelig på sigt. For to pædagoger og to medhjælpere kan også skabe tryghed og udvikling – især når vores unge medhjælpere får god vejledning og opbakning. De gør det fantastisk. Det er sådan nogle ekstra hænder, vi har brug for.

Og hvad med de pædagogstuderende? De bliver i dag brugt som den tredje voksen – uden tid, ro og vejledning til at lære. Det svarer til at sende en lærling alene ud på byggepladsen. Giv dem tiden og støtten, ellers får vi aldrig de dygtige pædagoger, som børnene fortjener i fremtiden.

Det hele bliver ekstra grotesk, når jeg hører kommunernes repræsentanter tale om mere ledelse og efteruddannelse. Det løser ingenting, hvis der ikke er voksne nok til at tage sig af børnene i hverdagen. Det ved enhver, der har været i en vuggestue bare én dag.

Jeg er stadig i faget, fordi jeg har en leder, der finder midler til, at min studerende kan være den fjerde voksen på stuen. Men det er undtagelsen – og det er ikke holdbart.

Men nu nærmer kommunalvalget sig, så det er vigtigt at stemme på politikere, der forstår betydningen af minimumsnormeringer for børn. Det handler om børns liv og rettigheder, og ikke blot om statistik.

Partier som Enhedslisten, Alternativet og de Radikale støtter dette, mens SF er afhængige af Socialdemokraterne, som skal overbevises om at investere i minimumsnormeringer.

Historisk har investering i velfærd betalt sig, og dagens økonomiske situation burde motivere Socialdemokraterne til at investere i børnenes fremtid. Tidligere nedskæringer har påvirket ungdommens trivsel, og den nuværende støtte til vuggestuer og børnehaver er utilstrækkelig, da forholdene er for pressede.

Det skulle hellere have været for 10 år siden end nu, men nu skal det altså være, og pengene skal øremærkes til, at normeringen i landets vuggestuer er én til tre og børnehaverne én til seks.

Når det er indført, har vi med garanti en mere robust ungdom fremover. Tryggere, gladere og mindre stressede børn nu og her. Færre sygedage og mindre vikarbudget. Trygge og taknemmelige forældre, som kan passe deres arbejde med bedre samvittighed og ikke mindst potentiale for institutioner med høj kvalitet.

Vil du være med i debatten? Så send dit indlæg til juli@foa.dk