”Jeg tænker på det hver dag”: Debatten om Grønland rammer Bebiane midt i livet

”Hvad vil der ske med min familie, hvis de skal være amerikanske?”

Det spørgsmål har pædagogstuderende Bebiane Ivalo Kreutzmann stillet sig selv i takt med den internationale debat om Grønlands fremtid.

Som datter af en grønlandsk mor og en dansk far har hun familie i Grønland – og følger derfor udviklingen tæt fra Danmark.

Usikkerheden er opstået på baggrund af den amerikanske præsident Donald Trumps gentagne udmeldinger om et ønske om at få kontrol over Grønland. Udmeldingerne har vakt stærke reaktioner både i Grønland og i Danmark.

Senest har Grønlands kommende regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, dog slået fast, at Grønland ikke er til salg – og at USA ikke får “så meget som et frimærke” af landet. 

Alligevel fylder situationen stadig meget for Bebiane.

Hun sidder i Danmark og forsøger at følge med i, hvordan hendes familie i Grønland oplever den øgede opmærksomhed på landet og dets politiske position.

”Jeg tænker på det hver dag, og nogle dage mere end andre. Min angst og utryghed om situationen bliver faktisk bare værre og værre,” fortæller 27-årige Bebiane.

En fod i hvert land

Selvom Bebiane Ivalo Kreutzmann er vokset op i Danmark, betyder hendes grønlandske rødder meget for hende. Sammen med sin mor, som også bor i Danmark, holder de fast i grønlandske traditioner.

Til jul åbner de for eksempel gaver om morgenen den 24. december, de holder kaffemik ved særlige begivenheder, og det åndelige spiller en rolle i deres liv.

”Jeg er lige så meget dansk som jeg er grønlandsk, men i øjeblikket kan jeg godt mærke en større trang til at dyrke den grønlandske kultur og vise den side af mig,” fortæller hun.

Den øgede opmærksomhed på Grønland har også betydet, at flere i hendes omgangskreds har spurgt ind til hendes forhold til Danmark. Og hun tager gerne samtalen om, at Danmarks indflydelse på Grønland historisk ikke altid har været uproblematisk.

”Det føles lidt som om, at der er en del af min danske kultur, som jeg kritiserer.”

Bebiane fortæller blandt andet om et familiemedlem, der som barn blev sendt til Danmark og adskilt fra sin grønlandske familie – en del af efterkrigstidens politik, hvor grønlandske børn blev flyttet mod deres vilje for at blive opdraget i dansk kultur.

Selvom der siden er givet en officiel undskyldning fra den danske stat, er det historiske erfaringer som disse, der stadig skaber en indre splittelse.

”Jeg føler mig jo både dansk og grønlandsk, men det er svært, når der også er dårlige ting, som Danmark har gjort mod Grønland. Så føles det lidt som om, at der er en del af min danske kultur, som jeg kritiserer,” uddyber hun.

Stolt af sit ophav

Den 17. januar var Rådhuspladsen i København fyldt med både Dannebrog og det grønlandske flag, Erfalasorput.

Op mod 20.000 mennesker var samlet for at vise støtte til Grønland og endnu en gang slå fast, at landet ikke er til salg.

Bebiane fulgte demonstrationen hjemmefra iført sin nationaldragt, da sygdom forhindrede hende i at deltage fysisk.

”Stoltheden over mit grønlandske ophav og lysten til at holde fast i den del af mig bliver endnu mere aktiveret, når vores land bliver genstand for så massiv opmærksomhed,” siger hun.

Synet af de mange mennesker gjorde indtryk.

”Grønland og Danmark står sammen om det her, og det betyder virkelig meget for mig,” siger hun.