Jeanettes sejr kan koste arbejdsgiverne milliarder – Nu beder de regeringen om hjælp
Arbejdsgiverne og forsikringsbranchen bønfalder regeringen om en lovændring, der betyder, at de undgår en årlig regning på 170 millioner kroner. De penge skal i stedet betales af mennesker, der kommer til skade på deres job.
26. juni
Jeanette Skog drog et lettelsens suk, da Højesteret i januar gav hende endeligt medhold i, at myndighederne havde håndteret hendes arbejdsskadesag i strid med loven.
Den ufaglærte hjemmehjælper havde, fastslog retten, krav på at få hævet sin erstatning, med et beløb, der cirka svarede til en månedsløn.
”Det gav ro i hovedet,” siger hun i dag.
På den anden side af bordet var det en sag, der fik både arbejdsgiverne og forsikringsbranchen til at ryste.
Højesterets afgørelse betyder nemlig, at skadelidte i fleksjob – som Jeanette – har krav på erstatning, hvis erhvervsevnetabet er klart og varigt, også selv om det ligger mellem 5 og 15 procent.
Derfor kan 4.500 sager nu genoptages ifølge Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Og regningen vurderes til at løbe op i to milliarder kroner. Vel at mærke, hvis alle 4.500 sager er forkerte.
Nødråb til regeringen
De konsekvenser har senest fået Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening og brancheorganisationen Forsikring & Pension til at sende et fælles nødråb til regeringen.
I brevet – stilet direkte til fem ministre – opfordrer de til, at regeringen 'hurtigst muligt' tager initiativ til en lovændring:
"En fast nedre grænse på 15 procent for udmåling af erstatning for tab af erhvervsevne, vil sikre en klar og entydig retstilstand," hedder det i brevet.
Husassistent i fleksjob kan få genåbnet sin sag
Afsenderne mener, det altid har været lovens intention, at skadelidte først kunne få erstatning, hvis erhvervsevnetabet var højere end 15 procent.
Men den fortolkning afviste Højesteret, hvor Anders Bang Mønster Hansen, der er advokat i FOA og repræsenterede Jeanette Skog, fik medhold i, at det er det klare og varige tab – og ikke en procentsats – der udløse erstatning.
Sådan får du genåbnet din sag
Det er nu fire måneder siden, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) reagerede på Højesterets dom og gav fleksjobbere mulighed for at få genåbnet deres sag. De umiddelbare tal styrker ikke myndighedernes bekymring om, at sagen kommer til at koste milliarder: Den seneste optælling, som er fra midt i juni, viser, at det foreløbig ’kun’ er 97 personer, der har søgt om genoptagelse.
Men det er ikke for sent at søge.
Du kan søge om genoptagelse, når:
- du har modtaget afslag på erstatning for tab af erhvervsevne for en periode, hvor du var visiteret til fleksjob helt eller delvist som følge af en arbejdsskade.
- din indtægtsnedgang var beregnet til at ligge mellem 5 og 15 procent
- arbejdsskaden, som var hel eller delvis årsag til visitation til fleksjob, er en arbejdsulykke sket den 1. januar 2006 eller senere, eller en erhvervssygdom anmeldt den 1. januar 2006 eller senere.
Du skal opfylde alle tre kriterier for at få genåbnet sagen.
Hvis du er i tvivl
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du omfattet af muligheden for at søge om gentagelse af din sag, kan du gå til din oprindelige afgørelse og under ’begrundelse’ eller i afsnittet ’detaljeret beregning af din lønnedgang’ læse, om du har fået afslag, fordi dit erhvervsevnetab (indtægtstab) var mellem 5 og 15 procent.
Vær opmærksom på, at du godt kan have fået flere afgørelser med afslag. Det vil AES undersøge, når du har søgt om genoptagelse.
Hvis du stadig er i tvivl eller i øvrigt har spørgsmål, kan du kontakte AES eller bede din fagforening om hjælp. Alle lokale fagforeninger i FOA er orienteret om dette.
Bemærk: Du skal søge om genoptagelse hos AES, uanset om det er Ankestyrelsen eller AES, der har truffet den afgørelse, du ønsker genoptaget. Det er også AES, der tager stilling til anmodningen.
Fagbladet FOA har også bedt AES gøre rede for omfanget af sager og den forventede sagsbehandlingstid. Men det er ikke muligt at besvare de to spørgsmål, for AES har ikke, som det fremgår af en pressemeddelelse, mulighed for selv at finde de relevante sager.
Kilde: aes.dk
Sender regningen videre
Dommen betyder også, at det i fremtiden samlet kan komme til at koste arbejdsgiverne og forsikringsbranchen 170 millioner kroner om året at give erstatning til dem, der kommer til skade og får et erhvervsevnetab på mellem 5 og 15 procent.
Den regning vil de gerne undgå, hvilket også er motivet for deres henvendelse til regeringen.
Hvis politikerne bøjer sig for det pres, betyder det imidlertid, at det er mennesker som Jeanette Skog, der skal betale regningen. De kan nemlig miste mere end en månedsløn om året, hvis de falder under den ønskede bundgrænse på 15 procent.
Jeanette Skog vandt i Højesteret
”Det er simpelt hen ikke rimeligt, hvis folk hvert år skal finde sig i at miste en månedsløn eller mere i resten af deres arbejdsliv, bare fordi de er kommet til skade på deres arbejde,” siger Maria Klingsholm, fagpolitisk ordfører i FOA, og advarer mod at lade de skadelidte til prisen for arbejdsgivernes spareøvelse.
I stedet foreslår FOA, at man ændrer loven, så erstatningen afspejler det faktiske erhvervsevnetab: Har man tabt fem eller ti procent i erhvervsevne, skal man have fem eller ti procent i erstatning. Ikke 15. Og slet ikke nul.
Ekspert: Grænsen er ikke absolut
Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening og brancheorganisationen Forsikring & Pension bevæger sig på tynd is, når de i deres fælles henvendelse til regeringen fastslår, at der altid har været enighed om, at et erhvervsevnetab på 15 procent er bundgrænsen for, hvornår en arbejdsskade skal udløse erstatning.
Det vurderer den pensionerede cand.jur. Mikael Kielberg, der er en af de største eksperter på området.
”I følge lovarbejderne fra 1977 var det ikke meningen at udelukke skadelidte fra erstatning, men man skulle blot være sikker på, at der var et tab. Grænsen på 15 procents erhvervsevnetab skulle ikke forstås absolut, hvorimod grænsen på fem procent skulle tages bogstaveligt.” siger Mikael Kielberg, der blandt meget andet har arbejdet i Ankestyrelsen og har skrevet den kommenterede udgave af lov om arbejdsskadesikring.
Han bemærker, at Højesterets dom i Jeanette Skogs sag ’nok var lidt overraskende’. Men den overraskelse opvejes af, at skadelidte ifølge dommen har ret til erstatning, hvis den pågældende har lidt et tab.
”Tanken om at skulle fratage skadelidte, der i al fremtid har et erhvervsevnetab, der for eksempel svarer til en månedsløn, vil byde mig erstatningsretligt imod,” siger Mikael Kielberg med henvisning til, at det er skadelidte, der kommer til at betale prisen, hvis regeringen følger de tre organisationers opfordring til at indføre en fast bundgrænse på 15 procents erhvervsevnetab.
Og så bekræfter han, at det ikke er uden grund, at stribevis af jurister og andre eksperter nu bruger tid på udfaldet af Jeanette Skogs sag:
”De konsekvenser, Højesterets dom har for allerede afgjorte sager, kan være uhyggelig, og jeg vil ikke udtale mig retligt om det. Der er mange og vanskelige retlige spørgsmål i den problemstilling."
”Både ministre og arbejdsgivere burde kunne se det rimelige i det forslag. Alt andet er tuderi fra arbejdsgivernes side,” siger Maria Klingsholm.
Sagen kan eksplodere
Foreløbig er regeringen i venteposition, som det fremgår af den meddelelse, Fagbladet FOA har modtaget fra den socialdemokratiske beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen – og som vi her gengiver i sin fulde længde:
”Beskæftigelsesministeriet er i gang med at vurdere konsekvenserne af dommen fra Højesteret af 17. januar 2025.”
Og det er man først færdige med, når Højesteret har behandlet en ny sag, som kan få betydning for endnu flere mennesker med arbejdsskader.
Udfaldet af den dom vil nemlig vise, om alle skadelidte har krav på erstatning, hvis deres erhvervsevnetab ligger på 5-15 procent. Uanset om de er i fleksjob eller ej.
Og hvis Højesteret mener, at alle skal kompenseres, kan den samlede regning for en årelang og forkert forvaltning af loven blive meget højere end de to milliarder kroner, der lige nu er udsigt til.
