Ingen formår at leve op til de officielle kostråd - men det er ikke din skyld

Lige præcis nul procent af danskerne formår at følge de officielle kostråd. Sådan lyder resultatet fra den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet 2021-2024.

Vi spiser for meget kød, for lidt frugt og grøntsager og heller ikke nok bælgfrugter.

De resultater får dig måske til at tænke, du selv burde spise sundere. Det får dig måske endda til at føle dig utilstrækkelig og kan få dig til at slå dig selv oven i hovedet over ikke at spise sundere. 

Men det behøver man ikke, siger Kristin Evensen, der er læge og formidler om kost.

”Hvis en hel årgang elever dumpede en matematiktest, ville man sandsynligvis ikke tænke, at der var noget galt med eleverne – men at testen var for svær,” siger Kristin Evensen.

Kostrådene som vejviser

De officielle kostråd består af syv råd, der blandt andet lyder på, at vi skal spise planterigt, spise varieret og ikke for meget, spise mindre kød, spise mad med fuldkorn, spise mindre af det søde, salte og fedt og at vi skal slukke tørsten i vand.

Fagbladet FOA har rakt ud til Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som står bag de officielle kostråd, og talt med enhedschef, Kirstine Hartvig Mahler, som siger, at kostrådene ikke skal ses som et sæt regler men den ”vej, vi skal gå ”.

”Selvfølgelig er der ingen, der følger alle kostråd. Men der er jo nogen, der følger elementer af kostrådene og der er jo nødt til at være noget, der viser os en retning i, hvad det vil sige at spise sundere,” siger hun

Hun pointerer hertil, at 59 procent spiser efter kostrådene omkring mejeriprodukter.

For sundheden eller for klimaet?

For læge Kristin Evensen opstår forvirringen i, at kostrådene både er designet til at guide danskerne til ”et sundere helbred” og ”en sundere klode”, som det fremgår af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris hjemmeside. Hun er blandt andet skeptisk overfor, hvem der bestemmer, hvad der er klimavenligt.

”Hvem dikterer, hvad der er klimavenligt? Hvorfor står der for eksempel ikke ‘køb mest muligt dansk’, hvorfor står der ikke ‘køb efter sæsonen’ eller ‘køb økologi’? Der er nogle helt særlige præmisser (i kostrådene red.) og det undrer jeg mig over,” siger hun.

De officielle kostråd er baseret på de nordiske næringsstofsanbefalinger som i deres seneste rapport fra 2023 for første gange inkluderer et klimaaspekt i deres anbefalinger. 

Ultraforarbejdede madvarer er ’elefanten i rummet’

Samtidig ser Kristin Evensen en eskalering af, hvad hun kalder, ”virkelig dårlige tendenser” og sætter spørgsmålstegn ved om de kostråd vi har nu, følger med. 

”Vi må tale om det, der virkelig er elefanten i rummet: ultraforarbejdet madvarer. Jeg synes, det er mærkeligt, at man nærmest kun fokuserer på at danskerne skal reducere deres indtag af råvarer som rødt kød, frem for de fødevarer der faktisk fylder mest i vores kost og hverken bidrager med mæthed eller næringsstoffer,” siger hun. 

”Helt overordnet er kostrådene til for, at vi sammen har et fælles billede af, hvad der er godt at spise for sundhed og klima,” siger Kirstine Hartvig Mahler, enhedschef i Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 

Som det er nu, er ultraforarbejdede fødevarer ikke nævnt i de officielle kostråd, men ifølge Kirstine Hartvig Mahler, er det fordi, der ikke er et tydeligt skel mellem fødevarer indenfor begrebet ’ultraforarbejdet’. 

”Der er typer af mad og drikke, som falder ind under begrebet ultraforarbejdet, men som man med fordel kan spise. Det gælder blandt andet rugbrød, selvom det er ultraforarbejdet ifølge NOVA-klassifikationen (Et system, der opdeler fødevarer i fire grupper baseret på mængden af forarbejdning red.),” siger hun. 

Hertil nævner hun, at de hellere vil fortælle forbrugerne at slik, kage og chips kan øge risikoen for overvægt og andre sundhedsproblemer, hvilket mange ”med fordel kan skrue ned for”. 

Når du skal vælge i supermarkedet

Måske er det dog ikke så underligt, at du bliver forvirret omkring, hvad der er sundt og usundt.

I kostcirklen kan man se, at morgenmadsproduktet Cheerios fremstår som et eksempel på fuldkorn. Men Cheerios er en ultraforarbejdet fødevare - som vi ved, vi burde begrænse - og Cheerios har samtidig næsten 20 gram sukker per 100 gram. Så tænker du måske: Hvordan hænger det sammen med, at vi skal spise mindre sukker?

Til det siger Kirstine Hartvig Mahler:

"Cheerios er både nøglehulsmærket og fuldkornsmærket. Og når vi laver kostråd, så indtænker vi madkulturen. Altså, hvad det er det, vi spiser. Så i forhold til morgenmadsprodukter, så er vi jo optaget af, at man så vælger at tage et sundere valg, ” siger hun.

Kirstine Hartvig Mahler mener dog, at den debat, der er omkring ultraforarbejdede fødevarer, sætter gang i nogle overvejelser omkring, hvordan kostrådene skal lyde, når de skal opdateres næste gang. 

”Den debat, der har været nu, giver stof til eftertanke også hos os. Nu står vi jo ikke lige foran at skulle ændre kostrådene lige foreløbig. Men jeg tænker, at ultraforarbejdede fødevarer igen vil indgå i vores overvejelser ved en revision” siger hun.

Kristin Evensen er i hvert fald ikke i tvivl, om hvordan hendes kostråd ville lyde: 

“Spis flere råvarer og begræns ultraforarbejdede fødevarer”.