Hver anden mangler beredskab på arbejdspladsen:“Vi hører aldrig noget nyt”
Ved du ikke, hvad planen er, hvis strømmen svigter, og it-systemerne bryder ned? Så er du langtfra den eneste, viser en ny undersøgelse blandt alle FOAs faggrupper.
i dag kl. 10.12
Du er hjemme hos en borger med iltapparat, og pludselig forsvinder strømmen i hele området.
Hvad gør du?
Du prøver at logge ind i systemet, men kan ikke få adgang til de oplysninger, du plejer, fordi internettet er nede.
Hvad gør du så?
Du tjekker, om borgeren har vand og mad på lager, men du kan kun finde en halvtom flaske og nogle kiks, der er udløbet.
Er det så dit ansvar at skaffe nye forsyninger?
Rigtig mange af FOAs medlemmer bekymrer sig i øjeblikket over den type spørgsmål, og de oplever ikke, at hverken de eller arbejdspladsen er forberedt på kritiske situationer.
Man kan ikke bruge en mikroovn eller tænde bål ude på altanen, og borgerne har måske hverken vand eller dåsemad på lager
Mona Striib, formand for FOA
For eksempel er det kun omkring halvdelen, der vurderer, at deres arbejdsplads i en vis grad er forberedt på kritiske situationer som for eksempel strømsvigt, IT-nedbrud og svigtende forsyninger.
Det er også blot omkring halvdelen, der i en vis grad føler sig klædt på til at håndtere kritiske situationer, og 37 procent ved ikke, om der er en beredskabsplan på deres arbejdsplads.
Efterlyser national handleplan
Resultaterne er fra en undersøgelse, FOA foretog i sit medlemspanel i sensommeren, hvor i alt 3.326 fra alle sektorer svarede.
Længere nede i artiklen kan du se et udpluk af de kommentarer, medlemmerne af forskellige faggrupper havde i den store undersøgelse om beredskab.
”Det overrasker mig desværre ikke,” siger FOAs formand Mona Striib, efter hun har set tallene.
”Vi har fået rigtig mange bekymrede henvendelser fra vores medlemmer om, hvad de skal gøre, hvis strømmen for eksempel går, og de stadig skal udføre en plejeopgave hos borgerne,” siger hun.
”Nogle borgere får frysebakker leveret. Men man kan ikke bruge en mikroovn eller tænde bål ude på altanen, og borgerne har måske hverken vand eller dåsemad på lager.”
Løsningen – som FOA også presser på for – er en national handleplan, der kan svare på så mange af de uafklarede spørgsmål om beredskab som muligt.
Det vil sige, hvordan man for eksempel overfører myndighedernes anbefaling om at kunne klare sig selv i tre dage, når det handler om sårbare borgere. Men også en bred vifte af andre former for krisehåndtering, mener Mona Striib.
”Indtil nu virker til, at man har ladet det være op til den enkelte kommune eller region at bære ansvaret. Og det virker, som om indstillingen har været, at nu skal vi heller ikke overdramatisere og risikere at gøre borgerne og os selv unødvendigt bange, for der sker jo alligevel ikke noget,” siger hun.
”Men når man så læser om, hvordan det påvirker alting, når de for eksempel er uden strøm i 24 timer i Spanien og Portugal, som det skete her i foråret, så kan man jo se, hvor alvorligt det er.”
'Husk nu vores fagligheder'
Mona Striib siger, at hun har forståelse for, at trusselsbilledet mod Danmark har ændret sig markant og hurtigt de senere år, og at myndighederne naturligvis skal bruge lidt tid på at vurdere og opdatere de overordnede planer.
”Men jeg synes, der er gået for lang tid. Og jeg ved også godt, at det ikke er alt, som vi alle sammen kan få indblik i, fordi vi ikke må pege på alle samfundets sårbarheder,” siger hun.
”Vi må også forlange, at vores medlemmer føler sig trygge i jobbet og er orienteret om noget så simpelt som, hvor man mødes henne, hvis noget sker, og hvad de skal gøre, hvis it-systemerne ikke virker.”
FOA-formanden opfordrer også til, at kommuner, regioner og stat husker FOAs medlemmer, når de sætter de kommende års beredskabsplaner sammen.
”Jeg har faktisk en forventning om, at man vil trække på dem, for de har jo lige præcis styr på, hvad der sker, når man for eksempel ikke har adgang til patientjournaler. Derfor kan de også give et kvalificeret input til, hvilket setup der kan laves,” siger Mona Striib.
”Beredskabsplaner virker bedst, når dem, der skal udføre arbejdet, ikke bare er i stand til at læse sig til noget i en orientering, men faktisk helt ind under huden føler, at det her er jeg en del af, og jeg ved præcis hvorfor.”
Ifølge Fagbladet FOAs oplysninger er der nogle nye generelle nationale anbefalinger på vej fra en arbejdsgruppe under Styrelsen for Samfundssikkerhed.
Anbefalingerne skal hjælpe landets kommuner og regioner med at opdatere deres beredskabsplaner, så de borgere, de og deres medarbejdere har ansvar for, kan sikres bedre i krisesituationer.
Det handler blandt andet om nødstrøm på plejehjem, distribution af mad og vand i hjemmeplejen og adgang til nødvendige oplysninger i it-systemer.
Anbefalingerne vil dog være frivillige.
