Historisk stram: Det skal du vide om årets finanslovsudspil
Finansloven for 2023 bliver stram, siger regeringen selv, og forbundsformand i FOA, Mona Striib, er enig. Hun kalder udspillet for ’lige til øllet’. Vi ridser de relevante punkter i finanslovsudspillet op her.
23. marts 2023
Regeringen sagde det allerede sidste år. Men i år er det faktisk et historisk stramt finanslovsudspil, regeringen netop har præsenteret.
”Inflationen står stadig på et meget højt niveau. Det stiller krav til os som regering om at navigere klogt og sikkert, og som sagt er den allervigtigste opgave ikke at puste til inflationen, men bekæmpe den,” sagde finansminister Nicolai Wammen (S), da han med fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) ved sin side meget forsinket på grund af folketingsvalg – præsenterede finansloven for 2023 i dag og brugte ord som ’ansvarlig’, ’usædvanlig situation’ og ’sikker hånd på rattet’.
”Vi træder på bremsen. Det er baggrunden for, at vi strammer finanspolitikken i år og tager aktivitet ud af økonomien. Det er der brug for. Og det er ansvarligt.”
Kun lige til øllet
Ifølge finansministeren vil det koste 21 milliarder kroner mere årligt at bevare det nuværende velfærdsniveau i fremtiden. Samtidig skal der investeres massivt i forsvar og klima. Det betyder, at den såkaldte forhandlingsreserve, partierne nu skal forhandle om, kun er på 200 millioner.
”Når man skræller de mange millioner og milliarder af, der allerede er fordelt gennem diverse akut- og inflationspakker og Ukraine-fond og meget mere, så står vi tilbage med et finanslovsforslag, der når det gælder vores fælles velfærd, kun lige er til øllet”, mener også Mona Striib, forbundsformand i FOA, som derudover savner en håndtering af udgifterne til inflation og stigende priser i kommuner og regioner.
”Indtil videre har de måttet se langt efter kompensation for stigningen i sidste halvår af 2022. Det betyder at der reelt har været færre penge per borger til service. Og det er stadig uvist, om der vil blive uddelt dummebøder for overskridelsen i regnskaberne. En egentlig kompensation som holder hånden under velfærden, har vi ikke set skyggen af,” advarer Mona Striib.
Vi ridser op, hvad du skal vide om udspillet.
-
1
Uddannelsesløft med 110 procents dagpengesats
Regeringen vil videreføre uddannelsesløftet med 110 % dagpenge i 2. halvår af 2023 (ca. 215 millioner kroner over perioden 2023-2025). Ordningen, der blev afsluttet i december 2022, genindføres den 1. juli 2023. Regeringen ønsker at understøtte ledige i at tage en erhvervsuddannelse inden for et område med mangel på arbejdskraft.
-
2
Inflationshjælp til de hårdest ramte
Med ’Aftale om inflationshjælp’, der blev indgået februar 2023, blev regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier enige om at udmønte 2,4 milliarder kroner til midlertidig og målrettet inflationshjælp. Det betyder blandt andet, at trængte ældre får en ekstra ældrecheck på 5.000 kroner, at økonomisk udsatte børnefamilier får inflationshjælp, at en civilsamfundspulje kan give ekstra hjælp til børn i udsatte familier og borgere i udsatte borgere, et øget fradrag til dagplejere på 68 procent, ekstra tilskud til borgere med høje medicinudgifter.
-
3
Akutplan for sygehusvæsenet
Regeringen og Danske Regioner indgik i februar 2023 en aftale om en Akutplan, hvor der prioriteres samlet 2,0 milliarder kroner til udgangen af 2024. Akutplanen skal bidrage til at stabilisere og styrke sygehusene på den korte bane, robustgøre akutmodtagelserne og nedbringe ventelisterne for ikke-akutte behandlinger og operationer.
Samtidig vil man understøtte robustgørelsen af akutmodtagelserne, bidrage til øget brug af udenlandsk arbejdskraft samt midlertidig afskaffelse af modregning for personer på efterløn i sundhedsvæsenet. Regeringen vil derudover nedsætte en sundhedsstrukturkommission.
-
4
Arbejdsmiljøaftale
Der bliver sat 1,3 milliarder kroner af til en ny arbejdsmiljøaftale. Den skal over de næste fire år skabe ro om Arbejdstilsynet og sikre en effektiv kontrol, der gør op med farligt og nedslidende arbejdsmiljø, herunder nedbringe det historisk høje antal alvorlige arbejdsulykker. -
5
Opkvalificeringspulje til pædagogisk personale
Flere pædagogmedhjælpere skal kunne uddanne sig til pædagoger eller pædagogiske assistenter. Derfor holder regeringen fast i de midler, der blev afsat til en opkvalificeringspulje i forbindelse med Aftale om minimumsnormeringer af 5. december 2020. Konkret drejer det sig om cirka 100 millioner kroner i 2023 og cirka 200 millioner kroner årligt fra 2024-2030. -
6
Foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet
Der bliver prioriteret samlet ca. 950 millioner kroner til en række initiativer på de store velfærdsområder. Initiativerne er målrettet de grupper, som har de største udfordringer i samfundet, herunder psykisk sårbare, mennesker med handicap, ældre og udsatte børn, unge og voksne. For eksempel en styrket indsats til specialiseret behandling på senfølgeområdet, en forlængelse og forbedring af ordningen med socialt frikort samt opfølgning på specialeplanlægningen for den højt specialiserede del af handicapområdet.På ældreområdet er der blandt andet prioriteret et forsøg med åbne brugerbestyrelser på plejehjem og en styrket borgernær ledelse i ældreplejen.
På sundhedsområdet er der prioriteret midler til, at en række vigtige tilbud og indsatser kan fortsættes, herunder specialiseret rehabilitering på Sclerosehospitalerne og rehabiliteringstilbud for patienter med Parkinson.
Endelig er der som led i udmøntningen prioriteret samlet ca. 190 millioner kroner på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet målrettet psykiatrien, bl.a. kompetenceudvikling og kvalitetsløft i socialpsykiatrien etc. Prioriteringerne ses i sammenhæng med Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien.
Her kan du læse hele finanslovudspillet
