Her er tre nedslag i regeringens nye skoleudspil, der kan få betydning for dig
Regeringens skoleudspil kan få betydning for dig som pædagogisk medarbejder i skole og sfo. For eksempel kan udspillet give dig flere timer i klasselokalet sammen med lærerne.
22. marts 2024
33 tiltag skal ændre folkeskolen. Sådan lød budskabet, da regeringen præsenterede sit udspil til en ny folkeskoleaftale, som forventes vedtaget senere i år og som bliver implementeret trinvist i de kommende år. Hvornår er afhængigt af om initiativerne kræver en lovændring eller ej.
For eksempel skal antallet af afgangseksaminer i 9. klasse reduceres, der skal indføres obligatorisk erhvervspraktik, læreplanerne skal slankes og faglige mål skrottes. Samtidig bliver der i aftalen mulighed for, at elever i 8. og 9. klasse kan komme i juniormesterlære, der betyder, at eleverne en til to dage om ugen kan snuse til livet på en arbejdsplads eller en erhvervsskole.
Men der er også dele af udspillet, der kan få betydning for dig som pædagogisk medarbejder i skole og sfo.
Derfor laver Fagbladet FOA her tre nedslag i udspillet, der er relevante for pædagogisk personale.
-
1
Ny timebank
Den understøttende undervisning bliver afskaffet. I stedet bliver de ressourcer flyttet til en så kaldt timebank. Timebanken kan så bruges til indsatser, der styrker kvaliteten i undervisningen i fagene, herunder to-voksenordninger, holddannelse, co-teaching og så videre, og til indsatser, der styrker kvaliteten i fritidstilbud.
Det vil også være muligt at bruge ressourcerne på indsatser og aktiviteter i skolen, som ligger ud over undervisningen i fagene, for eksempel klassens tid og andre trivselsrettede eller pædagogiske aktiviteter. -
2
Kravet om fuld kompetencedækning i indskolingen afskaffes
Målsætningen om fuld kompetencedækning i indskolingen afskaffes. Det betyder, at man ikke skal have en læreruddannelse for at kunne undervise fra 1. til 3. klasse.
Det giver også mulighed for faste voksenteams og nye muligheder for gennemgående pædagogisk personale på tværs af skole og fritidstilbud. -
3
Flere pædagogiske kompetencer tæt på eleverne
Der bliver afsat 155 millioner kroner årligt til, at kommunerne kan opkvalificere lærere og pædagoger blandt andet via den psykologfaglige overbygningsuddannelse. Midlerne skal også kunne bruges til direkte sparring mellem PPR-medarbejdere og lærere og pædagoger for at understøtte skolernes arbejde med inkluderende læringsmiljøer. Desuden skal de bidrage til et lokalt kompetenceløft af det pædagogiske personales specialpædagogiske kompetencer, eksempelvis gennem forløb på professionshøjskolerne og universiteter.
Midlerne skal også kunne bruges til kompetenceudvikling inden for specialpædagogik og klasseledelse samt til at ansætte flere medarbejdere i PPR, herunder blandt andet med en pædagogisk baggrund. Uddannelses- og Forskningsministeriet vil desuden tage initiativ til udvikling og etablering af en psykologfaglig overbygningsuddannelse for lærere og pædagoger.
Der gives desuden yderligere 200 millioner kroner årligt til kompetenceudvikling til pædagogisk personale, de første to år særligt for at prioritere kompetenceudvikling i specialpædagogik.
