FOA-formand: Strid om store bededag øger risiko for konflikt

FOA-formand Mona Striib er bange for, at regeringens planer om at fjerne store bededag har skabt så stor utilfredshed, at det øger risikoen for konflikt i forbindelse med de aktuelle overenskomstforhandlinger. Også selv om det endelige resultat faktisk er godt. Tobias Stidsen

Fire fagforbund er klar til at forhandle alternative forslag til regeringens plan om at erstatte en helligdag med en arbejdsdag. Men tilbuddet er blevet afvist, og det er ifølge FOAs formand komplet uforståeligt.

05. januar 2023

Komplet uforståeligt og direkte dumt.

Det er nogle af de udtryk, som FOAs formand Mona Striib bruger om regeringens plan om at skrotte store bededag og erstatte den med en arbejdsdag.

Planen, som skal bruges til at skaffe flere penge til forsvaret, har mødt stor modstand. Og den voksede torsdag, da regeringen afviste en opfordring, som FOA onsdag afleverede sammen med 3F, HK og Dansk Metal.

Her havde de fire store fagforbund foreslået, at regeringen indkaldte arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger for på den måde at finde andre løsninger til at øge det såkaldte arbejdsudbud og derigennem skaffe flere penge.

Læs også: Ja, politikerne kan fjerne store bededag. Men de kan ikke bestemme prisen på den

Den dårligst tænkelig start

Den fremstrakte hånd tog regeringen altså ikke imod, og den afvisning forstår Mona Striib ikke:

”Da den nye regering trådte til, var budskabet, at der skulle skrues op for trepartsforhandlinger. Nu har den ambition da fået den dårligst tænkelige start. Det er komplet uforståeligt og direkte dumt, at regeringen siger nej til sådan et forslag,” siger Mona Striib og understreger, at ’vi altså gerne vil være med til at finde løsninger’.

Den nye beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bebudet, at lønmodtagerne vil blive ’fuldt kompenseret’, når store bededag – ifølge de foreløbige tanker – afskaffes med virkning fra 2024.

”Den ambition er fuldstændig umulig at indfri. Det mylder af aftaler og ordninger, der skal tages hensyn til, er enormt komplekst, og jeg havde faktisk ikke regnet med, at regeringen mente forslaget alvorligt,” siger Mona Striib og peger på et par konkrete alternativer til at fjerne helligdagen:

”Vi kan øge arbejdsudbuddet – og dermed forbedre økonomien – hvis vi begynder at ansætte folk på fuldtid i stedet for eksempelvis 0, 10 og 20 timers-aftaler. Og vi kan skaffe flere hænder, hvis vi fjerner de barrierer, der forhindrer udlændinge i at tage uddannelse og arbejde. Nogle af dem bliver tilmed sendt hjem. Det er jo helt skørt.”

Læs også: Ny regering: Det vil den med løn, pension og ældreområdet

Øger risikoen for konflikt

Udsigten til at miste en helligdag fylder også meget i de forhandlinger om nye overenskomster på det private arbejdsmarked, der for alvor gik i gang i går. Det forstår Mona Striib godt.

”Selv om parterne lander et godt resultat, er der risiko for, at hele debatten om store bededag øger utilfredsheden og dermed også øger risikoen for en konflikt,” siger hun.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har ikke haft mulighed for at kommentere kritikken fra Mona Striib. Men i et skriftligt svar til den generelle kritik giver hun udtryk for, at hun ikke deler bekymringerne:

”Regeringen er ikke part i de overenskomstforhandlinger, der pågår i den private sektor. Jeg har tillid til, at arbejdsmarkedets parter kan finde hinanden ved forhandlingsbordet, som de har gjort så mange gange tidligere. Også når det var svært,” lyder det skriftlige svar, der slutter således:

”Beskæftigelsesministeriet arbejder nu med en konkret model for, hvordan regeringens forslag kan udmøntes.”