FOA: Flere sygemeldte skal gøre comeback på jobbet

Halvdelen af alle afskedigelser skyldes sygefravær, viser FOAs afskedigelsesstatistik. Det skal der gøres op med, tilkendegav de kongresdelegerede ved den tredje temadebat. Iben Gad

Der skal være plads til medarbejdere, der har brug for særlige vilkår på grund af sygdom, skader og nedslidning. Det var holdningen under en temadebat på FOAs kongres.

Af Gitte Hejberg

10. oktober 2019

For alt for mange FOA-medlemmer er en længerevarende sygemelding starten på en barsk deroute på arbejdsmarkedet. I dag skyldes halvdelen af alle afskedigelser den ansattes sygefravær, viser statistikken over FOAs afskedigelsessager. Det skal der gøres op med, tilkendegav de kongresdelegerede.

På FOAs kongres viste en vejledende sms-afstemning blandt de 593 delegerede, at et flertal på 53 procent mener, at det vigtigste er, at FOA arbejder for at sikre, at sygemeldte medlemmer sikres bedre muligheder for at vende tilbage i arbejde på særlige vilkår. 19 procent mente, at det vigtigste er, at de får bedre muligheder for efter- og videreuddannelse.

”Politikerne har det med at glemme, at mange FOA-medlemmer har hårde fysiske job. Det glemmer FOA ikke,” sagde forbundssekretær Jens Nielsen.

Han henviste til en undersøgelse, om FOA-medlemmernes sundhed fra Statens Institut for Folkesundhed. Den viser, at mere end 25 procent af medlemmerne må tage smertestillende, receptpligtig medicin.

 

Læs også: 4 ud af 10 offentligt ansatte tager piller

”Selv om folk bliver skadede og syge, så vil de gerne yde. Og de kolleger, der ikke er syge, kommer til at knokle ekstra. Hvis det bliver ved på den måde, bliver de selv syge,” sagde han.

 

I job trods rygskade og hjerneblødning

Peter Gadving er et stærkt eksempel på en sygemeldt, der - med FOAs, arbejdspladsens og sundhedsvæsenets hjælp - har kæmpet sig tilbage i job i flere omgange. De første 18 år arbejdede han som elektriker, indtil ryggen sagde stop med en alvorlig diskusprolaps. Så fik han hjælp til at skifte til pedel på en skole. Senere blev han ledende rådhusbetjent på Helsingør Rådhus.

”I 2006 blev jeg ramt af en hjerneblødning, og jeg fik også meningitis. Jeg lå i koma og kunne ingenting. Da jeg igen kom til mig selv, fik jeg mulighed for at vende tilbage til mit arbejde på rådhuset. I starten arbejdede jeg kun to timer om dagen,” fortalte Peter Gadving – og høstede anerkendende klapsalver fra salen.

”Nu er jeg teknisk-service-assistent på rådhuset på fuld tid, og det er jeg fint tilfreds med. Jeg er rigtig glad for, at jeg har fået chancen.”

Svært at lægge forsvarlige vagtplaner

Nogle delegerede mindede om, at for mange kolleger på særlige vilkår på samme arbejdsplads kan være en udfordring, når vagt-kabalen skal lægges. Én af dem var Bjørn Seeberg, der arbejder inden for behandlingspsykiatrien i Nordjylland.
”Hvis for mange kolleger er på særlige vilkår af arbejdsmæssige eller private årsager, kan det være svært at sammensætte en forsvarlig og god bemanding. Det presser både dem, der er raske, og dem, der føler sig nødsaget til at blive raske før tid,” sagde han.
Andre delegerede efterlyste, at kongressens målprogram lægger mere vægt på forebyggelse af skader og sygdom.
”Jeg tror, at en tredjedel af de medlems-henvendelser, som vi får, handler om arbejdsrelaterede skader. Dem hjælper vi med, men for nogle er det for sent. Derfor skal forebyggelsen fylde mere, ligesom det skal i fokus med hensyn til overenskomster, viden, uddannelse og meget andet,” sagde næstformand Mimi Bargejani fra FOA/KLS.