FOA-ansatte mister formue i genetillæg: Grotesk, siger formand
Hvis store bededag bliver en normal arbejdsdag, mister mange offentligt ansatte det genetillæg, de plejer at få for helligdagsarbejde. ”Det er jo derfor, vi er så vrede,” siger FOA-formand, som vil have, at et eventuelt provenu skal indgå i overenskomstforhandlingerne i 2024.
17. februar 2023
40,12 millioner kroner.
Så meget mister FOAs medlemmer, hvis store bededags status som helligdag fjernes.
Det viser nye beregninger fra FOA, der omfatter social- og sundhedspersonale i kommuner og regioner, kommunalt ansatte omsorgsmedhjælpere, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter samt socialpædagoger og pædagogisk personale på døgninstitutioner i genetillæg.
”Det er helt forfærdeligt, og det er jo derfor, vi er så vrede. Det er et direkte indgreb i vores aftalemodel, og det er et sugerør direkte ned i overenskomsterne. Det er fuldstændig grotesk,” siger Mona Striib, formand for FOA.
Men ifølge Finansministeriet ser de tal noget anderledes ud. Ministeriet har spurgt Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, hvor meget de betaler i genetillæg for arbejde på store bededag.
Ifølge KL udgør det cirka 30 millioner kroner i kommunerne, og ifølge Danske Regioner cirka 20 millioner kroner i regionerne.
”Der er dog knyttet betydelig usikkerhed til skønnet,” lyder det fra begge organisationer i svaret til ministeriet.
Men ifølge Mona Striib og FOA holder de tal ikke stik.
”FOA har ikke forsøgt at gøre tallene så slemme som overhovedet muligt. Vi har helt konkret taget tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) og taget udgangspunkt i en KL-optælling over, hvor mange der er på arbejde på store bededag,” siger hun.
Ender pengene fra genetillæg i OK-puljen?
Uanset størrelsen af provenuet vil Mona Striib have, at de penge, der bliver frigivet ved at fjerne helligdagstillægget på store bededag, ender på overenskomstbordet ved forhandlingerne om de offentligt overenskomstaftaler næste år.
”Hvis store bededag bliver fjernet som helligdag, så bliver der jo ikke givet helligdagstillæg, men så skal de penge da bruges på noget andet ved forhandlingerne,” siger hun.
Det er dog ikke helt let at få svar på, om et provenu eventuelt vil ende på overenskomstbordet. Adspurgt om netop det af henholdsvis erhvervsordfører og finansordfører fra Enhedslisten, Victoria Velasquez og Pelle Dragsted, lyder det fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen:
”Med lovforslag bliver store bededag en almindelig arbejdsdag – og det gør den for alle. Det kommer til at betyde, at der er nogen, der ikke længere får et tillæg for at arbejde på store bededag. Der vil gælde løn- og arbejdsvilkår som for almindelige arbejdsdage. Det vil være en almindelig arbejdsdag for alle. Der vil være forskellige konsekvenser for forskellige faggrupper. Men det er regeringens vurdering, at den model, som vi har præsenteret, er den mest balancerede i de mange hensyn, som der skal tages højde for,” skriver hun i et svar.
Også finansminister Nicolai Wammen afviser at svare på spørgsmål om genetillæg.
”Det er sådan, at vi kommer til at forhandle overenskomster på det offentlige område på et senere tidspunkt. Og vi går ikke ind fra statens side og siger, hvordan de skal ende. Det vil være en helt almindelig forhandling. Og derfor bliver det ikke her, at vi går ind i forhandlinger om offentlige overenskomster,” siger han til DR.
Kender ministeren ikke sit eget lovforslag?
Det svar fra finansministeren giver formand for FOA Mona Striib ikke meget for.
”Når man hører en finansminister stå og sige, at han ikke har tænkt sig at blande sig i forhandlingerne, så må man bare spørge: Er han ikke engang vidende om, hvad det er for et lovforslag, regeringen har fremsat? De har jo allerede blandet sig,” siger Mona Striib.
I næste uge har FOA foretræde for Beskæftigelsesudvalget i Folketinget, og her har FOA-formanden især et konkret spørgsmål, hun vil have svar på:
”Vi skal helt konkret have afklaret, om vi har garanti for, at vi har midlerne på vores overenskomstbord, så vi kan forhandle om provenuet,” siger hun.