Eksperter er enige: Skattelettelser giver ikke lønstigninger
De borgerlige partier vil give offentligt ansatte lønforhøjelser gennem skattelettelser. Men den model skaber kun øget ulighed, siger analytiker. Og den sikrer slet ikke flere penge til særlige grupper.
18. oktober 2022
Pernille Vermund, Alex Vanopslagh, Søren Pape og Jakob Ellemann-Jensen mener det sikkert godt, når de under valgkampen erklærer sig enige i, at sosu-ansatte og sygeplejersker skal have mere i løn.
Men de fire partilederes opbakning til et af valgets centrale spørgsmål blegner, når de skal motivere deres støtte til de faggrupper, der tales om.
Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Venstre og Konservative siger nemlig alle, at lønforhøjelserne skal ske gennem skattelettelser. Og den tilføjelse er vigtig. Reelt betyder det, at ingen af de fire vil tilgodese sosu-ansatte og sygeplejersker lige så meget som personer med højere indkomster.
Eller som Michael Svarer, professor i økonomi og tidligere overvismand, formulerer det over for Fagbladet FOA.
”Generelle skattelettelser er ikke målrettet specifikke grupper og giver heller ikke højere løn. De giver bare større rådighedsbeløb. Men hvis man afsætter en milliard kroner og bestemmer, at pengene skal målrettes eksempelvis sygeplejersker og sosu-ansatte, er det selvfølgelig også de to grupper, der får mest gavn af dem.”
Uligheden vil vokse
Venstre, Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance er alle klar til at give skattelettelser ved at sænke bunden, som det hedder på skattedansk.
Ud over at den model ikke giver særlige fordele til sosu-ansatte og sygeplejersker – eller andre offentligt ansatte – betyder den også, at der bliver endnu større forskel på rig og fattig i Danmark. Det viser en beregning, som Tænketanken Cevea har lavet for Fagbladet FOA.
”Selv om man sænker fra bunden, vil skattelettelser i stort set alle tilfælde betyde øget ulighed,” siger Ask Lund Jakobsen, der er senioranalytiker i Cevea.
”Uanset om du forhøjer beskæftigelsesfradraget eller jobfradraget eller reducerer bundskatten, vil uligheden vokse. En forhøjelse af personfradraget er den eneste model, der kommer alle til gavn og måske endda ligefrem øger ligheden,” tilføjer han og peger på, at gevinsten ved en forhøjelse af personfradraget umiddelbart er ret begrænset:
”Hvis man samlet forhøjer personfradraget med 5 milliarder kr., vil det give hver enkelt skatteborger en nettogevinst på 1.100 kr. om året. Det koster altså 5 milliarder kr. at give alle knap 100 kr. mere om måneden,” siger Ask Lund Jakobsen med henvisning til Skatteøkonomisk Redegørelse 2021 og beregninger, Cevea har lavet.
Det koster skattelettelser
Beskæftigelsesfradrag
En forhøjelse af beskæftigelsesfradraget øger uligheden mellem personer i arbejde og personer uden for arbejdsmarkedet som eksempelvis personer på førtidspension, kontanthjælp, dagpenge og pension. Beskæftigelsesfradraget er nemlig et fradrag, der automatisk gives til alle i arbejde og beregnes ud fra den årlige indkomst. Fradraget kan være op til 43.500 kroner.
Jobfradrag
En forhøjelse af jobfradraget vil også øge uligheden mellem personer i arbejde og personer uden for arbejdsmarkedet. Jobfradraget er et fradrag på op til 2.700 kroner, der gives til alle, der er i arbejde og har en årsindkomst på mere end 202.700 kroner og mindre end 262.700 kroner. Skattefordelen beregnes kun ud af den del af indkomsten, der ligger i dette interval.
Bundskatten
En reduktion af bundskatten vil komme alle til gavn, men også her er der tale om at øge den generelle ulighed. Og så er det meget dyrt at sænke bundskatten, som det fremgår af nedenstående eksempel. Eksemplet tager afsæt i, at man samlet vil reducere bundskatten med 5 milliarder kroner, hvilket betyder, at bundskatten kan reduceres med 0,39 procentpoint. Bundskatten beregnes af al den indkomst, der ligger ud over personfradraget:
- En reduktion af bundskatten på 0,39 procentpoint giver en lønmodtager med en årlig indkomst på 300.000 kr. en årlig samlet skattelettelse på 900 kr. (efter skat).
- En reduktion af bundskatten på 0,39 procentpoint giver en lønmodtager med en årlig indkomst på 500.000 kr. en årlig samlet skattelettelse på 1.600 kr. (efter skat).
- En reduktion af bundskatten på 0,39 procentpoint giver en lønmodtager med en årlig indkomst på 700.000 kr. en årlig samlet skattelettelse på 2.300 kr. (efter skat).
Personfradraget
En forhøjelse af personfradraget vil komme alle til gavn. Og det vil samtidig være den eneste af de nævnte skattelettelser, der ligefrem øger ligheden. Personfradraget er nemlig det bundfradrag, alle danskere har – uanset tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis man forhøjer fradraget med samlet 5 milliarder kroner, vil det som udgangspunkt give alle den samme gevinst på op mod 100 kroner mere om måneden. Da beløbet udgør en mindre del af de høje indkomster, vil forhøjelsen af personfradraget reelt reducere uligheden.
Kilde: Cevea og Skatteøkonomisk Redegørelse 2021
Note: Alle beregninger er lavet med afsæt i gini-koefficienten, der anvendes til at måle graden af ulighed
Venter på komitéen
Spørgsmålet om social- og sundhedshjælpernes, social- og sundhedsassistenternes og sygeplejerskernes lønniveau står højt på dagsordenen i valgkampen, fordi både ældre- og sygehussektoren skriger på arbejdskraft, og bedre løn bruges som et af argumenterne for både at tiltrække og fastholde flere medarbejdere.
Det var statsminister Mette Frederiksen, der tidligere på året åbnede døren for højere løn til særlige grupper af offentligt ansatte. Uden at sætte navn på de pågældende grupper. Og hun har senest varslet, at Socialdemokratiet inden valget 1. november præsenterer nogle principper for, hvordan det skal ske – uden at støde sammen med, at det er arbejdsmarkedets parter, der aftaler løn og arbejdsvilkår ved overenskomstforhandlingerne.
Samtidig venter mange også på lønstrukturkomitéens anbefalinger. Komitéen blev nedsat efter sygeplejerskernes strejke i 2021 for at analysere, hvordan lønnen har udviklet sig for de typiske kvindefag inden for den offentlige sektor – og for at komme med bud på eventuelle løsninger. Anbefalinger har været planlagt til offentliggørelse omkring 1. december, men det tidspunkt ændrer sig sandsynligvis, fordi komitéens arbejde er sat på pause under valgkampen.
Husk også de lavtlønnede
I FOA er forbundsformand Mona Striib, der selv sidder med i Lønstrukturkomitéen, meget opmærksom på, hvordan de enkelte partier udtrykker sig, når de taler om lønforhøjelser til offentligt ansatte.
”Man skal virkeligt lytte efter, hvad de rent faktisk siger. De skattelettelser, de taler om, vil ikke alene øge uligheden. De vil også give færre penge til at løse de mange opgaver, der venter i et samfund med flere børn og flere ældre. De lægger op til store besparelser i den offentlige sektor,” fastslår Mona Striib, som er spændt på at se de principper, som statsministeren har stillet i udsigt inden valget:
”Det er ikke afgørende, at de handler om særlige faggrupper. Det vigtige er, at de handler om, hvordan vi skaber bedre ligeløn. Og så har vi i FOA også voldsomt fokus på de lavtlønnede. Det er også vigtigt, at deres vilkår forbedres.”
Det kan lade sig gøre
I Cevea har senioranalytiker Ask Lund Jakobsen et bud på, hvordan skattelettelser kan være et redskab til at give folk flere penge mellem hænderne uden at øge uligheden:
”Det kræver, at man kombinerer forskellige skatter og eksempelvis sænker bundskatten og finansierer det med en højere ejendomsværdiskat. Det vil samlet set reducere uligheden og samtidig sidestille boliginvesteringer med andre investeringer,” siger han på baggrund af Ceveas beregninger.
Danmarksdemokraternes Inger Støjberg har tilkendegivet, at hun støtter lønforhøjelser til sosu-ansatte og sygeplejersker. Men partiet har de seneste fem dage undladt at besvare Fagbladet FOAs spørgsmål om hvilken model, partiet foretrækker.
Bag ordet
Skattelettelser
At skattelettelser er ensbetydende med øget ulighed, bekræftede Lars Løkke Rasmussen, da han som statsminister i 2010 forklarede regeringens skattepolitik således:
”Så har vi altså valgt at lave et system, hvor man skal aflevere lidt mindre, end man gjorde før. Det fører selvfølgelig til, at dem, der tjener mere og afleverer meget, ja de afleverer så mere mindre end dem, der tjener lidt mindre og afleverer mindre, men altså afleverer mindre mindre.”
