Efter 100 dage med ældreloven: Sådan går implementeringen

Ældreloven erstattede Serviceloven d. 1. juli 2025 og har dermed haft nok levetid til, at en mellemstatus gøres op. Colourbox

1. juli 2025 trådte ældreloven i kraft. Her 100 dage senere gør Fagbladet FOA status på, hvad den har betydet for medarbejderne, og hvordan det går med at implementere den.

i dag kl. 10.26

Ældreloven fylder hundrede dage i dag. Men hvad har den betydet for dem, der arbejder under dens bestemmelser til hverdag?

”I virkeligheden er det de samme ting, der nu bare er lagt under ét emne, der hedder ’helhedspleje’,” fortæller 42-årige Karina Andersen, der arbejder som social- og sundhedsassistent i Aarhus Kommunes hjemmepleje.

”Vi får så bare den frihed, at vi i teamet kan fordele alle ydelser og alt tid i forhold til borgerens ønsker, behov, vaner og rutiner. Så det er samarbejdet med borgeren, der nu er i fokus."

"Borgerens stemme kommer meget mere frem nu. Før – under serviceloven – var det enkeltydelser, der blev kastet ud. Nu er det hele i én pakke, hvor vi i teamet så tilrettelægger det i fællesskab,” siger hun. 

Glade borgere og glad personale

De mindre teams er en af grundstenene til, at personalet kan rykke borgerne, mener Karina Andersen. Og den forudsigelighed, det giver borgerne, gør det nemmere at komme ind på livet af dem.

”Vi følger jo med i hinandens liv. Vi kender deres vaner og rutiner, men samtidig kommer de jo også ind i vores liv. De vil tit gerne vide, hvordan vores weekend har været, og hvordan den barnedåb, vi havde talt om, nu gik,” siger hun.

Jeg er nået frem til, at jeg ikke kan redde verden. Men jeg kan redde nogens verden.

Karina Andersen, social- og sundhedsassistent

”Det gør absolut mig gladere at gå på arbejde."

"Det skaber en større arbejdsglæde både for mine kolleger og mig selv. På et professionelt plan knytter vi jo nogle bånd og bekymrer os om dem. De er ikke bare borgere – de har et navn og en historie. Og på samme måde ser de ikke bare mig som social- og sundhedsassistent – de ser mig som Karina.”

Ting tager tid

I Aarhus Kommune går implementeringen af ældreloven fremad. Indtil nu viser tal fra kommunen, at godt 1200 af de 6600 borgere, der modtager hjælp i hjemmet, visiteres efter ældreloven.

Det skal dog nævnes, at de i Aarhus Kommune allerede den 1. juni 2021 begyndte at arbejde i små tværfaglige teams. De har derfor haft et lille forspring i implementeringen af ældreloven.

Sådan går implementeringen af loven

Mediet Seniormonitor har i en rundspørge til landets udvalgsforpersoner spurgt, hvordan det går med implementeringen af ældreloven. 49 ud af 52 har svaret, at det går ’godt’ eller ’meget godt’. Dermed er det altså kun i tre ud af de 52 kommuner, som har svaret, hvor det går ’ikke så godt’. 

Og det går den rigtige vej, lyder det fra Tanja Nielsen, der er formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.

”Implementeringen er i fuld gang derude. Nogle har været i gang i fire år, og de har selvfølgelig langt nemmere ved at træde ind på den scene, der hedder den nye ældrelov. Andre er først begyndt i år fra den 1. juli. Og det viser sig, at omstillingen er en længere proces, end man havde regnet med. Så der går længere tid, før vi får fuldt udbytte af ældreloven,” forklarer hun.

Sektorformanden understreger, at sådan en lov ikke bare kan indfases over natten.

”Det er en stor kulturforandring, der skal ske på hele ældreområdet. Vi skal have respekt for, at ting tager tid, når det er så stor en forandringsproces. Med det sagt kan jeg ikke præcisere nok, at hvis implementeringen skal blive en succes, skal medarbejderne med i inddragelse af hele processen. Loven er lavet, så det er allerede, når kommunerne skal finde ud af, hvordan de vil gøre det, at medarbejderrepræsentanterne skal være med,” siger hun.

Ældreloven forventes fuldt implementeret den 1. juli 2027. Herunder kan du få et overblik over de vigtigste elementer i den nye lov:

1

Faste teams

Rigtig mange kommuner er allerede i gang, men med ældrereformen er der afsat midler til at udbrede faste, tværfalige teams i ældreplejen. Målet er at skabe kontinuitet for borgerne og forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne. Med ældreloven indføres også borgernær visitation, hvor behovet for hjælp vurderes sammen med borgeren og teamet.

2

Helhedspleje

Helhedspleje betyder, at hjælpen og plejen til borgeren skal tilbydes som et forløb, der tilpasses efter borgerens behov. Det skal ske i dialog mellem medarbejderen, den ældre og de pårørende. Helhedspleje betyder også, at både offentlige og private leverandører skal have det samlede ansvar – både praktisk hjælp, personlig pleje, genoptræning, rehabilitering og forebyggende indsatser.

3

Tættere samarbejde med pårørende

Pårørende skal i højere grad ses som en ressource i forhold til at afklare den ældes behov og ønsker. Der bliver udarbejdet vejledninger til medarbejdere og ledere for god praksis i inddragelse og samarbejde med pårørende.

4

Færre og mere enkle tilsyn

Et nyt tilsyn skal erstatte de 98 kommunale ældretilsyn. Tilsynet vil være målrettet steder, hvor der er risiko for udfordringer med kvaliteten. Tilsynet skal være et værktøj for ledere og medarbejdere. Det skal skabe åbenhed og fokusere på tegn på forråelse og omsorgstræthed. Med loven bliver der indført ”samtilsyn”, så plejecentrene undgår at få modstridende krav fra forskellige tilsyn.

5

Velfærdsteknologi

Et afgørende element i fremtidens ældrepleje er velfærdsteknologi. Med loven kommer en national strategi for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen.

6

Mindre dokumentation, færre krav, bedre brug af faglighed

En række krav til kommunerne afskaffes. For eksempel kravet om årligt fastsatte kvalitetsstandarder, krav om værdighedspolitikker, krav om tilsynspolitikker. Medarbejderne i ældreplejen skal have bedre mulighed for at bruge deres faglighed og uddannelse. De skal bruge mindre tid på unødig dokumentation og kontrol og mere tid på borgernær omsorg, nærvær pleje og praktisk bistand.

7

Lokalplejehjem

Fra den 1. januar i år har det været muligt for kommunerne at etablere en ny type plejehjem: lokalplejehjem. De skal styres af selvstændige bestyrelser, som består at repræsentanter fra lokalmiljøet og det lokale erhvervsliv. På lokalplejehjemmene skal det være muligt for borgerne at få tilkøbsydelser.

8

Flere penge til området

Med ældrereformen tilføres yderligere en milliard kroner til ældreområdet, når aftalen er fuldt indfaset i 2027 Midlerne skal gå til faglig udvikling, bedre normeringer og understøttelse af den nye organisering.


Fagbladet anbefaler