Dorthe synes fødevarechecken rammer forbi: ”Jeg ser enlige mødre knokle, alligevel får de kun halvdelen”

”Latterligt”, ”til grin” og ”det dummeste, jeg længe har set”.

Det er ikke en mild medfart, nyheden om fødevarechecken har fået efter at den blev lanceret i sidste uge. Ifølge regeringen og støttepartierne skal checken falde på ”et tørt sted”, nemlig i lommen på dem, der i ”særlig grad er ramt af højere fødevarepriser”.

Problemet er bare, at det gør den ikke, lyder dommen på blandt andet Fagbladet FOAs Facebook-profil.

Her skriver en, at de har glemt dem, der får elevløn. En anden fortæller, at hun ikke får noget, selv om hun forsørger sine to børn, da de er over 18 og får SU. Og en tredje, at han føler sig fattig som fultidsarbejdende social- og sundhedsansat uden børn. Samtidig kan Jyllands-Posten afsløre, at 30,4 procent – eller 660.000 fødevarechecks - vil gå til den halvdel af befolkningen, der tjener mest.

En af kritikerne er Dorthe Emborg, der er social- og sundhedsassistent på et kortidscenter. 

”Fordelingen er helt skæv,” siger hun til Fagbladet FOA, da hun bliver bedt om at uddybe sin Facebook-kommentar om checken, der i maj og juni måned bliver delt ud til cirka to millioner danskere.

Du kan læse mere her, hvem, der får del af den og hvor meget, du kan regne med at få. 

Enlige mødre kæmper

Hvordan kan det være, at ægtepar, hvor den ene ægtefælle tjener under 498.200 kroner, og den anden har en millionhyre kan få den, spørger hun.

”Og hvorfor skal familier, hvor begge tjener under grænsen have dobbelt så meget som den enlige mor? Det giver ingen mening.”

Dorthe Emborg er ikke selv berettiget til fødevarechecken, da hun ikke længere har børn under 18. Hun synes heller ikke, at hun har brug for den. Men hun kender det med at sidde stramt i det fra dengang, børnene var små.

”Jeg ser mine kolleger, som er enlige mødre og virkelig kæmper. De arbejder røven ud af bukserne. Hvorfor skal de kun have halvdelen af det, de kunne få, hvis de var et par? Udgifterne bliver jo ikke færre af, at man er alene. Jeg synes, det er helt hen i hegnet,” siger Dorthe Emborg.

En strøm af udgifter

Der er transporten til og fra arbejdet, som godt kan være lang, hvis man som hun og hendes kolleger gør, lever på landet. Fødevarepriserne, som ikke ligefrem er faldet igennem de seneste par år, og den konstante strøm af tøj til årstiderne, man har brug for som børnefamilie.

”Det er som at tisse i bukserne med de 2.500 kroner, de enlige mødre kan få. Hvad med at lave en ordentlig løsning, der rammer de lavtlønnede og de enlige, noget der giver en langsigtet varme,” siger hun og peger på, at hun ikke tror, at politikerne forstår den situation, nogle borgere står i.

”Det må jo handle om, at politikerne, som har besluttet det, ikke ved, hvordan det er at vende hver en femøre. De ved ikke, at det kan blive et problem, når ens barn skal have nye sandaler. ”

Hjælper svigerfaren

Hun føler sig heldig, at hun og hendes mand har mulighed for at hjælpe hendes svigerfar med økonomien, så de sikrer, at han får noget ordentligt at spise, og at bilen bliver tanket op. Men hun ser mange ældre gennem sit arbejde, der ikke er så privilegerede.

”Jeg ser igen og igen ældre, der fravælger at købe den medicin, de har brug for, fordi de ikke har råd. Mange må vælge mellem basale fornødenheder, fordi der ikke er råd til det hele. Det er ikke værdigt. Her varmer 2.500 kroner i et sekund, og så er det koldt igen.”

Dorthe Emborg mener, at checken er hastet igennem. Noget, hun synes er både synd og skam, for de lavest lønnede har brug for en håndsrækning, og derfor mener hun, at politikerne burde give sig tid til at finde den rigtige løsning. I stedet for at ramme familier som Frederikke Rasmussens. Hun er stået frem i medierne, fordi hun ikke forstår, hvorfor hun skal have checken, når hun og hendes mand kører ny bil og har råd til slagterbøffer. 

Kritikken har fået skatteministeren til at melde ud, at man skal have lov til at takke nej til checken.

”Den kunne have hjulpet, men det gør den desværre ikke denne gang,” siger Dorthe Emborg.