Din løn og dine vilkår forhandles lige nu: Her er ordene, du skal kende

Overenskomstresultatet - eller ok- resultatet - er den samlede aftale, parterne når frem til. Den indeholder blandt andet løn, pension, arbejdstid og tillæg. Resultatet sendes til urafstemning blandt medlemmerne.

Forhandlingsfællesskabet, der består af 50 medlemsorganisationer, forhandler overenskomster for cirka 600.000 ansatte i kommuner og regioner.  Formålet er at stå sammen for at sikre størst mulig indflydelse på løn- og arbejdsvilkår.

På det offentlige arbejdsmarked indgår lønmodtagernes forhandlingsorganisationer tre generelle forlig med arbejdsgiverne: Et generelt forlig på henholdsvis det statslige, regionale og kommunale område.

Forligene fastsætter generelle lønstigninger, som alle får del i, samt en række andre generelle forhold, for eksempel om barsel og ferie. De generelle forlig fastlægger også, hvor mange penge der er til forhandling på de enkelte overenskomster

Den økonomiske ramme angiver, hvad der er at forhandle om og fordele ud fra. Her skal der ud over løn også fordeles midler til eksempelvis ferie, tillæg, arbejdstid, barsel med mere.

Trepartsforhandlinger er forhandlinger mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne.

De bruges, når der skal findes løsninger på større udfordringer på arbejdsmarkedet, som mangel på arbejdskraft, pension eller integration. For eksempel blev der ved trepartsaftale bestemt at fordele ekstra 6,8 milliarder kroner i lønløft til udvalgte faggrupper. De penge blev blandt andet fordelt som en del af OK24.

Trepartsforhandlinger supplerer den danske model, hvor arbejdsgiverne leder og fordeler arbejdet, mens fagforeningerne forhandler løn- og arbejdsvilkår.

I en overenskomst på det offentlige område betyder skævdeling, at man ikke giver den samme lønstigning til alle. I stedet bliver en del af pengene i forliget målrettet lønstigninger til bestemte faggrupper. For eksempel soldaterne, der under forliget på statens område ved OK26, fik en ekstraordinær lønstigning på 275 millioner kroner, der altså blev taget af den samlede lønramme.

Betyder den måde, en aftale bliver ført ud i livet. Hvis der eksempelvis aftales tre procent i lønramme, kaldes måden de fordeles på, for udmøntning. Det kan ske som generelle stigninger, puljer eller lokale forhandlinger. Aftalen er altså rammen, hvor udmøntningen er den konkrete fordeling.

Sammenkædning er en mulighed for at sammenkæde forhandlinger fra flere forskellige brancher og fagforbund til ét samlet mæglingsforslag. Det er blevet mødt af kritik, at de mindre forbund på den måde kan blive tvunget til at acceptere en overenskomst, de stemmer imod.

Når der er indgået en ny overenskomst, skal den til afstemning blandt de medlemmer, overenskomsten omfatter. Ved de offentlige overenskomster sættes resultatet samlet til afstemning blandt FOAs medlemmer ansat i henholdsvis stat, regioner og kommuner Det er vigtigt, at man som medlem bruger sin stemmeret til at vise, om man bakker op om resultatet eller ønsker at det forkastes

Forligsinstitutionen – eller forligsen – skal hjælpe arbejdsmarkedets parter med at indgå overenskomster og afslutte eventuelle arbejdsretslige konflikter. Hvis forhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter bryder sammen under en overenskomstforhandling, kan Forligsinstitutionen træde ind.

Hvis forligsmanden skønner, at der er behov for, at han eller hun indtræder i sagen – eller parterne beder om det, indkaldes parterne til et møde i Forligsinstitutionen. Forligsmanden kan altså samle parterne, udsætte konflikt eller fremsætte mæglingsforslag, hvis parterne ønsker det. Forligsmanden kan i sidste ende også gennemtvinge et forslag, der kan sættes til afstemning, når parterne ikke er blevet enige.

Hvis overenskomstforhandlingerne bryder sammen eller medlemmerne forkaster forhandlingsresultatet, kommer der konflikt i form af strejke eller lockout. Det er fagforbundene naturligvis forberedt på kan ske, og de har en plan over, hvilke arbejdspladser der udtages til at gå i konflikt

Senest tre måneder inden en overenskomst udløber, opsiges den af parterne til genforhandling.

Samtidig kan parterne udsende varsel om strejke og lockout.

På det offentlige område sendes et konfliktvarsel typisk fire uger før overenskomsterne udløber.

Som medlem af FOA går en del af dit kontingent til den fælles konfliktkasse. Den sikrer, at du modtager konfliktstøtte, hvis forhandlingerne ender i strejke eller lockout.

Hvis der udbryder konflikt, opretholdes et nødberedskab, hvor det er nødvendigt. Nødberedskabet gælder de livsvigtige opgaver, som stadig skal udføres, hvis der kommer strejke eller lockout. Det er eksempelvis pleje af syge og ældre, beredskab og lignende.

I Danmark skal politikerne overlade overenskomstforhandlingerne til arbejdsmarkedets parter. Men opstår der konflikt uden udsigt til en løsning, har politikerne mulighed for at standse konflikten med lov.

Det skal sikres, at lønudviklingen på det offentlige og på det private arbejdsmarked følges nogenlunde ad. Det sørger reguleringsordningen i dag for - eller rettere de tre reguleringsordninger for staten, kommunerne og regionerne.