Din løn og dine vilkår forhandles lige nu: Her er ordene, du skal kende

Først til det vigtigste, som er den samlede aftale, parterne når frem til. Den indeholder blandt andet din løn, pension, arbejdstid og tillæg. Når aftalen er på plads, sendes resultatet til afstemning blandt dig og dine kollegaer, der er medlem af FOA.

Forhandlingsfællesskabet er kort sagt dem, der sidder rundt om bordet og forhandler. Fællesskabet består af 50 medlemsorganisationer med i alt 565.000 medlemmer, som er ansat i kommuner og regioner. Formålet er at stå sammen for at sikre størst mulig indflydelse på din løn- og arbejdsvilkår.

På det offentlige arbejdsmarked indgår lønmodtagernes forhandlingsorganisationer tre generelle forlig med arbejdsgiverne: ét på det statslige, ét på det regionale og ét på det kommunale område.

Forligene fastsætter generelle lønstigninger, som alle får del i, samt en række andre forhold – for eksempel barsel og ferie. De generelle forlig fastlægger også, hvor mange penge der er til forhandling på de enkelte overenskomster.

Den økonomiske ramme angiver, hvad der er at forhandle om og fordele. Ud over løn skal der også afsættes midler til for eksempel ferie, tillæg, arbejdstid og barsel.

Sammenkædning er en mulighed for at samle forhandlinger fra flere brancher og fagforbund i ét samlet mæglingsforslag. Det kan være en fordel for mindre fagforbund, fordi de bliver samlet op i fællesskabet og kan få del i forbedringer, som de større forbund har forhandlet.

Udmøntning betyder den måde, en aftale føres ud i livet på. Hvis der eksempelvis aftales en lønramme på 3 procent, kaldes måden, pengene fordeles på, for udmøntning.

Det kan ske som generelle stigninger, puljer eller lokale forhandlinger. Aftalen er rammen – udmøntningen er den konkrete fordeling.

Forligsinstitutionen – eller forligsen – skal hjælpe arbejdsmarkedets parter med at indgå overenskomster og afslutte eventuelle konflikter. Hvis forhandlingerne bryder sammen under en overenskomstforhandling, kan Forligsinstitutionen træde ind.

Når der er indgået en ny overenskomst, skal den til afstemning blandt de medlemmer, overenskomsten omfatter.

Ved de offentlige overenskomster sendes det samlede resultat til afstemning blandt FOAs medlemmer, som er ansat i stat, regioner og kommuner.

Som medlem er det vigtigt at bruge sin stemmeret og tage stilling til, om man bakker op om resultatet eller ønsker, at det forkastes.

Ved en offentlig overenskomst betyder skævdeling, at lønstigningerne ikke fordeles ens til alle. En del af midlerne målrettes bestemte faggrupper.

For eksempel fik soldaterne ved forliget på statens område ved OK26 en ekstraordinær lønstigning på 275 millioner kroner, som blev taget af den samlede lønramme.

Hvis forligsmanden vurderer, at der er behov for det – eller parterne beder om det – indkaldes parterne til møde i Forligsinstitutionen. Forligsmanden kan samle parterne, udsætte en konflikt eller fremsætte et mæglingsforslag.

I sidste ende kan forligsmanden også fremsætte et forslag, der sendes til afstemning, selv om parterne ikke er blevet enige.

En overenskomst kan genforhandles før udløb, hvis parterne er enige om det. Det sker sjældent. Det kan for eksempel ske ved ekstraordinære økonomiske forhold eller større politiske aftaler.

Hvis overenskomstforhandlingerne bryder sammen, eller medlemmerne forkaster forhandlingsresultatet, kan der opstå konflikt i form af strejke eller lockout. Så træder konfliktberedskabet i kraft.

Der er på forhånd lavet en plan for, hvordan en konflikt skal gennemføres, og hvordan medlemmerne skal organiseres og støttes.

Nødberedskabet gælder de livsvigtige opgaver, som stadig skal udføres under en strejke eller lockout – for eksempel pleje af syge og ældre samt beredskab.

Som medlem af FOA går en del af dit kontingent til den fælles konfliktkasse. Den sikrer, at du modtager konfliktstøtte, hvis forhandlingerne ender i strejke eller lockout.

Senest tre måneder inden en overenskomst udløber, opsiges den af parterne til genforhandling.

Samtidig kan parterne varsle strejke eller lockout.

På det offentlige område sendes et konfliktvarsel typisk fire uger før overenskomsterne udløber.

I Danmark overlades overenskomstforhandlingerne som udgangspunkt til arbejdsmarkedets parter. Men opstår der en konflikt uden udsigt til løsning, kan politikerne gribe ind med lov og standse konflikten.

Lønningerne på det private og det offentlige arbejdsmarked skal følges ad.

Det skal sikres, at de offentligt ansatte også får lønstigninger, når det går godt på det private arbejdsmarked. Det sker via reguleringsordningen – eller rettere de tre reguleringsordninger for staten, kommunerne og regionerne.

Trepartsforhandlinger er forhandlinger mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne.

De bruges, når der skal findes løsninger på større udfordringer på arbejdsmarkedet, som mangel på arbejdskraft, pension eller integration. Ved en trepartsaftale blev der for eksempel afsat 6,8 milliarder kroner til lønløft til udvalgte faggrupper. De penge blev blandt andet fordelt som en del af OK24.

Trepartsforhandlinger supplerer den danske model, hvor arbejdsgiverne leder og fordeler arbejdet, mens fagforeningerne forhandler løn- og arbejdsvilkår.