Der bruges færre penge på ældre over 80 år end tidligere: Se hvor meget din kommune afsætter

Ældre borgere kan få hjemmehjælp, hjælpemidler eller plads på et plejehjem, når behovet er der. Men hvor mange penge kommunerne afsætter til pleje og omsorg, varierer meget.

En gennemgang af kommunernes regnskaber fra 2019 til 2024, som FOA har lavet, viser store forskelle. I København blev der i 2024 i gennemsnit brugt 291.722 kroner pr. borger over 80 år. I Hørsholm var beløbet 139.515 kroner.

I alt ligger 68 kommuner under landsgennemsnittet for 2024, som er 175.298 kroner pr. borger over 80 år.

Gennemgangen viser også, at der generelt er blevet brugt færre penge på ældreområdet i forhold til antallet af 80+ årige borgere.

I 2019 lød udgiften i gennemsnit på 195.338 kroner pr. 80+ årig borger. Det svarer til et fald på omkring 20.000 kroner frem mod 2024.

”Kommunerne har de sidste fem år modtaget flere penge til serviceområderne – herunder ældreområdet. Fra 2018 til 2024 har kommunerne brugt omkring fem milliarder mere på ældreområdet. Men selvom kommunerne samlet bruger flere penge til ældreområdet, så er der samtidig blevet flere ældre, som har brug for hjælp. Det vil sige, at der bliver brugt færre penge pr. ældre,” forklarer Kurt Houlberg, der er forskningsprofessor i VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, red.).

Et wake-up call

Ifølge FOA’s sektorformand for Social- og Sundhedssektoren, Tanja Nielsen, kan faldet i udgifter pr. ældre borger skyldes, at kommunerne ikke prioriterer de ældre og plejepersonalet nok.

”Når man ved, at regeringen i en årrække har afsat penge nok til, at kommunerne kan følge med i befolkningsudviklingen, så ser det ud som om, at visse kommuner har været ude og svinge sparekniven over en meget svag gruppe,” fortæller hun og tilføjer:

”Jeg håber, at det her er et wake-up call for nogle af de kommuner, der hænger lidt i bremsen. Det er ikke i orden, at der er så meget forskel på kvaliteten af plejen mellem kommuner, der i øvrigt er sammenlignelige."

Kortlægningen viser eksempelvis, at hvor Hørsholm kommune bruger 139.515 kroner pr. ældre, så er tallet i Gentofte kommune 195.617 kroner. Det er en forskel på mere end 56.000 kroner højere pr. ældre.

Effektivisering og nye løsninger 

Ifølge Kurt Houlberg er der ikke ét enkelt svar på, hvorfor udgifterne pr. ældre falder.

”Der er ikke et entydigt svar på hvorfor. En årsag kan være, at ældre er blevet sundere, og at kommunerne er blevet bedre til at lave det, man kalder en rehabiliterende indsats, så ældre i højere grad kan klare sig selv i eget hjem,” siger han.

”En anden årsag kan være, at kommunernes økonomi er presset, også af stigende udgifter på andre områder og besparelser, så det har sat spor i reducerede serviceniveauer på ældreområdet.”

Han peger på, at effektiviseringer og nye løsninger samtidig spiller en rolle i udviklingen – men også kan have konsekvenser for det enkelte menneske.

”Et eksempel kan være, at kommunerne er blevet bedre til at tilbyde en rehabiliterende indsats i eget hjem, men det sker samtidig med, at man sparer støvsugning i hjemmet væk, fordi den ældre skal have en robotstøvsuger.”