De pårørende spiller “en kæmpe rolle” i Malenes arbejde: Særligt ét råd vil hun give videre

Når Malene Groth Keller går på arbejde som social- og sundhedsassistent i hjemmeplejen Nordals i Sønderborg, er borgeren altid i centrum. 

Men hendes fokus ligger også på de pårørende. De gemmer nemlig ofte på vigtig viden om de ældres behov og ønsker. 

“De pårørende spiller en kæmpe rolle i at forstå de ældre og sørge for, at de kan være trygge i eget hjem,” fortæller Malene Groth Keller og fortsætter: 

“Selvom vi har alle de bedste intentioner, kender de pårørende jo ofte borgeren bedst.”

Allerede godt i gang

Netop samarbejdet med pårørende er en af søjlerne i den nye ældrelov, der træder i kraft 1. juli. 

“Med loven lægger vi op til, at pårørende i højere grad skal ses som en ressource i arbejdet med de ældre. En ressource, som vi både skal indgå i et tættere samspil med - og passe godt på,” lyder det blandt andet i et indlæg fra ældreminister Mette Kierkegaard.

Hjemmeplejen Nordals er et af de steder, hvor de allerede aktivt arbejder med det. Blandt andet ved at invitere de pårørende med til målsætningssamtaler.

Her bliver der lagt en plan for de mål og ønsker, borgeren har til sit forløb med hjemmeplejen. 

“Vi får rigtig meget ud af at invitere dem med ind i det her rum. Både så de får en bedre forståelse for, hvad der skal ske, men også så det bliver et fællesprojekt at sørge for den bedste tilværelse for borgeren,” siger Malene Groth Keller.

På den højere klinge har kommunen også nedsat et kvalitetsråd i Nordals, hvor blandt andre distriktslederen for social- og sundhedsområdet, frivillige organisationer, ansatte ved plejecentrene og pårørende sidder med. Det fortæller Helle Schmidt Andersen, der er daglig leder ved hjemmeplejen Nordals.

“Formålet med udvalget er at skabe det bedste ældreliv for borgerne her på Nordals. Og her er det jo helt oplagt også at få de pårørendes input,” siger hun og fortsætter: 

”I det hele taget har pårørende en viden som er uundværlig. Samarbejdet kan tage os alle meget længere i forhold til at lykkes med at højne den ældre borgers selvbestemmelse og rehabilitering.

Retter vi øjnene mod fremtiden, er der også flere nye initiativer på vej. Blandt andet bliver der ansat en civilsamfundsambassadør, som skal styrke samarbejdet mellem kommunen og ja, civilsamfundet. 

Og så har hjemmeplejen i Nordals planer om at oprette en pårørende-café, hvor borgernes nære kan komme og stille spørgsmål og eksempelvis høre om, hvordan hjemmeplejen fungerer, hvilket serviceniveau, der kan forventes, og hvordan man bliver visiteret. 

Et tiltag, der udspringer af, at kommunens pårørendepanel har efterspurgt mere kontakt med de daglige ledere. 

Et godt råd

Malene Groth Keller ser samarbejdet med de pårørende som en naturlig del af sin hverdag. Hun er derfor også overbevist om, at netop den del af ældreloven bliver en gevinst på de fleste områder.

Hvis social- og sundhedsassistenten skal komme med et godt råd til, hvordan man bedst kommer i gang, er hun ikke i tvivl: 

“Man skal virkelig bare kaste sig ud i det. De er så gode samarbejdspartnere for os, og vi er nødt til at få dem endnu mere i spil,” siger Malene Groth Keller. 

Her er Helle Schmidt Andersen enig. Men hun understreger også, at det er vigtigt, at medarbejderne bliver klædt godt på til at tage samtalerne - og at man fra centralt hold har tilbud, der kan gribe både pårørende og medarbejderne.

“Det er blandt andet derfor, at vi laver den her café-løsning. Så det er muligt for medarbejderne at vise de pårørende hen til et sted, hvor der er en daglig leder til stede, som kan svare på alle mulige mere praktiske spørgsmål, siger hun.

Både Malene Groth Keller og Helle Schmidt Andersen er meget opmærksomme på, at det også er en balancegang, når man inddrager de pårørende.

For selvom de ikke må komme til at stå med plejeopgaverne, kan de sagtens hjælpe til på andre måder. Det kan for eksempel være ved at stå for den telefoniske kontakt med den pårørendes læge.

“Vi kommer jo aldrig til at have en forventning om, at de pårørende selv klarer den personlige pleje af deres gamle mor,” siger Helle Schmidt Andersen og fortsætter: 

“Men ofte kan de pårørende bidrage med personlige opgaver, som frigiver tid til, at plejepersonalet kan nå endnu mere hos borgeren - i stedet for at hænge i en telefonkø.” 

Ældreloven byder på mange andre initiativer end pårørendesamarbejde. Se her, hvad det kommer til at betyde for dig.