Danskerne bakker op om højere løn og bedre vilkår til velfærdsarbejdere
Et overvældende stort flertal af befolkningen mener ifølge en ny undersøgelse, at de velfærdsarbejdere, der tager sig af blandt andre børn, syge, handicappede og ældre, fortjener højere løn, bedre arbejdsvilkår og mere anerkendelse. ”Budskabet er meget klart,” siger FOA-formand Mona Striib.
15. maj 2023
”Jeg vil tro, at langt de fleste danskere tænker, at vi lever i et godt velfærdssamfund. Og dét gør vi. Men hvis vi skal bevare det velfærdssamfund, skal vi til at passe godt på alle dem, der passer godt på os.”
Ordene kommer fra Mona Striib, forbundsformand i FOA, og hun er ikke den eneste, der bekymrer sig om ’dem, der passer på os’.
Mona Striib: ”Hvis vi ikke passer på, knækker samfundet midt over”
Ifølge en helt ny undersøgelse lavet af Epinion for FOA er et meget, meget stort flertal af befolkningen enige med FOA-formanden. Opbakningen er faktisk så massiv, at den kan karakteriseres som et opråb fra smørhullet.
Tallene taler for sig selv
Undersøgelsen viser nemlig, at 84 procent af danskerne er helt eller delvist enige i, at offentligt ansatte, der løser borgernære velfærds- og plejeopgaver omkring ældre, børn, syge og udsatte borgere, skal have mere i løn.
Derudover mener 90 procent, at den samme gruppe fortjener mere anerkendelse.
Morten Sodemann: ”Vi pisker en død hest, når vi slår på en usund, 45-årig ufaglært”
Og hele 93 procent af de adspurgte er helt eller delvist enige i, at den pågældende gruppe fortjener bedre arbejdsvilkår.
”Det er jo tal, der taler for sig selv. Og resultatet sender et klart budskab til Christiansborg om, at velfærden skal prioriteres. Det fortæller arbejdsgiverne, at de skal sørge for at behandle personalet godt. Og så er det er en klar opbakning til medarbejderne, som indimellem må lægge øre til lidt af hvert om deres arbejde. Et arbejde, som i min optik er verdens bedste og mest indholdsrige job,” siger Mona Striib.
Ulighed har en årsag
Undersøgelsen er en del af den to år lange kampagne, FOA satte i søen i marts 2022 under overskriften ’Mere lighed løfter os alle’. Målet med kampagnen er at skærpe opmærksomheden på den stigende ulighed, som ifølge Mona Striib er med til skabe et alt for skævt samfund.
”Sidste forår var priserne netop begyndt at stige, og i de efterfølgende måneder blev det kun værre. Dengang var der en bevidsthed om, at dem, der har mindst, kommer ufatteligt dårligt gennem en krise. Nu har inflationen stoppet, og det er som om, den bevidsthed er fladet ud. Det er trist, for uligheden udgør stadig det samme store problem herhjemme,” siger Mona Striib og nævner ulighed i sundhed og uddannelse som to af de vægtigste eksempler.
Eksperter er enige: Skattelettelser giver ikke lønstigninger
”Og så er der jo ulighed i økonomien. Indkomstforskellene er blevet alt for store, og de muligheder, vi har som mennesker, er ganske enkelt forskellige. Ulighed har en årsag,” tilføjer hun.
Oplever mere lydhørhed
Da kampagnen gik i gang for godt et år siden, garanterede Mona Striib, at det var hendes og FOAs agt at påvirke og presse alle de steder, hvor det er muligt, frem mod de næste offentlige overenskomstforhandlinger. De skal finde sted i starten af 2024, og forberedelserne er allerede i fuld gang.
- Oplever du, at der bliver taget godt imod budskabet? Eller kigger folk opgivende på dig og siger ’åh, nej, er det nu dig igen, Mona?
”Jeg oplever faktisk større lydhørhed og mere eftertænksomhed. Og vi begynder også at konfrontere nogen med det, når vi siger, vi skal have en klar lavtlønsprofil, når forhandlingerne om OK24 går i gang.”
- Ifølge undersøgelsen er der syv procent af befolkningen, der siger, at dem, der passer på os, hverken skal have mere i løn, bedre arbejdsvilkår eller mere anerkendelse. Hvad er din kommentar til dem?
”Selv om det ikke er mange, bliver jeg selvfølgelig provokeret, når nogen siger, at de offentligt og privatansatte, der udfører velfærdsopgaver, ikke fortjener mere. Men jeg tænker også, at nogle af dem slet ikke er nået til at have et behov for offentlig velfærd. De har ikke børn, der skal i skole. De har ikke forældre, der skal passes. De har ikke et handicappet barn, og de har heller ikke mødt psykisk sygdom.”
Epinions undersøgelse er lavet i dagene 31. marts til 12. april. Svarene baserer sig på 1.032 interviews med et repræsentativt udsnit af danskere på 18 år og derover.