Danmark i totalberedskab: Her er din rolle – privat og på arbejde

Det er snart to år siden, vi første gang hørte om en af de vigtigste dele af totalberedskabet: Alle, der er i stand til det, skal gerne kunne klare sig selv i tre døgn.

Det vil sige, at du i dit hjemmeberedskab blandt andet sørger for, at der er ni liter drikkevand på lager pr. person, at der er langtidsholdbar mad og medicin på lager, og at du har en FM-radio på batterier eller med håndsving.

På den måde kan du stå imod, hvis strømmen forsvinder fra kontakten, og vandet ikke længere løber fra hanen – og du kan følge med i, hvad der foregår, på radioen, hvis nettet er nede.

Du skal altså være ’Forberedt på kriser’, så myndighederne har bedre tid til at hjælpe dem, der ikke kan klare sig selv.

Beredskabsforbundet har også lavet en tjekliste til dig, der først lige skal til at gå i gang med hjemmeberedskabet i din husstand.

Alt efter hvordan din tilværelse ser ud, og hvem du bor sammen, kan det være en god idé at tale sammen i husstanden om, hvad I gør, hvis der opstår en krisesituation, og I ikke kan komme i kontakt med hinanden, som I plejer:

Hvem henter børnene? Hvor mødes I? Hvad gør den person, der kommer først hjem til bopælen? Og så videre.

Man kan selvfølgelig ikke forberede sig på alt, men man kan forberede sig på en del.

Måske giver det også mening at tale sammen med naboerne eller de andre i ejerforeningen, om der er noget, I kan finde ud af at hjælpe hinanden med – både i forberedelserne til en krisesituation, eller hvis I skulle stå midt i den.

Her er en vejledning, I kan kigge på.

Det kan også være, du arbejder frivilligt for Røde Kors, har meldt dig til Hjemmeværnet eller deltager i andet frivilligt arbejde. Så er du en del af det, der bliver kaldt civilsamfundet, som også er en vigtig brik i totalberedskabet.

Blandt andet er ’Beredskabspartnerskabet’ opstået, så myndigheder kan koordinere med foreninger og frivillige organisationer, hvordan man bedst forbereder og hjælper udsatte borgere i forhold til kriser.

Som vi for nylig skrev i forbindelse med vores guide om digital sikkerhed, har Styrelsen for Samfundssikkerhed for nylig lavet en kampagne om at være kritisk overfor de informationer, du ser.

”Fremmede magter spreder falske og vildledende historier for at påvirke dit verdensbillede og skabe splittelse i vores samfund,” skriver styrelsen direkte.

Alt det kan du læse mere om på 'Vær kritisk', så du ikke lige hopper på alt, hvad du for eksempel ser i dit feed – også selv om du ser det samme budskab igen og igen, eller videoen virker helt ægte.

Når du skærper din kritiske sans, er du nemlig også en del af totalberedskabet.

Myndigheder som regioner og kommuner er naturligvis også en del af totalberedskabet. De har hver især ansvar for beredskabsplaner for blandt andet plejehjem, bosteder, hjemmepleje og hospitaler.

Så hvis du er en del af det personale, der passer på sårbare borgere, er det i de planer, du skal finde dig selv, hvis du er på arbejde samtidig med en krisesituation.

På baggrund af en række anbefalinger fra Styrelsen for Samfundssikkerhed er alle kommuner og regioner i øjeblikket ved at opdatere deres beredskabsplaner i forhold til det aktuelle trusselsbillede.

Hvis din nærmeste leder ikke har orienteret dig godt nok om de beredskabsplaner, du skal forholde dig til, skal du efterlyse mere information og stille spørgsmål, indtil du føler dig tryg ved situationen.

Arbejdet med at udvikle totalberedskabet i forhold til kommuner og sårbare borgere fortsætter i den kommende tid. KL har for eksempel for nylig lanceret 10 forslag til, hvor det kan forbedres.

Som del af et lokalt redningsberedskab er du en uhyre vigtig brik i det danske totalberedskab.

Du vil også kunne se frem til, at beredskabsområdet i de kommende år vil blive tilført flere penge, og at der kommer en række reformer, som vi for nylig beskrev en række bud på.

Der vil bogstaveligt talt også komme frisk viden fra fronten, som vil finde vej til den måde, danske beredskaber forbereder sig på store kriser og i værste fald krig.

Det er nemlig ikke bare Danmark og andre lande, der hjælper Ukraine i krigen mod Rusland. Det er også Ukraine, der deler de hårde erfaringer med lande som Danmark i forhold til samfundets modstandskraft.

Fødekæden til de traditionelle beredskaber i det danske totalberedskab er også i fokus – blandt andet med landsorganisationen Unge i beredskab og kampagnen BeredskabSmart, der skal styrke 9. klasses- og ungdomsskoleelevers krisebevidsthed med kurser igennem hele 2026.

Så derfra kan du formentlig også se frem til at få flere nye kolleger i årene fremover. 

… kan du formentlig se frem til flere beredskabsøvelser. Det var i hvert fald et gennemgående element på et stort politisk møde om beredskab og samfundssikkerhed, som KL afholdt sidst i februar:

Øvelse, øvelse og mere øvelse er vejen frem, når bevidstheden om vores egen rolle i krisesituationer skal sætte sig fast hos os.

I pjecen om totalberedskab nævnes der forskellige typer øvelser, som alle typer organisationer bør planlægge og afholde regelmæssigt i forbindelse med deres beredskabsplaner.

Der er også etableret en masse samarbejder på kryds og tværs, som er med til at forstærke det danske totalberedskab.

Blandt andet er der Virksomhedsberedskabet, som er et netværk af private virksomheder, der er klar til at hjælpe resten af samfundet i en krisesituation.

For dig, der arbejder med sårbare ældre, kan det blandt andet betyde, at et lokalt supermarked leverer fødevarer til et plejehjem i en krisesituation. Andre virksomheder kan måske assistere med køretøjer eller brændstof de steder, der er brug for det.

Der er også opstået beredskabsbutikker, som vil holde åbent i krisesituationer, hvor de blandt meget andet sælger nødstrøm, som du kan betale for kontant.

Der ligger også en opfordring i regeringens bud på et totalberedskab til, at de virksomheder, der kan, holder sig klar til at omstille produktionen til sundhedsområdet, hvis det bliver nødvendigt – ligesom nogle under coronaepidemien sørgede for, at vi hurtigt fik håndsprit og mundbind nok.

Det er velkendt, at både Norge og Sverige er et stykke foran Danmark, når det gælder beredskabsplaner. Blandt andet er anbefalingerne, at man skal kunne klare sig selv i en uge i en krisesituation.

Der er selvfølgelig geografiske forskelle, men de danske myndigheder er allerede godt i gang med at lade sig inspirere af de skandinaviske naboer i forhold til at arbejde med at ændre vores alle sammens mentalitet i retning af at være forberedt på kriser – en vigtig del af totalberedskabet, der også er et begreb, de allerede har i nabolandene.

En anden idé, vi netop har kopieret, er en national beredskabsuge.

Den afvikles for første gang i år i uge 19 under overskriften ’Vi er der for Danmark’ og skal være med til at skabe en ’beredskabskultur’, så vi alle – uanset hvor vi er i samfundet – bliver klar over vores rolle i totalberedskabet.

Der er også udsigt til, at den finder vej til skoleskemaerne, skriver DR.

I Sverige har de haft en lignende uge siden 2017, og i Danmark er det tanken, at den hvert år skal ligge i den uge, hvor vi også gennemfører sirenevarslingstesten. Det sker altid den første onsdag i maj.