Dagplejere bekymret over lokale forhandlinger – Sektorformænd maner til ro: ”Vi står ikke med et blankt stykke papir”
Det er ikke en genåbning af de over 1.000 lokale aftaler og forhåndsaftaler landet over, som dagplejerne har i dag, der nu skal i gang. I stedet handler det om at få lokale aftaler til at passe sammen med den nye overenskomst.
24. april
I dag bliver en pædagoguddannet dagplejer honoreret for sin uddannelse via lokale aftaler i landets kommuner. Men når dagplejernes overenskomst træder i kraft 1. april 2025, er honoreringen centralt aftalt via overenskomsten.
Det er kun et eksempel af mange, hvor de lokale aftaler, der er for dagplejere rundt omkring i landets kommuner, skal tilpasses den nye overenskomst. For når eksempelvis dagplejere med pædagoguddannelse med fire års beskæftigelse bliver centralt indplaceret på løntrin 27 – altså et langt højere løntrin end i dag – er det lokalt forhandlede løntillæg for dagplejere med pædagoguddannelse ikke længere aktuelt.
Tilpasses den nye overenskomst
”Det er altså det, der menes, når man taler om at nogle af de mere end 1.000 lokalaftaler og forhåndsaftaler, der er på dagplejeområdet, skal genåbnes,” lyder det fra konsulent i FOA, Morten Bruun Søgaard.
Han har siddet med ved forhandlingsbordet om den overenskomst, der nu er landet.
”Langt de fleste lokale aftaler kommer til at fortsætte,” siger Morten Bruun Søgaard og forklarer, at når nogle af dem genforhandles, så er det fordi den nye overenskomst er skrevet på en anden måde end den gamle overenskomst. Det betyder, at aftalerne skal konsekvensrettes, som han kalder det.
Eksempelvis så lokalaftalerne referer til de rigtige ansættelsesformer. Et andet eksempel er vederlaget for gæstebørn, der tidligere blev lokalt forhandlet, men nu er bestemt i selve overenskomsten.
Ikke tale om en genåbning
Der er altså ikke tale om et blankt papir, eller at overenskomsten ikke er forhandlet færdig, som nogle dagplejere påpeger, understregede også formand for Pædagogisk Sektor i FOA, Kim Henriksen på sin egen facebookprofil.
Her havde en dagplejer undret sig over, at man lavede en overenskomst, der ikke var forhandlet færdig, mens en anden spurgte til, hvordan man regnede med, at de lokale forhandlinger i kommunerne mon ville gå.
Og de spørgsmål har Fagbladet FOA stillet videre til tre pædagogiske sektorformænd i tre forskellige kommuner. For det er dem, der er tættest på virkeligheden derude. Og dem, der i sidste ende skal forhandle med kommunerne.
-
1
Hanne Winter Jørgensen, afdelingssektorformand for pædagogisk sektor i FOA Odense
Vi begyndte med et informationsmøde for dagplejerne i vores fem kommuner, allerede da overenskomsten var forhandlet færdig og sendt til urafstemning. 190 dagplejere mødte op, og det var tydeligt, at der er meget usikkerhed forbundet med den, og det kan jeg godt forstå. Det kan lyde voldsomt med en helt ny overenskomst, men når man sætter sig ind i det, ser man, at det ikke bliver nær så gennemgribende, som det lyder.
Der har altid været lokalaftaler, som har været med til at bestemme de arbejdsvilkår, dagplejerne arbejder under i de forskellige kommuner. Man har aldrig kunnet aftale det hele centralt, for dagplejen er forskellig fra kommune til kommune og nogle gange endda fra distrikt til distrikt afhængig af lokale politiske forhold, om man har valgt at centralisere eller decentralisere dagplejen og så videre. Du kan altså ikke lave en dagpleje, der er enslydende i hele Danmark, og derfor er man nødt til at understøtte overenskomsten med lokale aftaler.Vi begynder med medlemsmøder i hver kommune, hvor vi tager forhåndsaftaler og lokalaftaler med og hører dagplejerne om, hvad de gerne vil have os til at forhandle ind i. Hvad er vigtigt for dem? Der er selvfølgelig altid to parter i en forhandling, så det er ikke sikkert, at vi får alt igennem, når vi – afdelingerne sammen med tillidsrepræsentanterne og fællestillidsrepræsentanterne – forhandler med kommunerne. Men jeg er ikke bekymret for forhandlingerne, for vi skal huske, at forhandlingscheferne i kommunerne også er interesserede i at gøre dagplejen attraktiv at arbejde i. De mangler medarbejdere og vil gerne ansætte nye unge dagplejere. Derfor har de en interesse i at lave gode aftaler. Det er ikke kun vores interesse. -
2
Anne-Grethe Sveistrup, faglig sekretær, FOA Nordjylland
Så sent som forleden havde vi medlemsmøde med 70 dagplejere, hvor vi gennemgik overenskomsten. Her så vi også på de lokale aftaler, vi har, og som vi skal genbesøge. Det er mere sådan, jeg ser det. Jeg ser det ikke som en genforhandling. I Aalborg Kommune har vi for eksempel mange dagplejere med en pædagoguddannelse, og fordi de netop bliver en del af overenskomsten, så skal vi se på, hvor de lokale midler, de er blevet honoreret med tidligere, skal bruges i stedet. Rigtig mange af de lokale aftaler er senioraftaler. Og hvis man har fået en senioraftale på, at man ikke skal have et femte barn, så ser jeg ikke nogen grund til, at det ikke skulle fortsætte. For man havde heller ikke krav på ikke at gå med et femte barn tidligere. Hvorfor skulle arbejdsgiver sige nej nu? De er jo lige så interesserede i, at dagplejerne kan holde til deres job i morgen, som de var i går.
Og så vil der selvfølgelig også være en etablering af nye aftaler. For eksempel, hvordan vi lokalt håndterer, at Kommunernes Landsforening siger, at alt arbejde skal ligge i arbejdstiden. Det er til fordel for dagplejerne – en klar forbedring.
Vi holder medlemsmøder hele maj måned. Og så er vi gået ind i en dialog med arbejdsgiverne i forhold til, hvordan vi lægger forhandlingerne. Vi kan begynde at forhandle lokalaftaler i september, så vi skal have en fælles forståelse af den nye aftale inden.Og så har vi lige haft indledende drøftelser med Aalborg Kommune, som er landets største dagplejekommune. Her sagde man: Vi har ingen intentioner om at gøre det sværere for dagplejerne at være dagplejer, end i dag. Tværtimod. Og når mange lokalaftaler – jeg vil mene 95 procent af dem – er blevet forhandlet frem på baggrund af muligheder – ikke rettigheder. Hvorfor skulle de så afskaffes nu?
-
3
Julie Møller Brøsted, formand for pædagogisk sektor i FOA Aarhus
Jeg kan egentlig godt forstå, at dagplejerne oplever, at overenskomsten ikke er forhandlet færdigt. Vi skal turde, anerkende dagplejernes bekymring her, for selv om overenskomsten er forhandlet færdig, er der stadig nogle ting, vi skal blive enige med kommunerne om. For eksempel, hvordan vi sikrer, at dagplejerne ikke arbejder mere end 48 timer. Der er mange facetter i det, og de er bekymrede for, at de ikke får det hjem, de skal have.
Jeg tror ikke, at de skal være så bekymrede, for det stiller dem ikke dårligere i lokallønsforhandlingerne, at det for eksempel fremgår klart og tydeligt i overenskomsten, at arbejdstiden skal overholdes. Tværtimod.Jeg går til forvaltningerne inden længe i de tre kommuner Samsø, Odder og Aarhus, som vores FOA-afdeling dækker. For vi skal være på forkant, når vi lægger op til at fortsætte med de forhåndsaftaler, vi har i dag. Selvfølgelig skal vi konsekvensrette det, der ikke længere passer sammen med den nye overenskomst. Vi skal for eksempel ikke bruge lokallønsmidler på noget, der er centralt aftalt. Men ellers skal vi forhandle ind i det eksisterende, så vi lykkes med at fastholde de midler, vi har i dag og renskrive det, der skal renskrives, så det matcher den nye overenskomst.I Odder er vi allerede gået i gang med forhandlingen. Det betyder, at vi kommer tidligere i gang, og at vi kan sikre en god dialog fra begyndelsen. I Aarhus og Samsø skal jeg snarest have møde med vores TR-kollektiv, så vi er i sving.
