Dagplejen topper i popularitet, men risikerer alligevel at uddø
Antallet af kommunalt ansatte dagplejere er dalet med mere end 50 procent i løbet af de seneste 12 år. Hvis det fortsætter, kan vi ende med at mangle en pasningsform, der giver fleksibilitet for forældrene og tryghed til børnene, mener børneforsker Ole Henrik Hansen.
23. februar 2023
I november 2010 lå antallet af kommunalt ansatte dagplejere på 16.846. I november 2022 var tallet skrumpet til 7.846. Det er en udvikling, som Ole Henrik Hansen, der er børneforsker, ser på med vemodighed. For dagplejen har nogle kvaliteter, som børn har brug for.
”Børn i alderen 0-3 år har brug for tryghed, nærvær og genkendelighed. Det kan en god dagplejer give,” siger han.
Og netop trygheden, nærværet og den genkendelighed som barnet kan få i dagplejen, er helt essentielle for barnets udvikling, fortæller Ole Henrik Hansen.
”Det er vigtigt for barnet med en tryg tilknytning til en voksen i den tidlige barndom. Så er der større mulighed for, at barnet får et stabilt, mentalt liv, hvor det stoler på sig selv og har bedre selvværd.”
Men hvis tendensen, hvor antallet af dagplejere falder, bliver ved, er det ikke alle børn, der har mulighed for at få gavn af dagplejens kvaliteter. Det dalende antal dagplejere kan nemlig få konsekvenser for de forældre, der bor i yderområderne. De kommer til at miste den nære pasningsmulighed, som er noget af det særlige, kun dagplejen kan tilbyde, siger Ole Henrik Hansen.
”I landkommunerne er dagplejen særlig smart, fordi den kan ligge forholdsvis tæt på børnenes hjem, så de ikke skal transporteres langt for at komme i daginstitution. Men hvis dagplejen fortsat bliver mindre, kan afstanden til dem blive længere. Og hvis forældrene har sent fri, så får børnene en lang dag i institutionen. Det er hårdt for små børn, som kan blive stressede.”
Læs også: Antallet af dagplejere mere end halveret siden 2010
Flere grunde til faldEn mulig forklaring på det faldende dagplejetal kan være børnetallet, der i en periode har været faldende. Det kan give anledning til fyringer blandt dagplejerne, men det er ikke en forklaring, der kan stå alene. For de mere end 50 procent, som dagplejerne er faldet med, er markant større end faldet i børnetal, som ligger på 5 procent. Derfor skal man også kigge andre steder for at finde yderligere forklaring. Og det kan være mod den private pasningsordning, at man skal vende blikket.
Fra 2011 til 2021 er der sket en stigning på 58 procent i børn, der kom i et privat pasningstilbud, hvilket vil sige, at 3.678 flere børn bliver passet i private pasningsordninger sammenlignet med 10 år tidligere.
Disse to grunde er ikke alene nok til at kunne forklare faldet, men på grund af det faldende børnetal, blev flere kommunale dagplejere fyret og valgte at oprette sig som privat pasningsordning. Det er for eksempel en realitet i Helsingør kommune, som ikke har kommunal dagpleje, men har 171 børn i private pasningsordninger.
Og så skal tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet også nævnes som en tredje forklaring på faldet. Når dagplejere er gået på pension eller efterløn, kan udfordringen eller interessen for at rekruttere nye dagplejere have sat en stopper for at opretholde samme antal.
Forældre har høj tilfredshed med dagplejen
Selvom der hos næsten samtlige kommuner i landet har været et større eller mindre fald, er dagplejen et vellidt tilbud blandt forældre. Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed lavede for nyligt en undersøgelse, hvor 121.000 forældre med børn i kommunale og selvejende dagtilbud skulle give en karakter mellem 1 og 5 om, hvor tilfredse de var med deres barns dagtilbud.
Resultatet viste, at dagplejen i landsgennemsnit lå højt i tilfredshed hos forældrene med en score på 4,55 point. Sammenlignet med vuggestuer, der endte på 4,33 point, og børnehaver, der fik 4,20 point, toppede dagplejen altså i tilfredshed.
Satser på dagplejen
En af de kommuner der ligger bedst, og med et af de laveste fald af dagplejere i procent, er Aalborg kommune. Der viser tallene, som er trukket ved Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, at kommunen kun er gået fra 831 til 611 dagplejere – hvilket er et fald på 26,5 procent, og dermed er i den lave ende af skalaen.
Det kan skyldes, at dagplejen i Aalborg længe har været en pasningsmulighed. Og det har man et ønske om fortsat at satse på, siger dagplejechef i Aalborg, Peter Ottesen.
”Der er tradition for dagpleje i Aalborg, og i mange år har det været den primære pasningsform. Det dagplejen kan – give et hjemligt miljø og en lille børnegruppe – det er vigtigt for barnets udvikling. Derfor har jeg, som dagplejeleder, også et ønske om, at det er et tilbud, der forbliver her.”
Men at dagplejen længe har været det primære valg, er ikke ensbetydende med, at den uden videre vil bestå, fastslår Peter Ottesen, der gør meget ud af at fremhæve de gode ting, dagplejen kan.
”At dagplejen er en kendt pasningsform i Aalborg blandt forældre og eventuelle medarbejdere, gør det lidt lettere for os at værne om den. Men vi forsøger hele tiden at fortælle den gode historie om dagplejerne til både politikere og forældre, så den fortsat bliver prioriteret,” siger Peter Ottesen.
For at kunne fortsætte med dagplejen og ikke følge den tendens, der nu i mange år har været i kommunerne, er det vigtigt at blive ved med at tale dagplejen op, så der også fortsat er nogen, der ser det gode dagplejen kan, og derfor vælger faget.
For selvom faldet i antal dagplejere flere steder har været besparelser og fyringerne, har det i Aalborg først og fremmest været én ting, der har præget faldet.
”Vi har en relativt høj alder hos medarbejdergruppen, så de sidste mange år har faldet i Aalborg også skyldtes pension.”
Alligevel har Peter Ottesen et klart ønske til fremtiden.
”Mit håb er, at vi fortsat har dagplejen som pasningstilbud for 0-2 års området, og at vi har mulighed for at rekruttere.”
Undersøgelse viser yderligere fald
I en medlemsundersøgelse i FOA, lavet blandt dagplejere, er cirka 2.500 dagplejere blevet stillet en række spørgsmål om deres job. Et af spørgsmålene var blandt andet, hvor enige eller uenige de er i udsagnet: ’Jeg regner med at forlade faget inden for de kommende år’.
Om de alle vil blive erstattet af nye dagplejere, for at antallet af dagplejere ikke bliver endnu lavere, er en afgørelse, der ligger både i interessen for at bevare dagplejen og muligheden for at rekruttere og fastholde dagplejere i fremtiden.
Hvad end udfaldet bliver, finder Ole Henrik Hansen udviklingen ærgerlig.
”Dagplejen har gode ting at tilbyde børnene og er et godt tilbud til forældrene. Så hvis den helt forsvandt, ville det være problematisk for begge.”
Dagplejen skal tænkes anderledes
I FOA kæmper man også for, at dagplejen forbliver et tilbud til alle. Der er nemlig en klar holdning til, at det, dagplejen kan tilbyde, er værd at holde fast i. Derfor vil man se på de udfordringer, dagplejen kigger ind i.
”Vi står med en dagpleje, hvor mange seniorer inden for en årrække vil forlade faget. Derfor står vi overfor rekrutteringsudfordringer til fremtidens dagpleje,” siger Kim Henriksen, der er sektorformand i den pædagogiske sektor i FOA.
For de kvaliteter, dagplejen har, afspejler sig i forældrenes tilfredshed, siger Kim Henriksen, der mener, at man skal kigge på det, man tilbyder eventuelle ansøgere til jobbet, hvis man skal rekruttere flere.
”Vi skal kigge på hvilke præmisser, vi stiller til det at være dagplejer, og hvad det er, vi tilbyder dagplejerne. Og vi skal tænke dagplejen anderledes, end vi gør i dag,” siger Kim Henriksen og fortsætter:
”Det, vi fokuserer på i FOA, er at fremtidssikre dagplejen, så den i fremtiden også kommer til at blive et ligeværdigt dagtilbud, som den er berettiget til.”