Corona-spørgsmål: Jeg har kronisk sygdom. Kan jeg tvinges på ferie?
FOAs juridiske eksperter knokler for at besvare de mange spørgsmål, coronakrisen rejser fra medlemmerne. På Fagbladet FOA udvælger vi nogle af disse spørgsmål og svar og bringer dem her.
07. april 2020
- Jeg er ansat i en kritisk funktion og tilhører en særlig risikogruppe, da jeg har en kronisk lungesygdom. Min arbejdsgiver har sendt mig hjem, da det ikke er muligt at anvise mig arbejde, hvor jeg ikke bliver udsat for smitterisiko. Kan jeg blive pålagt at holde ferie eller afspadsering efter aftalen om afvikling af frihed i forbindelse med hjemsendelse?
Læs også: Sådan får du styr på dine rettigheder på døgnområdet med ny vejledning
Svar: Ja, hvis du ikke er syg, og ikke kan anvises andre opgaver, og hvis arbejdsgiver har hjemsendt dig for at beskytte dig mod smitte af hensyn til dit helbred, vil arbejdsgiver kunne pålægge dig at afholde afspadsering eller ferie, hvis du ikke har andre opgaver. I den situation står du ikke til rådighed for andet arbejde. Aftalen om afvikling af frihed løber udløber 13. april, men din leder kan efter aftalen godt lægge 2 feriedage i ugen efter påske. Skal varslingen ske med forkortet varsel, skal det ske tidligst muligt og inden aftalens udløb 13. april.
Du kan se mange flere spørgsmål og svar på foa.dk
Og har du selv et spørgsmål, du savner svar på, så kontakt din lokale afdeling. Det er dem, der tager mod spørgsmål. Find din afdeling
Kilde: Chefkonsulent Asbjørn Andersen og chefjurist Ettie Trier Petersen, FOA Overenskomst