’Bureaukratisk gryderet’: Kommuner siger nej til afstemninger om mad i dagtilbud

I 13 år har alle landets kommuner været forpligtet til, at de hvert andet år skal sørge for, at forældre til børn i vuggestuer og børnehaver stemmer om børnenes madordninger.

Det skal de ifølge dagtilbudsloven, men nu er der en række kommuner, der sætter spørgsmål ved den praksis.

Resultatet af de mange tusinde afstemninger er nemlig aldeles forudsigeligt. Det viser den gennemgang, som Fagbladet FOA har lavet på baggrund af aktindsigter i alle kommuner.

Kun i ni tilfælde er det sket, at forældrene i et dagtilbud har fravalgt madordningen – blot for at vende tilbage til den igen efter næste afstemning. Og i blot fem tilfælde har forældrene vekslet et ja til frokostordninger til et foreløbig permanent fravalg.

”Elsker afbureaukratisering”

”Jeg elsker afbureaukratisering og er til hver en tid tilhænger af, at vi udfordrer ’plejer’ i stedet for at gennemføre noget, bare fordi det står i loven,” lyder det således fra Martin Sikær Kristensen (S), formand for Vejles Børne- og Familieudvalg.

”Vi taler meget om frikommuner og afbureaukratisering, så det vil da være vældig fint, hvis det her er noget, hver enkelt kommune eller institution selv tager hånd om,” siger Inger Nielsen (V), formand for Børne- og Familieudvalget i Vesthimmerland Kommune.

Venstre-top fik kolde fødder

Det hele udspringer af, at Folketinget i 2009 vedtog, at alle børn i vuggestuer og børnehaver har ret til et dagligt forældrebetalt og sundt frokostmåltid. Ambitionen var at forebygge overvægt hos de 0 til 6-årige, og derudover handlede det også om at undgå ulighed i sundhed og sikre nærende mad til socialt udsatte børn.

I sidste øjeblik fik et lille flertal – regeringspartierne Venstre og Konservative med støtte fra Liberal Alliance og Dansk Folkeparti – kolde fødder. De blev enige om, at forældrene hvert andet år skulle have mulighed for at fravælge den ’tvungne madordning’.

Ifølge Thor Pedersen (V), dengang formand for Folketinget, var der tale om ’rendyrket socialisme’. Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen ville ikke ’tvangsfodre’  forældrene med løsninger, de ikke kan lide’. Og derfor fik partifællen, indenrigs- og socialminister Karen Ellemann Jensen, forældrenes frie valg – eller fravalg om man vil – med i den endelige lov.
   

Eget køkken er en fordel

Det er disse madvalg, Fagbladet FOA nu har afdækket. Og resultatet afslører noget, der – med reference til Thor Pedersen – minder om et rendyrket frokostbureaukrati.

Når først forældrene har sagt ja til institutionens sunde frokostmåltid – eller en madordning med serveringer både formiddag, frokost og eftermiddag – bliver de ved med at stemme ’ja’. Her er fællesnævneren, at maden dagligt laves i institutionens eget produktionskøkken.

Modsat er der også en række institutioner, hvor forældrene konsekvent fravælger madordningen og i stedet giver deres børn madpakker med. Det er praksis i tæt på halvdelen af landets godt 4.000 dagtilbud.

Her handler det typisk om, at der kun er adgang til et anretterkøkken, og i mange tilfælde er forældrene ikke tilfredse med den kommunale mad, der bliver leveret til institutionen. 

Rykker ikke en bjælde

Tallene kommer ikke bag på Birgit Kjærgaard, der er kostkonsulent i Vejle Kommune og i sin tid blev ansat til at stå i spidsen for at få sund mad på bordet i de kommunale daginstitutioner. Men som embedsmand har hun også været involveret i forældrenes madvalg lige siden de første afstemninger i 2010.

”Dengang var der fem institutioner her i kommunen, der fravalgte maden. Siden har de alle tilsluttet sig den forældrebetalte madordning. Det er min overbevisning, at vi her i kommunen – både på rådhuset og blandt institutionerne og køkkenlederne – er dødtrætte af de afstemninger. Billedet ændrer sig jo ikke,” siger Birgit Kjærgaard.

Den holdning deler Bente Randløv, der er institutionsleder i Silkeborg Kommune. I 13 år har hun stået i spidsen for fem børnehuse med tilsammen 500-600 børn under Daginstitutionen Søhøjlandet, og i al den tid har hun hvert andet år været med til at sikre, at forældrebestyrelserne i de fem børnehuse har afviklet afstemningen blandt alle forældre.

”Det er ikke sket én eneste gang, at afstemningen har ændret noget, og det ville være så dejligt at slippe for det her. Afstemningen rykker alligevel ikke en bjælde. Forældrene bliver gang på gang ved med at tilvælge det sunde frokostmåltid,” siger Bente Randløv.

Siger nej hver gang

I Vesthimmerland Kommune er maden en del af ydelsen i vuggestuerne, men valgfri i børnehaverne. Her har afstemningerne heller ikke ændret noget som helst: Madordninger er blevet fravalgt hver eneste gang, og den ansvarlige politiker er ikke specielt begejstret for de tvungne afstemninger:

”Det behøver ikke være styret af nogen lovgivning,” siger Inger Nielsen (V), der er formand for kommunens børne- og familieudvalg.

I Vejle Kommune udtrykker Martin Sikær Kristensen (S), der er formand børne- og familieudvalget, respekt for forældrenes ret til indflydelse, og han understreger, at ’demokrati er besværligt’. Det til trods har han heller ikke behov for at holde fast i ordningen og er også tilhænger af en lovændring.

”Det vil være fint, hvis kommunens medarbejdere i stedet kunne bruge tid og energi på opgaver, der styrker kernevelfærden,” siger Martin Sikær Kristensen og tilføjer, at der i øvrigt ville være faste madordninger i alle dagtilbud og skoler, hvis det stod til ham.

”Vi ved blandt andet, at ordentlig kost er med til at styrke indlæringen,” lyder et af Martin Sikær Kristensens argumenter.

Ja, ja og atter ja i hovedstaden

I Københavns Kommune, landets største, er billedet det samme som i resten af landet: Resultatet af de tilbagevendende afstemninger gentager sig selv gang på gang i de 525 kommunale og selvejende daginstitutioner for de 0 til 6-årige – hvoraf 452 råder over eget produktionskøkken. 

I 2010 blev der stemt ’ja’ til forældrebetalt mad i 88 procent af dagtilbuddene. I 2020 var den andel steget lige godt 94 procent. Kun i fire tilfælde har forældrene fravalgt madordningen. I tre af dem på grund af utilfredshed med catering-løsningen, i det fjerde fordi det var svært at rekruttere personale.

Politisk er det besluttet, at alle nye dagtilbud fødes med forældrebetalte madordninger. Og derfor stemmes der først om modellen efter to år.

Det er ikke muligt for kommunen at opgøre, hvad afstemningerne koster, men forvaltningen oplyser til Fagbladet FOA, at en fuldtidsansat medarbejder samt en studentermedhjælper har madvalgene som en del af deres arbejdsopgaver. De administrerer blandt andet valgene og orienterer det politiske udvalg op til og efter afstemningerne.

”Derudover bruger lederen i dagtilbuddene også timer på at kommunikere med forældrene og indsamle stemmesedler,” oplyser forvaltningen.

Jakob Næsager (K), der er børne- og ungdomsborgmester i København, er tilfreds med modellen:

”Det er fint at give forældrene medbestemmelse over deres børns mad. Det er ikke på rådhuset, vi skal afgøre, om der skal serveres lune frikadeller og grønsagssuppe fra køkkenet i daginstitutionerne, eller om børnene skal have en madpakke med hjemmefra. Et valg hvert andet år giver forældre mulighed for at tage stilling til madordningen mindst en gang mens deres børn er i institution, og det er rimeligt,” siger Jakob Næsager. 

Ligesom de øvrige politikere, Fagbladet FOA har talt med, har han dog ikke behov for lovgivning på området:

”I København kan vi godt selv administrere et madvalg, uden at nogen skal kigge os over skuldrene.”

Åben for at se på sagen

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) ønsker ikke at kommentere sagen, men henviser i stedet til partifællen Astrid Krag, der er ordfører på området. Hun kan godt forstå 'logikken i', at forældre har medindflydelse. Men udsagnene fra både lokalpolitikere, embedsmænd og institutionsledere gør også 'indtryk' på hende:  

"Jeg er med på, der er noget bureaukrati forbundet med ordningen, og jeg er meget åben for at se på, om vi kan gøre det smartere og bruge medarbejdernes tid bedre, når vi helt generelt samler op på erfaringerne i de to kommuner, hvor dagtilbud har været frisat," siger Astrid Krag og fortsætter:

"Men jeg ser også jeres tal som udtryk for, at der er nogle vildt gode madordninger i vores børnehaver og vuggestuer. Der er nogle medarbejdere, som virkelig kan ranke ryggen, fordi de leverer noget, både børn og forældre er glade for og bliver ved med at vælge til."