Brostrøm: ”Jeg forstår ikke det fagfnidder, der kører i sundheds-væsenet”

Søren Brostrøm har allerede fortrudt en lille smule, at han har sagt ja til at være formand for regeringens robusthedskommission. Kommissionen blev nedsat i forbindelse med sundhedsreformen, og har blandt andet til opgave at skulle nytænke løsninger, der er med til at sikre tid og personale i sundhedsvæsenet. 

Sundhedsstyrelsens direktør har ikke ægte fortrudt, at han har sagt ja til formandskasketten, men han mærker tydeligt, at forventningerne til kommissionens konklusioner er på cirka samme størrelse, som den krise sundhedsvæsenet befinder sig i lige nu.

Derfor fylder det også rigtig meget for ham at se på alle faggrupper i sundhedsvæsenet og se på, hvordan vi bruger ressourcerne bedst muligt. Og her er brug for at gøre op med vanetænkning.

Læs også: Sosu-formand efterlyser mere tillid faggrupperne imellem

”Det er ingen hemmelighed, at jeg er læge af baggrund, og det er ingen hemmelighed, at Sundhedsstyrelsen i sin 113 årige historie har været meget læge- og sygeplejerske-fokuseret, og at de to grupper har sat sig på systemet,” sagde Søren Brostrøm i en samtale med Abdel Aziz Mahmoud i FOA og 3F’s telt på Folkemødet.

“I virkeligheden har vi fundet ud af, at det er rigtig godt med tværfaglighed. Men den fungerer ikke godt. Vi er ikke gode til at bruge de her fagligheder. Det skal vi have betydeligt mere i spil. Og der er opgaver nok til alle,” sagde han og sendte en lille stikpille af sted. 

“Nogen gange forstår jeg ikke det fagfnidder, der kører i sundhedsvæsenet, hvor man skændes om en stilling, der skal slås op til én bestemt faggruppe med risiko for ikke at få ansøgere. Man burde i stedet se på, hvad det er for en opgave, der skal løses,” sagde Søren Brostrøm.

Han er fuldstændig med på, at rigtig mange ansatte i sundhedsvæsenet og ældreplejen er pressede. Og at corona og en sygeplejerskekonflikt kun har gjort det værre.

“Der er visse dele af sundhedsvæsenet, som folk flygter fra. De flygter fra dér, hvor der er  travlt, hvor der er meget vagtarbejde, fra de store akutmodtagelser, de store medicinske afdelinger og fødegangene.”

Og det var præcis de steder, der var topattraktive, dengang Søren Brostrøm blev færdiguddannet i 1990’erne.

“Hold da op, det var fedt. På operationsgange, hvor jeg har været meget, var der sygeplejersker, der fejrede 25 og 40 års jubilæum. Nu er det steder, hvor man er et par år, så skal man videre, fordi vilkårene er ulidelige. Det skal vi have lavet om på,” sagde Brostrøm.

Især er det de utroligt mange borger- og patientkontakter, der kan stresse de ansatte.

“Man har utroligt mange kontakter til patienter. Mange flere, end da jeg var ung. Dengang var der ikke så mange, der kom ind på sygehuse, man lå længere tid i sengene, og der var ikke noget, der hed ventetidsgarantier. Når pengene slap op i oktober måned, så lukkede vi for operationer. Så kunne man bliver opereret året efter. Sådan var det. Det var budgetstyring," sagde Brostrøm.

Sådan er det ikke længere.

“Som medarbejder på gulvet oplever man utroligt  mange patientkontakter. Man skal hele tiden lave en relation til den næste patient eller borger, og det er faktisk meget, meget stressende.”

Samtidig er dokumentation og evindelige retningslinjer med til at stresse de ansatte, sagde Brostrøm.

Derfor skal der fokus på at komme tilbage til kerneopgaven, som er grunden til, at de fleste går ind i sundhedsvæsenet:

“Når man går ind i sundhedsvæsenet, så tænker man på omsorg, plejebehandling og på at gøre det godt for patienterne,” sagde han.

Hvis ikke vi handler på sundhedsvæsenets tilstand, som den er lige nu, så frygter Søren Brostrøm, at det vil medføre mere ulighed i sundheden i form af et A-hold og et B-hold.

“Vi er nødt til at have en prioriteringsdebat. Jeg er sådan set grundoptimist, men jeg tror ikke, det er let. Jeg tror godt, vi kan lave et sundhedsvæsen og tilbyde en ældreomsorg om 10-20 år, som stadig har fri og lige adgang, og som er attraktivt for hele befolkningen at være i. Og som stadig er offentligt finansieret. Det kræver, at vi tænker klogt, men vi er nødt til at prioritere,” siger han og tilføjer, at det blandt andet betyder, at vi skal vænne os til at få udført langt flere behandlinger uden for sygehuset og muligvis af andre faggrupper, end vi er vant til.

Samtidig skal der langt mere fokus på forebyggelsen. Og Søren Brostrøm er ikke i tvivl om, hvad der står først for at skulle elimineres.

“Tobakken skal forsvinde. Der er ingen tvivl om, at jeg er sat i verden som direktør for Sundhedsstyrelsen for at få tobak til at gå væk fra jordens overflade. Det er jordens dræber,” sagde han, mens alkohol ikke står til at lide samme skæbne lige med det samme:

“Vi er ikke alkoholfornægtere, men der er noget i forhold til vores beruselseskultur, vi skal have set på. Vi holder også fast i, at sex er godt, og sex er sundt,” sagde han med reference til et svar han gav på et af de mange pressemøder han deltog i under coronanedlukningen.

Sidste fokusområde i forebyggelsesøjemed er den fysiske aktivitet.

“Vi har brug for et meget stærkere fokus på nedslidning af kroppen. Vi skal have et langt og godt arbejdsliv. Jeg skal ikke blande mig i pensionsalder, men jeg er interesseret i, hvordan vi kan have et sundt, godt og funktionelt liv, så længe som muligt. Så må andre bestemme, hvor længe, vi skal være på arbejdsmarkedet. Men vi kan godt have sundhed længere,” sagde Søren Brostrøm.